Angrekum

Angrekum
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:PlanterUnderrige:grønne planterAfdeling:BlomstrendeKlasse:Monokimblade [1]Bestille:AspargesFamilie:OrkidéUnderfamilie:EpidendralStamme:vandalUnderstamme:AngraecinaeSlægt:Angrekum
Internationalt videnskabeligt navn
Angraecum Bory (1804)
Slags
se tekst

Angrekum ( lat.  Angráecum ) er en slægt af flerårige urteagtige planter af orkidéfamilien .

Forkortelsen af ​​det generiske navn er Angcm. [2]

Mange repræsentanter for slægten og hybrider med deres deltagelse er populære i indendørs og drivhus blomsterdyrkning , og er også bredt repræsenteret i botaniske haver .

Etymologi

Latiniseret form af det madagaskiske ord angrek eller angurek - brugt i forhold til mange orkideer af lignende habitus.

Beskrivelseshistorik

Den første plante af denne slægt fundet af europæere er Angraecum eburneum . Det blev opdaget af den franske naturforsker Bory de Saint-Vincent på øen Réunion og beskrevet i 1805.

Synonymer

Ifølge Royal Botanic Gardens, Kew [3] :

Biologisk beskrivelse

Skud af monopodial type , pseudobulbs dannes ikke. Hos nogle arter er skuddene forgrenede.

Rødderne er veludviklede.

Sukkulente blade er bredt lineære, bæltelignende eller aflange, samlet i en bilateral roset.

Stængler dannes i bladenes aksler.

Blomster i de fleste arter er hvide, i nogle gule, grønne eller okker. Læben har en lang spore , hvori nektar samler sig . Blomsterne af mange arter har en behagelig aroma , mest intens om natten. Mange arter bestøves af forskellige Lepidoptera- arter , mere almindeligt af høge .

Arter med duftende blomster: Angraecum eburneum , Angraecum equitans , Angraecum erectum , Angraecum leonis , Angraecum longicalcar , Angraecum magdalenae , Angraecum scottianum , Angraecum sesquipedale [4] .

Rækkevidde og økologiske egenskaber

Tropisk Afrika , Madagaskar , Comorerne , Seychellerne , Mascarene , Sri Lanka .

De findes i højder fra 0 til 2000 meter over havets overflade. Epifytter , sjældent litofytter .

Madagaskars klima er dannet af den sydøstlige passatvind og den sydindiske høj. Øen har tre klimazoner: et tropisk monsunklima på østkysten, et tempereret maritimt klima i det centrale højland og et tørt ørkenklima på den sydlige spids af øen. Vestkysten er mærkbart mere tør end østkysten, da passatvindene mister fugt på østkysten og det centrale højland. Typisk årlig nedbør: 350 cm for sydkysten, 140 cm for det centrale højland ( Antananarivo ).

Arter

For 2010 er der ifølge et resumé af Royal Botanic Gardens i Kew blevet beskrevet mere end 200 arter [3] . Ifølge The Plant List- database omfatter slægten 221 arter [5] , nogle af dem:

Problemet med at beskytte truede arter

Alle arter af slægten angrecum er inkluderet i appendiks II til CITES -konventionen . Formålet med konventionen er at sikre, at international handel med vilde dyr og planter ikke udgør en trussel mod deres overlevelse.

Primære intrageneriske kunstige hybrider ( Grex )

RHS registreret [6]

Intergeneriske kunstige hybrider ( grækere )

RHS registreret [6]

Galleri

I kultur

I mange år har denne slægt været underrepræsenteret i botaniske haver og private samlinger på grund af vanskeligheder med at transportere planter fra naturen. Mange arter dyrkes nu fra frø eller ved kloning , hvilket har gjort dem mere tilgængelige.

Angrecums betragtes som langsomt voksende planter. Så angcm. sesquipedale blomstrer omkring 10 års alderen [7] .

Oplysninger om dyrkningsforholdene for arter, der er almindelige i samlinger, er i øjeblikket ret tilgængelige. [8] [9] [10]

Temperatur. De fleste angrecums tilhører gruppen med tempererede og varme temperaturer .

substrat. Angrecums opbevares i plast- og keramikpotter med flere drænhuller i bunden, hvilket sikrer ensartet tørring af underlaget eller på blokke .

Epifytiske arter af angrekum under naturlige forhold vokser på træstammer og grene. Fugt, mineralske og organiske stoffer giver dem adskillige fotosyntetiske luftrødder, med hvilke de er knyttet til barken af ​​træer og planterester, der samler sig i grenens gafler. Derfor har rødderne af disse planter i rum- og drivhuskultur brug for luftcirkulation.

Som dræning anvendes ekspanderet ler , sten eller skumstykker .

Sammensætningen af ​​substratet vælges afhængigt af temperaturforholdene og luftens relative fugtighed. Angrecums i vækstperioden tolererer ikke fuldstændig tørring af substratet, men de tolererer heller ikke overdreven fugt. Substratet til plantning er fremstillet af en blanding af stykker fyrrebark (fra 1 til 3 cm), trækul og kokosnøddeflis (palmefiber presset og skåret i stykker), så det resulterende substrat tørrer næsten fuldstændigt ud under eksisterende forhold i 3 -7 dage. Antallet af substratkomponenter kan reduceres til én fyrrebark.

Topdressing med speciel gødning til orkideer (se koncentrationen på pakken) eller kompleks mineralgødning (i en koncentration på 3-4 gange mindre) hver anden uge.

Vanding. Hyppigheden af ​​vanding skal vælges, så substratet inde i potten har tid til at tørre næsten helt ud, men ikke når at tørre helt.

For nogle arter er det vigtigt at holde en neutral pH -balance , da de ikke kan tåle ophobning af salte i substratet og velamen, der dækker rødderne . I dette tilfælde, til vanding af planter, bruges vand, der er blevet renset ved omvendt osmose , med tilsætning af specielt beregnede doser af gødning.

De fleste dyrkede arter har ikke en udtalt hvileperiode.

Relativ luftfugtighed . De fleste arter fundet i kultur kan holdes på 50-70%. Ved lavere luftfugtighed kan der observeres problemer med udviklingen af ​​unge blade og blomsterstilke.

Lys . De fleste arter er ret fotofile, de kræver belysning på mindst 10-15 kLux , men der er undtagelser. Problemer med manglende blomstring af voksne angrecum-prøver, når de opbevares i lejligheder, skyldes oftest mangel på lys.

Da medlemmer af denne slægt vokser på lave breddegrader , kræver de 12 timers dagslys for at udvikle sig normalt.

Sygdomme og skadedyr

Noter

  1. ↑ For betingelsen om at angive klassen af ​​enkimbladede som en højere taxon for gruppen af ​​planter beskrevet i denne artikel, se afsnittet "APG-systemer" i artiklen "Enkimbladede" .
  2. ↑ Alfabetisk en-tabel liste over slægter og intergeneriske kombinationer. Arkiveret fra det originale The International Orchid Register den 28. oktober 2011. .
  3. ↑ 1 2 World Checklist of Angraecum . Royal Botanic Gardens, Kew.
  4. ↑ Orchid Duft Information. Orkidéarter kultur. Charles og Margaret Baker. . Hentet 28. marts 2009. Arkiveret fra originalen 5. juni 2011.
  5. ↑ Angraecum  . _ Plantelisten . Version 1.1. (2013). Hentet 5. januar 2017. Arkiveret fra originalen 5. september 2017.
  6. ↑ 1 2 The Royal Horticultural Society . Dato for adgang: 26. januar 2009. Arkiveret fra originalen 25. august 2006.
  7. ↑ Angraecum sesquipedale. E. Morozov . Dato for adgang: 26. januar 2009. Arkiveret fra originalen 3. april 2009.
  8. ↑ Angraecum Encyclopedia . Dato for adgang: 26. januar 2009. Arkiveret fra originalen 7. februar 2009.
  9. ↑ Orkidé Artskultur. Charles og Margaret Baker . Dato for adgang: 26. januar 2009. Arkiveret fra originalen 18. februar 2009.
  10. ↑ Fred E. Hillerman 1992 - A Culture Manual for angraecoid orchid growers

Litteratur

Links