Pristaulacus centralis | ||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
latinsk navn | ||||||||||||||||||||
Pristaulacus centralis Chen et al. , 2016 | ||||||||||||||||||||
|
Pristaulacus centralis (lat.) er en art af evanoide ryttere fra familien Aulacidae . Sydøstasien .
Kina ( Hubei -provinsen , Zigui, Mt. Jiulingtou, 250 m) [1] .
Små hymenoptera ichneumons , kropslængde hos hunner 14,2 mm, længde af forvingen 9,4 mm. Kroppens hovedfarve er sort (benene er lysere, brungule). Antenner sorte med gullig orange kappe , abdomen gullig brun (første tergit sort). Den occipitale carina er udviklet. Forvinger uden tværvene 2r-m. Pretarsale kløer er pectinate med flere takkede fremspring langs den indre kant. Antenner lange, 14-segmenterede hos begge køn. Palp formel 6.4. Groft skulptureret bryst. De har en usædvanlig vedhæftning af maven højt på brystets propodeum [1] .
Den adskiller sig fra nært beslægtede arter Pristaulacus centralis ved en brun plet på forvingen, en gullig-brun bug og tæt placering af grove punkteringer i panden. Arten blev første gang beskrevet i 2016 af de kinesiske entomologer H. Chen ( Hua-yan Chen ), Z. Xu ( Zai-fu Xu ; South China Agricultural University , Guangzhou , Kina ) og den italienske hymenopterolog Giuseppe F. Turrisi ( Giuseppe Fabrizio Turrisi ; University of Catania, San Gregorio di Catania, Italien ) [1] .