Shulgin -skalaen (eller "intensitetsniveauskalaen") er en simpel skala designet til at udtrykke den subjektive vurdering af virkningen af psykoaktive stoffer taget i en bestemt dosis og på et bestemt tidspunkt. Systemet blev udviklet til forskningsformål af den amerikanske biokemiker Alexander Shulgin og dukkede op i et 1986-nummer af Methods and Findings in Experimental and Clinical Pharmacology med Anna Shulgina og Peyton Jacob. Hun blev senere omtalt i Shulgins bog PiHKAL: A Chemical Love Story .
Shulgins vurdering består normalt af fire dele: anvendt stof, dosering, meningsfuld fortælling og vurdering på selve skalaen. Stoffet skal være klart identificeret, helst ved hjælp af en nomenklatur for kemiske forbindelser; "gadenavne" er ikke tilladt. Mængden af stoffet skal bestemmes nøjagtigt, da virkningerne varierer afhængigt af doseringen. Bedømmelsen er en sammenlignende vurdering af intensiteten af oplevelsen, det vil sige styrken af manifestationen af auditive, visuelle, følelsesmæssige, mentale, fysiske og andre sensoriske effekter. Fortællingen kan indeholde forskellige Shulgins skøn, der markerer tiden til at nå visse niveauer, for eksempel: