Navigare necesse est, vivere non est necesse (fra latin - "Det er nødvendigt at svømme, men ikke at leve!" [1] , på det oprindelige græske πλεῖν ἀνάγκη , ζῆν οὐκ ἀνηe , når man taler om phrase , når man behøver at tale om ἀνηe modigt bevæge sig fremad, overvinde vanskeligheder, om pligttroskab - overfor mennesker, staten osv.
Ifølge Plutarch ( Comparative Biographies, Pompey, 50 ) blev disse ord udtalt af den berømte romerske kommandant og politiker Pompejus , der gik ombord på et skib, der transporterede brød til Rom fra Sardinien , Sicilien og Afrika , og beordrede at forberede sig til sejlads, på trods af stærk storm.
Traditionelt bruges udtrykket til at angive en foragt for verdslige behov og et ønske om høje idealer. Sætningen blev vedtaget som et motto af Hanseforbundet , såvel som af Gabriel D'Annunzio , som betragtede det som reglen for et heroisk liv og skrev om det i sine værker [2] .
Sætningen blev også titlen på en berømt artikel af Benito Mussolini i Il Popolo d'Italia den første dag af 1920.
Udtrykket er mottoet for den italienske Merchant Maritime Academy Foundation.
Et eksempel på en situation, hvor en sætning blev brugt om pligttroskab - i dette tilfælde en oversætters professionelle pligt:
Boris Ten , der bevægede sig væk fra oversættelsestraditionen, forlod de for os usædvanlige tilnavne [det vil sige for den moderne læser]: " hårøjet " blev erstattet af "hårøjet", "ugleøjet " - med " ugleøjet". klare øjne”. Disse tilnavne er gode, de gør et godt indtryk, men de fører ikke. Epitetet er nemlig den bedste guide til sangerens kant. Lad ikke alt der er underlagt vores opfattelse, ikke alt fremkalder de samme følelser, som mennesker, der levede dengang, oplevede. Men Navigare necesse est ... [3]