Første fremtid

Futur I er en kompleks fremtidsform , en af ​​de seks tider i det tyske sprog . Sammen med Futur II fungerer den som en indikator for at henføre handlingen til fremtiden. I henhold til hyppigheden af ​​dets brug bruges den første fremtidige tid oftere end den anden. Sidstnævnte falder gradvist ud af brug i litterær tale og bruges praktisk talt ikke i daglig tale .

Brug af Futur I

Som Time Futur har jeg følgende brugsfunktioner:

tysk erstattes den første fremtidsform ofte med Präsens . Dette skyldes den relative enkelhed af designet, såvel som dets forståelighed for indfødte talere. Så udtrykket Ich komme , der skal forstås som "jeg går" i nutid , kan i talesammenhæng forstås som "jeg kommer . " Påvirke semantikken i tilstanden, for eksempel adverbier : Ich komme bald - I will come soon .

Uddannelse Futur I

Futur I er en kompleks tid, fordi den ligesom i Perfekt , Plusquamperfekt eller Futur II har en kompleks konstruktion bestående af hjælpeverber og semantiske verber. Hjælpeord for begge fremtidsformer er verbet werden , og den semantiske har formen Infinitiv I (anden infinitiv bruges til anden tid). Futur I eksisterer i indikativ (Indikativ) og konjunktiv (Konjunktiv) stemning af to stemmer - aktiv (Aktiv) og passiv (Passiv).

I den passive konstruktion af den indikative stemning (Indikativ Passiv) dannes den første fremtidsform henholdsvis af hjælpeverbet af selve passivkonstruktionen i fremtidig tid (det vil sige wird werden - bogstaveligt: ​​"vil blive (være)" ) og det andet participium (Partizip II). For eksempel: Dieser Text wird von mir übersetzt werden - Denne tekst vil blive oversat af mig . Ofte bruges Präsens Passiv også i stedet for Futur Passiv.

Måden at danne formerne for de aktive og passive stemmer i den konjunktive stemning (Konjunktiv Aktiv og Konjunktiv Passiv) har en stereotyp karakter, da konstruktionerne af alle tider i bindehinden er ens i begge tilfælde. Dannelsen af ​​Futur I Konjunktiv Aktiv kræver således indstillingen af ​​hjælpeverbet werden i Präsens Konjunktiv, hvilket også er karakteristisk for andre nutidsformer. I overensstemmelse hermed, i den passive konstruktion af konjunktiv, danner hver tid et hjælpeverbum med konjunktiva af den aktive stemme. En særlig rolle hører til den første conditionalis (Konditionalis I), dannet af Futur I med udsagnsordets præteritum og nær i betydningen Präteritum Konjunktiv.

Se også

Litteratur

Links