Middelhavet tur | |
---|---|
fr. Tour Mediterraneen Cycliste Professionnel | |
Race information | |
Disciplin | landevejscykling |
Grundlagt | 1974 |
afskaffet | år 2014 |
Racing | 41 |
Beliggenhed | Frankrig , Provence-Alpes-Côte d'Azur |
Type | flere dage |
Konkurrence | UCI Europe Tour ( 2.1 ) |
Tidsforbrug | februar |
Direktør | Lucien Aymar |
Status | professionel |
Internet side | letourmed.com |
Rekordholdere for sejre | |
rekordholder |
Jerry Knetemann 3 sejre |
The Tour of the Mediterranean ( fransk: Tour Méditerranéen Cycliste Professionnel ) er et flerdages landevejscykelløb langs den franske middelhavskyst .
Løbet blev grundlagt i 1974 af den tidligere cykelrytter, vinder af Tour de France 1966 Lucien Aymar , som var dets faste arrangør i 38 år med støtte fra Claude Escalon. Som et resultat af stridigheder med bestyrelsen for National Cycling League forlod han sin plads og blev i 2013 erstattet af André Martre og Claude Primard [1] indtil marts 2015. [2]
Fra 1974 til 2014 (de første fire år under navnet "Trophée Méditerranéen" ) blev løbet afholdt i februar i den sydfranske region Provence-Alpes-Côte d'Azur , med lejlighedsvise løb ind i italiensk territorium i Ligurien . Ruten omfattede fire til otte etaper, hvoraf den ene traditionelt omfattede at bestige Mount Faron i Toulon .
The Tour of the Mediterranean var en del af en række cykelløb i det sydlige Frankrig i februar. Løbet fandt sted efter Etoile de Besseges , og før Tour du Haute-Var , Tour of Provence og Classic Sud Ardèche . [3] Disse løb blev hovedsageligt overværet af franske hold, som så dem som en forberedelse til Paris-Nice , det første europæiske etapeløb på UCI World Tour-kalenderen . [3]
Siden 2005 har hun været medlem af UCI Europe Tour med en kategori 2.1 .
Problemer i begyndelsen af 2012 mellem arrangørerne og Fédération Français cykling betød næsten, at begivenheden blev aflyst, før en aftale kunne nås. [4] [5] [6] Men efter bekræftelsen af UCI i slutningen af januar 2012 om optagelsen af løbet i konkurrencekalenderen, fandt det sted. [7]
I januar 2015, på grund af økonomiske vanskeligheder, blev løbet planlagt til februar forkortet fra fem til tre etaper, hvilket også fjernede den traditionelle bestigning af Mount Faron . Men i begyndelsen af februar meddelte arrangørerne, efter beslutningen fra den nationale olympiske komité i Frankrig (CNOSF) , at løbet ville blive fuldstændig aflyst. [8] [9] [10] [11] [12]
Blandt løbsvinderne var Eddy Merckx , Gianni Bugno , Toni Rominger , Laurent Jalaber og Paolo Bettini . [13] Rekordholderen med tre sejre er Jerry Knetemann . [fjorten]
I 2016 blev løbet genindsat som La Méditerranéenne . Dens længde var fire etaper, der passerede gennem tre landes territorier - Spanien , Frankrig og Italien . [13] [15] [16] [17]
År | Vinder | Sekund | Tredje |
---|---|---|---|
1974 | Charles Rochel | Cyril Guimard | Jack Mourioux |
1975 | Joseph Breuer | Bernard Labourdette | Patrick Perret |
1976 | Roy Schuiten | Roland Salm | Michelle Lauren |
1977 | Eddy Merckx | Wilfried Wesemel | Jean Chassan |
1978 | Jerry Knetemann | Joseph Breuer | Jean-Luc Vandenbroek |
1979 | Michelle Lauren | Jerry Knetemann | Jos Schipper |
1980 | Jerry Knetemann | Henk Lubberding | Michelle Lauren |
1981 | Stefan Mutter | Graham Jones | Marcel Tinazzi |
1982 | Michelle Lauren | Greg Lemond | Raniero Gradi |
1983 | Jerry Knetemann | Yop Zutemelk | Stephen Rocks |
1984 | Jean-Claude Bagot | Stephen Roach | Stefan Mutter |
1985 | Phil Andersen | Erik Caritu | Stephen Roach |
1986 | Jean Francois Bernard | Joel Pelier | Jean-Marie Grezet |
1987 | Gerrit Solleveld | Eric Van Lanker | Francesco Moser |
1988 | Jan Nevens | Charlie Motte | Luc LeBlanc |
1989 | Tony Rominger | Luc Rosen | Roland Le Clerc |
1990 | Gerard Rue | Tony Rominger | Vyacheslav Ekimov |
1991 | Phil Andersen | Tony Rominger | Julian Gorospe |
1992 | Rolf Goelz | Ronan Pensec | Laurent Madowas |
1993 | Charlie Motte | Heinz Imboden | Pascal Lance |
1994 | Davide Cassani | Evgeny Berzin | Laurent Brochard |
1995 | Gianni Bugno | Roberto Petito | Davide Rebellin |
1996 | Frank Vandenbroek | Fabio Baldato | Vladimir Belli |
1997 | Emmanuel Magnin | Michele Bartoli | Francesco Frattini |
1998 | Rodolfo Massi | Bo Hamburger | Richard Virank |
1999 | Davide Rebellin | Michael Bogerd | Vladimir Belli |
2000 | Laurent Jalaber | Bobby Julich | Jonathan Waters |
2001 | Davide Rebellin | David Moncoutier | Laurent Brochard |
2002 | Michele Bartoli | Paolo Tiralongo | Michael Bogerd |
2003 | Paolo Bettini | Laurent Brochard | Sylvain Chavanel |
2004 | Jörg Yakshe | Ivan Basso | Jens Vogt |
2005 | Jens Vogt | Frank Schleck | Franco Pellicotti |
2006 | Cyril Dessel | Alexander Bocharov | Pietro Cauccioli |
2007 | Ivan Gutierrez | Ricardo Serrano | Vladimir Efimkin |
2008 | Alexander Bocharov | David Moncoutier | Mikael Albasini |
2009 | Luis Leon Sanchez | Jussi Veikkanen | Daniel Martin |
2010 | Rinaldo Nocentini | Maxim Iglinsky | Johnny Hogerland |
2011 | David Moncoutier | Jean-Christophe Perot | Wout Pools |
2012 | Jonathan Tiernan-Lock | Michel Kreder | Daniel Navarro |
2013 | Thomas Löfquist | Jean-Christophe Perot | Francesco Reda |
2014 | Steve Cummings | Jean-Christophe Perot | Riccardo Zeudl |