"Kom nu, luk døren!" ( Eng. Get Up and Bar the Door ; Child 275 , Roud 115 [1] ) er en anglo - skotsk folkeballade . Francis James Child giver i sin samling tre versioner af den, meget tæt på hinanden og med titlen: " Get Up and Bar the Door ", " John Blunt " og " Johnie Blunt ". De er indspillet af henholdsvis David Heard , McMas og Robert Burns ; I 1769 udgav Hurd teksten for første gang [2] .
Om aftenen forbereder værtinden buddingen . Vinden tager til, og manden beder hende lukke og låse hoveddøren. Hun, travlt, nægter, og de indgår en aftale: Den, der taler først, lukker døren. Om natten kommer fremmede ind i huset og spiser al buddingen. Da de ikke ser nogen modstand fra ejerne, planlægger de at vanære konen og i to af de tre muligheder barbere manden med en kniv. Ejeren kommer ikke til at udholde dette og henvender sig vredt til de natgæster. Hans kone bemærker, at han talte først, og nu skal han låse døren [2] .
Lignende humoristiske plot er til stede i russisk, bulgarsk, usbekisk, tyrkisk, arabisk og italiensk folklore. Den italienske version blev genfortalt af Giovanni Francesco Straparola i hans novellesamling fra 1553 Behagelige nætter ( italiensk: Le piacevoli notti ) .
Samuil Marshak udførte en gratis genfortælling af balladens plot og skrev et digt, som i de fleste publikationer blev kaldt: " Gamle kvinde, luk døren!" »Blandt andre forskellige detaljer, her vinder hovedpersonen væddemålet, mens det i originalen er hans kone. For første gang blev dette værk udgivet i det første nummer af bladet " Crocodile " i 1946 med undertitlen " Engelsk folkevise " og med den første linje "Under helligdagen, under Martins dag [3] ...".
Balladen blev inkluderet i bogen "Tales" (bog 1, 1952 ) uden undertitel. Den dukkede første gang op i genoptrykningen fra 1953 og fik titlen: " Folkeeventyret ". Også i separate samlinger blev balladen trykt under titlen " Til hvem skal man lukke døren ." I et brev til A. N. Avakova ( 2. april 1958 ) skrev Samuil Marshak [4] :
I eventyrene "Den gamle kvinde, luk døren!", "Mølleren, drengen og æslet" og andre lignende historier bruges vandreplots af folkeeventyr. Det er svært at fastslå, hvilke personer disse grunde tilhører.
Jeg fandt først plottet til "Mølleren, drengen og æslet" i tysk folklore, men fandt hurtigt det samme plot i orientalske fortællinger.
Plottet "Gamle kvinder, luk døren!" Jeg mødtes i engelsk folklore og på lettisk og på ukrainsk. Sandsynligvis er alle disse meget gamle historier, der gik fra land til land.
I størrelsen, rytmen og stilen af disse fortællinger bevarede jeg den perfekte frihed, selvom jeg forsøgte at give denne eller hin fortælling et nationalt præg.
En anden oversættelse, tæt på den originale tekst, blev lavet af Nikolai Mikhailovich Gol [2] [5] .