areal | |
Aksuat-distriktet | |
---|---|
kaz. Aksuat audany | |
47°48′ N. sh. 82°48′ Ø e. | |
Land | Kasakhstan |
Inkluderet i | Abay-regionen |
Adm. centrum | Aksuat |
Akim | Askhat Smailov [1] |
Historie og geografi | |
Dato for dannelse | 1935-1963, 1964-1997, siden 2022 |
Befolkning | |
Befolkning | 33 100 [2] personer ( 1989 ) |
Aksuat-distriktet ( kaz. Aksuat audany ) er en administrativ-territorial enhed i Abay-regionen i Kasakhstan. Centret er landsbyen Aksuat .
Aksuat-regionen blev dannet den 9. januar 1935 som en del af Østkasakhstan-regionen fra dele af Kokpektinsky- og Tarbagatai - regionerne.
Den 14. september 1939 blev Aksuat-regionen inkluderet i Semipalatinsk-regionen. På samme tid omfattede det Akzhaylyausky, Aksuatsky, Algabassky, Yernazarovsky, Kargubinsky, Kyzyl-Kainsky, Kyzyl-Keseksky, Kok-Zhirinsky, Kok-Tubeksky, Kumgolsky, Oychiliksky, Stalinsky og Ush-Aralsky s/s.
I 1954 blev Algabassky s/s knyttet til Yernazarovsky, Kok-Tyubek - til Kok-Zhirinsky, Stalin - til Kyzyl-Keseksky, Kyzyl-Kainsky - til Aksuatsky. Afskaffet Kargubinskiy s / s.
I 1958 blev Ush-Aral s/s overført til Ayaguz-regionen .
Den 2. januar 1963 blev Aksuat-regionen afskaffet, og dens territorium blev overført til Kokpektinsky-regionen.
31. december 1964 Aksuat-regionen blev genoprettet. Det omfattede landsbyerne Aksuatsky, Akzhaylyausky, Ernazarovsky, Kyzyl-Keseksky, Kok-Zhirinsky, Kumkolsky og Oychiliksky i Kokpektinsky-distriktet.
I 1965 blev Akzhaylyau s/s ophævet. Algabassky s/s blev dannet.
I 1971 blev Satpaevsky s / s dannet, i 1980 - Zhdanovsky s / s.
I 1989 blev Zhdanovsky s / s omdøbt til Yekpeksky.
I 1993 blev Yernazorovsky s / s omdøbt til Irgyzbaevsky, Algabassky s / s - Kindiktinsky.
Den 3. maj 1997, i forbindelse med likvideringen af Semipalatinsk-regionen, blev Aksuat-regionen overført til den østlige Kasakhstan-region.
Den 23. maj 1997 blev Aksuat-regionen afskaffet, og dens territorium blev overført til Tarbagatai-regionen.
Den 4. maj 2022 blev Aksuat-distriktet igen organiseret ved dekret fra Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokayev [3] .