Fouriers ( fr. fourrier - den der fodrer, ital. foriere , middelalderlig - lat. fodrarius , af lat. fodrum - feed ) - denne titel blev i nogle europæiske hære båret af de lavere rækker af underofficerer, der gjorde tjeneste som kompagni- og eskadronlogister . _ I A. D. Mikhelsons "Forklaring af 25.000 fremmede ord, der er kommet i brug i det russiske sprog, med betydningen af deres rødder", 1865, angives det: - en underofficer, der indtager lejligheder og sørger for maden til de selskab, som han tilhører.
De bar et særligt skilt og var selv i infanteriet til hest.
Foruden kompagniets buntmagere var der også hovedkvarters buntmagere , ved de befalende generalers hovedkvarter .
Det eksisterer stadig i de væbnede styrker i nogle stater.
Denne stilling blev indført af Peter den Store , pligterne er afspejlet i Charter of Weide, 1698, hvor sammensætningen af underofficererne blev suppleret med furier og kaptajnarmus , indført mellem korporal og fenrik , og rang af sergent. blev bygget over sidstnævnte .
Officererne har en plads ifølge dette: Kaptajnen er i midten af kompagniet , (under) løjtnanten på højre side, Fendrich , og hvis ikke, så sergenten , til venstre, for enden af kompagniet. Alle simmere bør stå i den første eller anden linje foran, på ingen måde stå bagved, så det ville være mere bekvemt at se og kommandere. Løjtnanten vender tilbage og ser over hele hans kompagnis linie, korporalerne , hver på sin korporal, på højre side af samme linie, står og ser over soldaterne , så det er rigtigt, hvad den højere officer beordrer ; sergenten ved kompagniet skulle gøre det samme som majoren i regimentet , kaptajnen og fureren hjælper løjtnanten bagved.
- "Institution for kamp på nuværende tidspunkt", 1708 , som ændret af Peter I. [2]I den russiske hærs regimenter var furerens insignier kompagnifanrik ( se figur).
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|