Augustdor

Augustdor ( tysk  Augustdor , af fransk  Auguste d'or  - "gyldne August" [1] ) er en saksisk guldmønt , præget af kurfyrsten af ​​Sachsen Friedrich August II i 1752-1756 . I dens pålydende og vægt, svarende til henholdsvis 5 thaler og cirka 6 g, var mønten lig med den preussiske friedrichsdor , på den model, som den blev skabt af (friedrichsdor selv var til gengæld en efterligning af louidor ). Udover simple (fulde) augusdorer, svarende til 5 thaler, blev der også præget halve (2,5 thaler) og dobbelte (10 thalere) augustorer [2] [3] .

Efter Preussens besættelse af Sachsen under Syvårskrigen begyndte masseprægning af mønter med et lavere indhold af ædle metaller. De blev populært kaldt efraimitter . I 1761-1762 udkom den såkaldte nye Augustdor ( tysk: neuer Augustdor ), en falsk , som var en ret grov kopi af den originale fulde Augustdor, forsynet med datoen " 1758 ". Den nye Augustdor havde først et kendetegn på 11 karat , og derefter på 7 karat 7 og 3/4 korn , hvilket kun var 1/3 af guldindholdet i en fuldgyldig mønt. Mønten var meget tyk og lignede kobber i farven , men billedet på den, med undtagelse af datoen, gentog fuldstændig billedet af den oprindelige augustdor. Den nye augustdor udgjorde sammen med andre lignende forfalskninger en vigtig del af den preussiske finansiering af Syvårskrigen 1756-1763 ; i alt blev der præget 2.964.000 nye Augustdores i 1761-1762 [4] .  

I form af rubler af det russiske imperium var Augustdor cirka 5 rubler 8,5 kopek [1] .

Noter

  1. 1 2 Chudinov A. N. Avgustdor // Ordbog over fremmede ord inkluderet i det russiske sprog / Ed. A. N. Chudinova .. - Udg. 3., rettet. og yderligere - Sankt Petersborg. : Udgave af V. I. Gubinsky, 1910.
  2. Augustdor // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  3. Zvarich V.V. Avgustdor // Numismatisk ordbog. - 4. udg. - Lviv: Vishcha skole. Forlag nær Lvov. un-dem, 1980.
  4. H. Fengler, G. Geerow, W. Unger. Ny Augustdor // Numismatikerordbog: Pr. med ham. - 2. udg., revideret. og yderligere - M . : Radio og kommunikation, 1993.

Litteratur