HiFIT træthedsforbedringsmetode

HiFIT-metode til at øge udmattelsesstyrken   - en metode til at øge udmattelsesstyrken af ​​svejste strukturer ved hjælp af højfrekvent dynamisk mekanisk handling .

Funktioner

Styrken og levetiden af ​​svejste stålkonstruktioner er i mange tilfælde bestemt af karakteristikaene ved svejste overgange. Ved hjælp af deres selektive rengøring ( slibning (slibende skæring) , sandblæsning , smedning osv.), er holdbarheden af ​​mange strukturer betydeligt øget. HiFIT-metoden til at øge holdbarheden har vist sig at være særlig effektiv [1] . Den højfrekvente proces med at påvirke strukturen har en universel anvendelse, kræver et minimum af udstyr .

Behandle

I processen med at behandle strukturen påvirkes den af ​​en hammer med en hærdet stift med en diameter på 3 mm eller mere. [2] Stiften rammer metallet med justerbar intensitet ved en frekvens mellem 180-300 Hz. Ved stød opstår der lokale mekaniske deformationer. De inducerede restspændinger beskytter metallet mod mikrorevner på dets overflade.

I løbet af talrige eksperimenter på forskellige institutter og universiteter blev der opnået en stigning i udmattelsesstyrken fra 5 til 15 gange. . En HiFIT-enhed blev udviklet og fremstillet.

HiFIT-metoden kan anvendes på både eksisterende og nye stålkonstruktioner.

Inden bearbejdning skal delene renses for løs rust og gammel maling, mens der ikke er behov for foreløbig sandblæsning af overfladen. Apparatet fungerer ved at tilføre trykluft til apparatet med et tryk på 6-8 bar .

Forlængelse af levetid

Med hensyn til eksisterende strukturer kan levetiden efter deres forarbejdning forlænges betydeligt. Forarbejdningsomkostningerne er lavere end traditionelle metoder .

Omfattende eksperimentel undersøgelse af denne metode har vist, at den er yderst effektiv til almindelige finkornsstål såsom S460N, S690QL. .

Noter

  1. Hjemmeside for Karlsruhe Institute of Technology (KIT) - Project REFRESH . Hentet 24. juni 2016. Arkiveret fra originalen 3. april 2016.
  2. Th Nitschke-Pagel, Klaus Dilger, H. Eslami, I. Weich, T. Ummenhofer.

Se også

Litteratur

Links