| Syn | |
| Bebudelseskirken | |
|---|---|
| 57°01′29″ s. sh. 38°09′08″ in. e. | |
| Land | |
| Beliggenhed | Apukhtino |
| Stift | Tver stift |
| Stiftelsesdato | 1800 |
| Status | Et objekt af kulturarv for folkene i Den Russiske Føderation af regional betydning. Reg. nr. 691410187070005 ( EGROKN ). Objekt nr. 6900651000 (Wikigid database) |
| Internet side | apuhtino.ru ( russisk) |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Historien om Tver-regionen er fantastisk, på territoriet er der endeløse templer, gamle bygninger. En af disse er beliggende i Kalyazinsky-distriktet, i landsbyen Apukhtino. I gamle dage hed landsbyen Nikolskoye-Opukhtino.
Det har været kendt siden oldtiden, at bebyggelsen på disse steder huskes særligt godt af bevarede bøger. Hvad der ikke er sagt i historiske referencer. Træforgængere er nævnt før opførelsen af stenkirken i Dmitrovsky-skriverbogen for 1627-1629: "landsbyen Nikolskoye ved floden ved Sablen, og i den kirken St.
I oldtiden var antallet af sognebørn enormt, og der blev bygget templer overalt, bygget til at holde. Kvaliteten af det færdige byggearbejde gør det stadig muligt at afholde gudstjenester i nogle kirker, på trods af ødelæggelserne i sovjetårene. Det er kendt, at den første kirke i landsbyen Nikolskoye-Opukhtino blev bygget i 1710. Tver stifts statistiske samling af 1901 viser, at i 1800 blev Bebudelseskirken bygget i landsbyen, sten med 3 altre.
Bygningen er lavet i stil med moden klassicisme . Der blev jævnligt holdt gudstjenester indtil det 20. århundrede, men de kendte begivenheder i begyndelsen af forrige århundrede havde den mest negative indflydelse på bygningen. I 1901 tjente følgende: Præst Nikolai Mikhailovich Smirnov, diakon Vladimir Dmitrievich Popov, salmist Vasily Nikolaevich Rakhmanin. Kirkefoged bonde Grigory Gavrilovich Morozov.
I begyndelsen af forrige århundrede undgik man lukning, selvom plyndring og kaos i de første år af den nye regeringsdannelse især mærkedes omkring kirker. Ikke sidste tur var for en person mellem kirken og folket, nemlig for kirkelederen i landsbyen. På den ene eller anden måde blev kirken først lukket i midten af 30'erne af forrige århundrede. "Templet var meget smukt," husker en landsbyboer, som så denne kirke i tjeneste med sine egne øjne.
I de efterfølgende sovjetiske år blev bygningen brugt som lager og kornmagasin. Uden at reparere taget var det desuden kun den kvalitet, der blev fastsat under byggeriet, der hjalp med at modstå femoghalvfjerds års ødelæggelser og ødelæggelser. Siden 2011 har der været arbejdet med at bevare og restaurere kirken ved indsats fra initiativgruppen og lokale beboere.Siden 2021 har kirkens rektor været afholdt med jævne mellemrum på større helligdage.