Charles Philippe de Croy | ||
---|---|---|
fr. Charles-Philippe de Croÿ | ||
Marquis d'Avre | ||
1574 - 1613 | ||
Forgænger | titel oprettet | |
Efterfølger | Charles-Alexandre de Croy | |
Fødsel |
1 september 1549 Bruxelles |
|
Død |
23. november 1613 (64 år) Bourgogne |
|
Gravsted | Fenetrange | |
Slægt | House de Croy | |
Far | Philip II de Croy | |
Mor | Anna af Lorraine | |
Ægtefælle | Diane de Dommartin [d] [1] | |
Børn | Charles-Alexandre de Croy [2] , Ernest de Croy , Dorothea af Croÿ [d] og Christine von Croÿ [d] | |
Priser |
|
|
Rang | generel |
Charles-Philippe de Croy ( fr. Charles-Philippe de Croÿ ; 1. september 1549, Bruxelles - 23. november 1613, Bourgogne ), Marquis d'Avre, greve de Fontenoy, Prins af Det Hellige Romerske Rige - militærleder og statsmand i de spanske Holland , grundlægger af linjen Croy-Avre huser de Croy .
Yngste søn af Philip II de Croy , eneste barn fra sit andet ægteskab med Anne af Lorraine.
Seigneur de Bièvre, Ark, Everbeck og så videre.
Født efter sin fars død. Fadderne ved dåben var kejser Charles V og Infante Philip , som gav barnet deres navne. Da slægtsgodset blev delt, fik han overherredømmet i Avre.
I 1568 skulle han på vegne af hertugen af Alba ved grænsen møde det franske hjælpekorps af hertugen af Omalsky og marskal de Cosse (1.500 tunge kavalerister og 4.000 infanterister), sendt af Charles IX for at bekæmpe calvinisterne i Holland. Ingen allierede dukkede op, da den franske konge havde brug for tropper til at bekæmpe sine egne protestanter, og d'Avray førte kampagne det år med den spanske hær.
I 1569 blev han sendt som stadholder til det franske hof, med lykønskninger til Charles i anledning af sejren ved Moncontour .
Den store kommandør af Castilien , Luis de Requesens , som erstattede Alba , udnævnte Charles-Philippe til oberst over tyve vallonske bannere og hundrede chevolegers . Efter nogen tid bevilgede Filip II ham et ordinanskompagni på fyrre tungt bevæbnede ryttere, ledigt efter Lord de Noircarmas død, og hævede i 1574 besiddelsen af Avre til rang af markis.
I håb om nye tjenester gik Charles-Philippe til kongens hof i Spanien. Han blev slået til ridder af Filip i Escurial og udnævnt til kammeradelsmand. Vendte tilbage til Holland på en vigtig mission til statsrådet og provinsstaterne.
Han blev medlem af statsrådet, først uofficielt, og året efter modtog han et kongeligt patent på insisteren af Juan af Østrig . Stadeholderen havde samtidig et lavt syn på markisen, og kaldte ham i breve til kongen for den største skurk ( un très-grand coquin ).
Charles Philippe viste loyalitet over for don Juan, og det forlød, at han opildnede stadholderen til at blive suveræn over Holland. Han rådede vicekongen til at skille sig af med herren de Champigne, nevøen til kardinal Granvel , som aktivt modsatte sig hans intriger, og ledsagede Juan, da han trak sig tilbage til Namur.
Efter at have valgt et passende tidspunkt forlod markisen i al hemmelighed Namur og ankom til Bruxelles, hvor han gik over til Generalstændernes side. Opnåede stor troværdighed efter at have modtaget stillingen som finanschef. 11. august 1577 blev sendt som ambassadør i England til dronning Elizabeth med en anmodning om militær bistand. Mødte en positiv modtagelse, men briterne havde ikke travlt med at beslutte sig for intervention.
I 1579 forrådte Marquis d'Avray, som ledede et regiment af Reiters , føderalisterne og vendte tilbage til kongens side. Blev sendt sammen med Adolph van Metkerke til Artois for at overbevise staterne i provinsen om at anerkende kongelig autoritet. Han viste megen iver i denne sag, men slap igen i hemmelighed og dukkede op i Cambrai , hvorfra han forsøgte at forhandle med begge parter. Efter Køln-konferencen i 1580 forsonede han sig med kongen af Spanien.
Indtil 1587 deltog han ikke i politiske begivenheder, da Filip II nægtede at give sin plads i Statsrådet tilbage, men det år blev han sendt som en del af det spansk-belgiske korps til hertugen af Lorraine for at forhindre passage af Tyske lejesoldater rekrutteret af de franske huguenotter til at deltage i borgerkrig. I dette felttog befalede han ni ordinansafdelinger og formåede at returnere den kongelige gunst og rådgiverstillingen.
I 1594 blev han sendt af stadholderen Ernst af Østrig til rigsdagen indkaldt af kejser Rudolf II i Regensburg som repræsentant for det burgundiske distrikt . Ved et diplom dateret 16. august 1594 hævede kejseren markisen til en kejserlig fyrstes værdighed.
I årene efter gjorde d'Avray to forsøg på at bringe fred til de lave lande, men i 1598 var forhandlingerne mislykkedes.
I 1599 blev han udnævnt til ridder af Guldskindsordenen .
Under Albrecht og Isabellas regeringstid blev markisen den 22. oktober 1599 udnævnt til en af finanscheferne, og fra den 18. juni 1603 til slutningen af sit liv var han den første chef.
Den 5. august 1598 pantsatte hertugen af Lorraine ham landene Ombur og St. Avold .
Han døde i Bourgogne og blev begravet i Fenetrange , med sit hjerte i den jakobinske kirke i Louvain .
Hustru (1580): Diana de Dommartin (10.1552 - efter 10.14.1625), grevinde de Fontenoy-le-Château, elskerinde for delen af Finstingen (Fenetrange), datter af Louis de Dommartin, seigneur de Fontenoy, og Philippa de La Mark , enke efter Rhinegraph Johann Philippa zu Salm
Børn:
[vis] Forfædre til Charles-Philippe de Croy | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
---|---|---|---|---|
|