Energilogistik er videnskaben om styring og optimering af strømme af elektricitet, gas, vand, varme, olie osv., der transporteres af stationære køretøjer (rørledninger, ledninger osv.), strømmene af relaterede tjenester såvel som den relaterede information og finansielle strømme i de relevante systemer inden for el-, gas-, vand-, varme-, olie- og anden forsyning, kemisk industri og andre kontinuerlige industrier, hvor et stort antal fællesdriftsudstyr forbundet med rør og/eller ledninger bruges til at nå de opstillede mål dem mål.
Naturligvis omfatter energilogistik ikke styring og optimering af energistrømme (kul, flydende og komprimeret gas, vand, olie osv.), der transporteres med mobil transport (jernbane, vej, vand og luft), strømmene af relevante tjenester, som f.eks. samt relateret dem information og økonomiske strømme, fordi det er udtømmende beskrevet i de relevante afsnit af transportlogistik .
I det følgende kaldes strømme af elektricitet, gas, væsker og varme, der transporteres med faste transportmidler (rørledninger, ledninger, osv.), under ét for energistrømme, for nemheds skyld. Og systemer, hvis hovedaktivitetsområde er energilogistik, kaldes under ét for logistiske energisystemer (LES).
Fra et logistisk synspunkt adskiller energistrømmene sig væsentligt fra de strømme af energiressourcer, der er karakteristiske for andre typer transportlogistik, der anvender mobil transport. De kan karakteriseres ved følgende funktioner:
De karakteristiske træk ved energilogistik skyldes køretøjernes immobilitet og de særlige forhold ved energistrømme. Dens vigtigste funktioner omfatter:
Disse funktioner gør energilogistik mere til en teknisk videnskab end en økonomisk, og nødvendiggør brugen af et særligt system af principper, terminologi, matematiske apparater og algoritmer.
På grund af forskellen i det matematiske apparat, der bruges til at beskrive parametrene for en bestemt type energistrøm (elektricitet, gas, væske og varme), kan energilogistik opdeles i "elektricitetslogistik", "gaslogistik", "Logistik af væske" og "Logistik af varme".
Praksisen med at anvende energilogistik har gjort det muligt at formulere et universelt system af dets grundlæggende principper, som hver er leveret af et særligt matematisk apparat og algoritme:
Princippet om sikkerhed ved kontrolhandlinger betyder, at implementeringen af enhver kontrolhandling i LES ikke bør føre til skade på menneskers liv, sundhed og ejendom.
Princippet om miljøvenlighed ved kontrolhandlinger betyder, at gennemførelsen af enhver kontrolhandling skal ledsages af en minimumspåvirkning af LES på miljøet.
LES pålidelighedsprincippet betyder, at implementeringen af enhver kontrolhandling skal sikre uafbrudt strømforsyning under visse grænsebetingelser.
Princippet om omkostningseffektivitet betyder, at implementeringen af enhver kontrolhandling skal sikre minimumsgennemsnitsomkostningerne i hele LES.
Princippet om tilpasningsevne af ledelsesbeslutninger betyder, at der ved implementering af enhver ledelsesbeslutning skal tages hensyn til alle ændringer i det eksterne miljø og selve LES, herunder som følge af dens implementering.
Princippet om synkronisering af kontrolhandlinger betyder, at enhver kontrolhandling i LES skal udføres under hensyntagen til behovet for at overholde de specificerede regler eller det faktum, at dets indvirkning på forskellige elementer i strømforsyningssystemet ikke kan forekomme samtidigt, f. f.eks. på grund af elementernes fjernhed indbyrdes.
Princippet om realtidskontrol betyder, at hastigheden og hyppigheden af udviklingen af ledelsesbeslutninger og implementeringen af passende kontrolhandlinger skal sikre den specificerede nøjagtighed af reguleringen af LES.
Princippet om at minimere informationsstrømme betyder, at mængden af information, der gives til personalet i LES, bør være rimelig minimal.
Princippet om at beskytte information, der bruges i forvaltningen af LES, har tre aspekter:
Princippet om informationstilgængelighed betyder, at processerne for udvikling og implementering af enhver ledelsesbeslutning i LES skal forsynes med al den nødvendige information.
Princippet om prognoser betyder, at enhver ledelsesbeslutning skal tage højde for de ændringer, der vil ske i fremtiden for forbrugeren, i miljøet og i selve LES, herunder som følge af dens implementering.
Princippet om økonomisk støtte til ledelsesbeslutninger betyder, at gennemførelsen af enhver ledelsesbeslutning i LES skal forsynes med passende økonomiske ressourcer.
Princippet om systematiske ledelsesbeslutninger har tre aspekter: