Ungern-Sternberg, Rolf Rudolfovich

Rolf Rudolfovich Ungern-Sternberg
Fødselsdato 1880 [1] [2] [3]
Dødsdato 1943 [1] [2] [3]
Beskæftigelse forfatter , lærer , diplomat
Far Rudolf Robert Wilhelm von Ungern-Sternberg [d]
Mor Isabella Olga von der Pahlen [d]
Ægtefælle Izvolskaya, Elena Alexandrovna

Rolf Rudolfovich Ungern-Sternberg (1880-1943) - baron, russisk diplomat .

Biografi

Født i Reval i familie af baron Rudolf Robert Wilhelm von Ungern-Sternberg (1837-1897) og grevinde Isabella Olga von der Pahlen (1846-1915), datter af etatsråd grev A.M. Palen , estisk provinsmarskal for adelen (1862-1868).

Fra 1909 assisterende sekretær, i 1911 2. sekretær for ambassaden i Konstantinopel , i 1913 - 2. sekretær for ambassaden i Paris . I 1917, 1. sekretær for missionen i Portugal , chargé d'affaires samme sted efter P. S. Botkins fratræden .

Den 17. november (30) 1917 sendte L. D. Trotskij , der modtog posten som Folkekommissær for Udenrigsanliggender ( Narkomindel ) i den første sammensætning af Folkekommissærrådet , et cirkulært telegram til russiske diplomatiske repræsentanter, udarbejdet ifølge alle diplomatiets kanoner på fransk. Den udtalte, at "Rådet af Folkekommissærer opfordrer alle ansatte på ambassaden til straks at svare på, om de er enige om at føre den internationale politik, som er forudset af Sovjetkongressen." Alle diplomatiske repræsentanter, der ikke ønskede at føre sovjetisk udenrigspolitik, skulle straks træde ved siden af ​​arbejdet og overgive deres anliggender til lavere ansatte, uanset deres tidligere stilling, hvis de var villige til at adlyde den nye regering. Embedsmænds forsøg på at fortsætte deres politik i samme retning blev sidestillet med den alvorligste statsforbrydelse [4] .

V. A. Maklakov , der repræsenterede Rusland i udlandet som medlem af den russiske politiske konference , fortalte russiske diplomater, at han efterlod hende ubesvaret. Mange russiske diplomatiske repræsentanter fulgte Maklakovs spor og efterlod også Trotskijs telegram ubesvaret. Undtagelserne var Yu. Ya. Solovyov i Madrid og Ungern-Sternberg i Lissabon . Begge blev boykottet af kolleger og allierede diplomater.

Som svar gik Ungern-Sternberg ikke med på at samarbejde med bolsjevikkerne, men selve svarets kendsgerning blev betragtet som en aftale om at anerkende L. D. Trotskij som en repræsentant for den legitime regering, og han blev boykottet af de allierede udsendinge, og derefter af den portugisiske regering, som allerede dengang var i de allieredes rækker [5] . Den 23.11.1917 sendte udsendingen i London , K. D. Nabokov, et åbent telegram til Ungern-Sternberg, hvori han erklærede, at han betragtede sit svar til Trotskij som et forræderi mod Rusland og den provisoriske regering, som han stadig tjente.

Ifølge Ungern-Sternberg beviste de seneste måneders begivenheder klart, at krigens fortsættelse ville føre Rusland til tab af territorium eller opsplitning. Den 1. december 2017 telegraferede V. A. Maklakov til Ungern-Sternberg: “Som ses bort fra Nabokovs vurdering, tror jeg, at ingen vil bebrejde dig hverken din forståelse af situationen i Rusland eller dit ønske om at overbevise de allierede om rigtigheden af ​​denne forståelse . Alle var overraskede over det faktum, at du svarede Trotskij og derved anerkendte hans ret til at stille spørgsmålstegn ved dig og derfor anerkendte ham som den legitime autoritet. Dette er uacceptabelt, før det er anerkendt af Rusland og de allierede regeringer. Det er også uklart, at du svarede ham uden først at kontakte os. I lyset af denne grundlæggende uenighed går jeg ikke ind i en meningsudveksling om spørgsmålets berettigelse. [6] G. N. Mikhailovsky bemærkede i sine notater, at "at dømme efter denne handling [svaret på Trotskijs brev], som var en slående undtagelse fra vores ministeriums generelle anti-bolsjevikiske baggrund, kunne baron Ungern-Sternberg lide arbejdernes germanofile tendenser. ' og bøndernes regering' [7] .

Ungern-Sternberg nægtede at vende tilbage til Rusland i 1918 og boede først i Lissabon, derefter i Tyskland og fra 1926 i Japan, hvor han døde (ifølge andre kilder i Oittaa, Finland). Han har haft professorater i fransk og russisk på handelshøjskoler i Tokyo og Nagasaki.

Familie

Hustru - Elena Alexandrovna Izvolskaya (1895-1975), datter af diplomaten Alexander Izvolsky og barnebarn af grev K. K. Tol , oversætter.

Noter

  1. ↑ 1 2 Rolf Eduard Clemens Frh. v. Ungern-Sternberg // BBLD - Baltisches biografisches Lexikon digital  (tysk) - 2012.
  2. ↑ 1 2 Rolf Ungern-Sternberg // NUKAT - 2002.
  3. ↑ 1 2 Rolf von Ungern-Sternberg // MAK  (polsk)
  4. ↑ Russisk diplomati i eksil . Hentet 6. maj 2022. Arkiveret fra originalen 20. januar 2022.
  5. ↑ Solovyov Yuri Yakovlevich, Erindringer om en diplomat. 1893-1922 . Hentet 6. maj 2022. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014.
  6. ↑ Rolf Rudolfovich (Rolf Edward Clemens von) Ungern-Sternberg . Hentet 6. maj 2022. Arkiveret fra originalen 21. januar 2022.
  7. ↑ Mikhailovsky Georgy Nikolaevich, Noter. Fra det russiske udenrigsministeriums historie, 1914-1920.

Links

  Gå til Wikidata-elementet