Froshammer, Jacob

Jakob Froschammer ( tysk :  Jakob Frohschammer , 1821-1893 ) var en tysk filosof . Han var først katolsk præst, derefter professor i filosofi i München .

På religionsområdet forsvarede han retten til frit filosofisk studie af religiøse spørgsmål, for hvilket han blev forfulgt af jesuitterne . Mange af F.s værker indgik i index librorum prohibitorum. Fra 1862 udgav han tidsskriftet Athenäum, der fungerede som et organ for frie katolske forskere.

I filosofien er F. kendt som grundlæggeren af ​​et verdensbillede, hvor fantasi er det globale skabende princip (beskrevet i hovedværket: "Die Phantasie als Grundprincip des Weltprocesses").

F. giver fantasibegrebet en bredere betydning sammenlignet med den almindeligt accepterede betydning, idet han forstår den formende og samlende verdenskraft, der ligger til grund for enhver type, enhver form. Generelt er fantasy et universelt formelt princip i F. Til dette synspunkt fører F. kritisk undersøgelse af eksisterende forsøg på at forklare verden fra en enkelt kilde. Alle viser sig at være ensidige, fordi de opfatter det som absolut og permanent, hvad der i virkeligheden kun er forbigående og relativt, en egenskab, ikke en essens. Den, der anerkender materien, blind vilje, det ubevidste som hovedprincippet, han kommer til den uløselige opgave at udlede det modsatte af dem - ånd, sind, bevidsthed. Den omvendte formulering af spørgsmålet fører til samme vanskelighed. Fantasi er det eneste forsonende princip for alle værens generelle egenskaber; deraf kan de alle udledes og forklares. Den kombinerer sensuel og spirituel, fri utilsigtet impuls af kreativitet og komplekst ideologisk indhold, pluralitet og enhed.

F. skelner mellem subjektiv og objektiv fantasi. Subjektiv fantasi er den kreative aktivitet af fantasien, der er iboende i den menneskelige ånd. Gennem det er ting kendt, og ideer opstår. Objektiv fantasi kalder F. den immanente verden af ​​ubevidst kreativ potens. Gennem en langsom proces med ophøjelse og frigivelse kommer denne styrke til åndelige manifestationer i form af den menneskelige ånd. Fantasy får således i den menneskelige ånd en subjektiv-objektiv karakter. Fantasiens rolle i kognitiv aktivitet er ifølge F. ikke blevet fuldstændig afklaret af filosofien, selvom Kant og Fichte allerede har påpeget dens betydning. Normalt betragtes fantasy som en kilde til fejl i kognitive processer, og de bemærker ikke, at det også er en nødvendig betingelse for opdagelsen af ​​alle videnskabelige sandheder. Fantasyens aktivitet skal allerede erkendes i sansninger og opfattelser. Overfladisk sensationalisme anerkender disse processer som rent passive. Faktisk burde man allerede her se en aktiv manifestation af den menneskelige ånd, der forbinder og former sansernes excitationer til en enhed af elementære fornemmelser og billeder. Ved at kombinere subjektive og objektive data, materielle og formelle principper, skal enhver opfattelse forstås som en kreativt samlende handling, det vil sige som en fantasiaktivitet. Kreativ aktivitet afsløres endnu mere i handlingerne reproduktion, sammenligning og sondring. De mest abstrakte former for tænkning er baseret på fantasiens aktivitet, da også i dem er et vist indhold kombineret til logiske skemaer af begreber, domme og konklusioner.

Eksistensen af ​​objektiv fantasi findes i alle de utallige former for den organiske og uorganiske verden. Fremkomsten af ​​hver form peger utvivlsomt på den plastiske samlende kraft, der ligger til grund for den, som er fantasi.

Hele verdensprocessen er sammensat af deltagelse af tre faktorer:

• 1) et stof, der fylder rummet,
• 2) kraften, der bringer stoffet i bestemte kombinationer, og
• 3) love eller normer, der ligger til grund for enhver kombination og dannelse, som bestemmer den ideologiske betydning af verden og individuelle ting. Den sidste faktor giver essensen af ​​objektiv fantasi. Men fantasiens aktivitet er uløseligt forbundet med stof og kraft og inkluderer dem som nødvendige øjeblikke. Alle verdens fænomener opstår og udvikler sig gennem erkendelsen og differentieringen af ​​den verdenspotens, som har været iboende i verden fra umindelige tider. Samtidig forgrener den generelle form for verdensfantasi sig og individualiseres til forskellige særlige former; men alle de senere former er potentielt skjult i de oprindelige, ligesom hele den fremtidige plante er skjult i kornet.

Det første glimt af åndeligt liv er sansning; i den kommer den skabende kraft til bevidstheden om sit eget væsen. Følelse er altid forbundet med en følelse af behag eller utilfredshed. Behag opstår, når udviklingen af ​​individet svarer til den kreative form eller idé, der er iboende i ham, utilfredshed opstår, når denne idé unddrages. Således tjener sansning gennem den tilhørende følelse af behag eller utilfredshed som en intern indikator for den normale udvikling af en kreativ idé. Den højeste empirisk kendte form for objektiv fantasi er den menneskelige ånd. Fantasi ligger til grund for alle mentale tilstande og endda følelser. Kun under en sådan antagelse bliver fremkomsten af ​​følelser, under påvirkning af uinteresseret fantasi, i kunstneriske og musikalske billeder forståelig.

Selvom fantasien på grundlag af eksisterende erfaringer må anerkendes som et princip, der er immanent i verden, men hvis det nogensinde var muligt at bevise eksistensen af ​​et absolut transcendent væsen, så ville fantasiprincippet være mest nyttigt til dette. I så fald skulle verden forstås som et produkt af Guds kreative fantasi.

Den af ​​F. udviklede teori om verdensfantasi kan ikke anerkendes som et helt originalt verdensbillede. Selve princippet om fantasi, der er mere nyt i sigt end i indhold, adskiller sig kun lidt fra kreativitetsbegrebet generelt, og på mange punkter i systemet viser sig at falde sammen med grundbegreberne i Schellings og Hegels filosofi.

Kompositioner

• "Ursprung der menschlichen Seele" (1854);
• "Menschenseele und Physiologie" (1855);
• "Einleitung in die Philosophie und Grundriss der Metaphysik" (1858);
• "Über die Aufgabe der Naturphilosophie und ihr Verhältniss zur Naturwissenschaft" (1861);
• "Über die Freiheit der Wissenschaft" (1861);
• "Das Christenthum und die moderne Naturwissenschaft" (1868);
• "Das Recht der eigenen Ueberzeugung" (1869);
• "Das neue Wissen und der neue Glaube" (1873);
• "Die Phantasie als Grundprinzip des Weltprozesses" (1877);
• "Monaden und Weltphantasie" (1879);
• "Die Bedeutung der Einbildungskraft in der Philosophie Kants und Spinozas" (1879);
• "Über die Genesis der Menschheit und deren geistige Entwickelung in Religion, Sittlichkeit und Sprache" (1883);
• "Über das Mysterium Magnum des Daseins" (1891);
• "System der Philosophie im Umriss" (1892).

Se også

• Schelling

Noter

Litteratur

• Kirchner, "Ueber das Grundprincip des Weltprocesses mit besonderer Berücksichtigung Frohschammers" (Köthen, 1882);
• Ed. Reich, "Weltanschauung und Menschenleben, Religion, Sittlichkeit und Sprache, Betrachtungen über die Philosophie Frohschammers" (Grosengain og Leipzig, 1884);
• B. Münz, "Jakob Frohschammer" (Breslavl, 1895);
• F. Hoffmann, "Die Phantasie als Grundprincip des Welt processes J. Frohschammers" ("Philosophische Monatshefte", 1877, 13).
• Froschammer, Jacob // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.