| Rip It Up | |
|---|---|
| engelsk Riv det op [1] | |
| Specialisering | musikmagasin |
| Periodicitet |
månedligt, derefter hver anden uge |
| Sprog | engelsk |
| Redaktionsadresse | Auckland |
| Grundlæggere | Murray Cammickog Alistair Dougal |
| Land | New Zealand |
| Forlægger | Putaruru Press |
| Udgivelseshistorie | fra 1977 til 2005 |
| Stiftelsesdato | juni 1977 |
| ISSN for den trykte version | 0114-0876 |
| Internet side | ripitup.co.nz _ |
Rip It Up var etmånedligt newzealandsk musikmagasin fra 1977 til 2015.
Startede i juni 1977 som et månedligt gratis hæfte, i midten af 1980'erne var Rip It Up vokset til et fuldgyldigt blad med et oplag på 30.000 eksemplarer [2] . Opstået under boomet af punkrock og new wave, var det i de første par år koncentreret om disse to genrer, såvel som lokale musikalske retninger som Dunedin . Rip It Up har i årevis været New Zealands mest populære kilde til information om rockmusik [3] . Magasinets bagkatalog giver nu en omfattende kilde til information om historien om newzealandsk rockmusik [4] .
Skabt af Murray Cummickog Alistair Dougal [2] , Rip It Up blev distribueret gratis gennem musikbutikker som en musikbulletin i fjorten år (produktion af lav kvalitet). I 1991 blev bladet betalt (2 newzealandske dollars ), hvilket direkte påvirkede papirets kvalitet - i stedet for en avis blev det blankt.
Murray Cammick var magasinets første redaktør og ledede det næsten på egen hånd i flere år. Også i årenes løb var redaktørerne af publikationen: David Long (nu sportsjournalist for Fairfax Media ), Scott Cara (senere arbejdede for The New Zealand Herald), Martin "Bomber" Bradbury(radio- og tv-vært), som forlod Rip It Up i 2005, og Phil Bell (alias DJ Sir-Vere), som forlod i august 2011 for at blive programdirektør for den populære byradiostation Mai FM.
Rip It Up lukkede i 2015. Bladets arkiver og mærke ejes af Simon Grigg[5] .