Amelia af Storbritannien (1711-1786)

Amelia British
engelsk  Amelia af Storbritannien

Jean Baptiste Van Loo . "Portræt af prinsesse Amelia af Storbritannien" (1738)

Våbenskjold fra prinsesse Amelia af Storbritannien
prinsesse af Storbritannien og Irland
27/09/1714  - 31/10/1786
(under navnet Amelia af Storbritannien )
Fødsel 10 juli 1711 Herrenhausen Palace , Hannover( 10-07-1711 )
Død 31. oktober 1786 (75 år) Cavendish Square , Soho , London( 1786-10-31 )
Gravsted Henry VII Chapel , Westminster Abbey
Slægt Hannoversk hus
Navn ved fødslen Amelia Sofia Eleanor
Far Georg II
Mor Carolina af Brandenburg-Ansbach
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Amelia af Storbritannien (( eng.  Amelia of Great Britain ), ved Amelia Sophia Eleanors fødsel ( eng.  Amelia Sophia Eleanor ), 10. juli 1711 , Herrenhausen Palace , Hannover  - 31. oktober 1786 , Soho , London ) - den anden datter af kongen af ​​Storbritannien, Irland og George II , og Caroline af Brandenburg-Ansbach , giftede sig ikke.

Biografi

Tidligt liv

Prinsesse Amelia Sophia Elenora blev født den 10. juli 1711 på Herrenhausen Palace , Hannover [1] [2] . Hendes forældre var den fremtidige konge af Storbritannien George, en repræsentant for huset Hannover, og hans kone Caroline af Brandenburg-Ansbach . Hun blev den anden datter og tredje barn i en familie på ni børn. Hendes bedsteforældre var kurfyrsten af ​​Hannover George I , som arvede Storbritanniens krone fra sin anden kusine i 1714, og Sophia Dorothea, prinsesse af Alden . På sin mors side var prinsessen barnebarn af Johann Friedrich , markgreve af Brandenburg-Ansbach , og Eleanor af Sachsen-Eisenach [3] .

Som barnebarn af kurfyrsten af ​​Hannover bar Amelia titlen "Hendes fredfyldte højhed prinsesse Amelia af Hannover" fra fødslen. I henhold til arveloven af ​​1711 var prinsessen på tidspunktet for sin fødsel sjette i rækken til arvefølgen til den britiske trone efter sin oldemor , bedstefar, far, bror og søster . I familien blev hun kaldt Emily [2] .

Prinsesse af Storbritannien

Den 1. august 1714, efter den barnløse dronning Annes død, besteg Amelias bedstefar den britiske trone og blev den første monark i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra House of Hannover. Pigens far modtog titlen hertug af Cornwall og prins af Wales , som arving til tronen i første linje. Den 27. september 1714 modtog Amelia titlen "Hendes Kongelige Højhed Prinsessen af ​​Storbritannien og Irland". Sammen med deres mor og hele familien flyttede de til London og indtog kamrene i St. James's Palace [2] .

Som barn var Amelia meget syg [4] , men senere var hun i stand til at komme sig over alle lidelser og leve et fuldt liv [5] . På opfordring fra sin mor, som støttede moderne medicin på det tidspunkt, blev Amelia og andre børn vaccineret mod kopper , populariseret af Mary Wortley Montagu og Charles Maitland [6] . Den 11. juni 1727 døde George I. Amelias far overtog tronen under navnet kong George II. Prinsessen tilbragte meget tid sammen med sin far og var ved hans side indtil hans død i 1760. Amelias tante, kongens søster, Sophia Dorothea af Hannover , dronning af Preussen, foreslog, at hun skulle gifte sig med sin ældste søn, kronprins Frederik , den fremtidige Frederik den Store. Men dette parti blev ikke støttet af Sophia Dorotheas mand, kong Friedrich Wilhelm I , der efterfølgende giftede sin søn med Elisabeth Christina af Brunsvig [7] [2] . Prinsesse Amelia kan have været mor til komponisten Samuel Arnold , gennem en forbindelse med en almindelig borger ved navn Thomas Arnold [2] .

Blandt prinsessens hobbyer var ridning og jagt [8] . Lady Pamphlet, en samtidig med Amelia, skrev om prinsessen, at "hun er en af ​​de mest usædvanlige britiske prinsesser, som lukker ørerne for al slags smiger, og hendes hjerte er ingen steder mere ærligt" [5] .

Senere liv

I 1751 blev prinsesse Amelia vicevært af Royal Richmond Park efter Robert Walpoles død . Efter sin tiltræden lukkede hun parken for offentligheden, hvilket vakte stor harme. Ifølge hendes instrukser fik kun familiemedlemmer og nogle få nære venner adgang til parken. Dette fortsatte indtil 1758, hvor den lokale brygger John Lewis fik forbud mod at komme ind i parken. Han appellerede til retten og krævede tilladelse til at besøge parken. Sagsøgeren henviste til, at kong Charles I , da han var fængslet i parken, tillod offentligheden at besøge den. Prinsesse Amelia ændrede efterfølgende sin beslutning og åbnede parken for offentligheden [2] .

Amelia var aktivt involveret i velgørenhedsarbejde. Under hendes protektion var der flere lignende organisationer. I 1760 donerede hun 100 £ til samfundet af fattige forældreløse børn af gejstligheden. Dette beløb blev brugt til at betale for uddannelse af 21 piger fra familier til præster i England. I 1783 og indtil sin død donerede hun £25 om året for at bygge en ny sygestue i Northampton . I 1761 blev Amelia ejer af Gunnersbury ejendom . Under hendes ledelse blev der anlagt en stor park. Mellem 1777 og 1784 ejede hun også badene, som i det 20. århundrede blev optaget i den engelske arv og opkaldt efter hende - "Prinsesse Amelias bade" [9] . Kongens datter ejede ejendom på Cavendish Square i London - kvarteret Soho , hvor hun døde den 31. oktober 1786 og overlevede alle sine brødre og søstre. Efter hendes død blev der fundet et vedhæng om hendes hals med et miniatureportræt af Prins Friedrich, hendes mislykkede mand [10] . Kongens datter blev begravet i Henrik VII's kapel i Westminster Abbey [2] .

Til ære for prinsesse Amelia, datter af kong George II, er Amelia Island ud for USA's kyst [11] navngivet , samt Amelia County i staten Virginia , USA [12] .

Våbenskjold

Amelia af Storbritanniens våbenskjold
BeskrivelsePrinsessens våbenskjold er baseret på hendes fars, kong George II, våbenskjold, som tidligere blev brugt af kong George I.
kroneSkjoldet er beklædt med en krone svarende til prinsers værdighed - kongelige børn [med ejerens hat].
SkjoldSkjoldet er firdelt, suppleret med en sølvturneringskrave [titel], hvoraf hver gren er belastet med ermeline; i den første del er kombinationen side om side: til venstre i en skarlagenrød mark - tre gyldne leoparder bevæbnet med azurblå [gå på alarmberedskab for en løve], den ene over den anden [England]; til højre, i en gylden mark, en skarlagenrød løve bevæbnet med azurblå, omgivet af en dobbelt blomstret og modblomstret indre grænse [Skotland]; i anden del - i en azurblå mark, tre gyldne liljer [Frankrigs kongelige våbenskjold]; i tredje del - i en azurblå mark, en gylden harpe med sølvstrenge [Irland]); i den fjerde del af tre: i den første del - to gyldne leoparder bevæbnet med azurblå [gå på alarm af en løve], den ene over den anden [Braunschweig]; i anden del - i en gylden mark sået med skarlagenrøde hjerter, en azurblå løve bevæbnet med en orm [Luneburg]; i tredje del - i en skarlagensrød mark en sølvfarvet hest [Westfalen].
SkjoldholdereTil højre ses en gylden leopard bevæbnet med skarlagen og kronet med samme krone [uden ejerens hat] [den stigende løve i alarmberedskab], suppleret med samme turneringskrave som i skjoldet; til venstre er en sølvenhjørning bevæbnet med guld, suppleret med den samme turneringskrave som i skjoldet og kronet som en krave med en gylden krone, med en kæde fastgjort til den.

Slægtsforskning

Noter

  1. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 24.
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Panton, 2011 , s. 45.
  3. ↑ Amelia Sophia Eleanor Hannover, prinsesse af Storbritannien  . - Profil på Thepeerage.com. Arkiveret fra originalen den 13. oktober 2004.
  4. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 82.
  5. ↑ 1 2 Van der Kiste, 1997 , s. 130.
  6. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 83.
  7. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 118.
  8. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 107, 129.
  9. ↑ Prinsesse Amelias  badehus . Prinsesse Amelias bade. Arkiveret fra originalen den 4. august 2019.
  10. ↑ Van der Kiste, 1997 , s. 196.
  11. ↑ Amelia Island  . - Amelia-øernes officielle hjemmeside. Arkiveret fra originalen den 10. oktober 2018.
  12. ↑ Amelia  County . — Amelia Countys officielle hjemmeside. Arkiveret fra originalen den 5. august 2018.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis
I bibliografiske kataloger