Tsepina ( bulg. Tsepina ) er en fæstning og en by i den vestlige del af Rhodopebjergene , i det sydlige Bulgarien , nu i ruiner. Det lå 6 km fra landsbyen Dorkovo i den nordøstlige del af Chepinskaya-dalen i en højde af 1136 meter over havets overflade.
Ydermurene begrænsede området til 2,5 hektar, og det dominerende citadel var placeret på toppen af klinten. Der blev udgravet tre kirker i bunden af klippen samt fire store reservoirer til lagring af vand i op til 10 meters dybde.
I middelalderen var Tsepina en af de vigtigste bulgarske fæstninger i Rhodope-regionen. Fæstningen tilhørte bulgarerne fra det 9. århundrede , men i begyndelsen af det 11. århundrede erobrede Byzans den fra det bulgarske kongerige . Tsepina overgik igen til bulgarerne under Kaloyans regeringstid (1197-1207). I XII - XIV århundreder var det kendt som en af de stærkeste fæstninger i det bulgarske kongerige . Da Kaloyan udnævnte sin nevø Aleksei Slav til hersker i Rhodopes, blev Tsepina sæde for despotens styre . Efter mordet på kongen i 1207 erklærede despot Alexy Slav sin uafhængighed, og Tsepina blev hans hovedstad. Fra 1246 til 1254 var det under kontrol af den nikenske kejser Johannes III Vatatzes , men den bulgarske zar Michael Asen (1246-1256) formåede at returnere fæstningen. I 1373, efter en voldsom 9-måneders belejring [1] , blev Tsepina taget til fange af osmannerne under kommando af Daud Pasha, men først efter at tyrkerne afbrød vandforsyningen [2] . Kort efter blev byen forladt af dens indbyggere.Den er også et stop mellem Dolene og Marko Nikolov på den 76 cm lange jernbanelinje Septemvri - Dobrinishte. Tsepina har ikke en jernbane: en trafikleder og en kasserer.