Toten

Toten  er en lokalitet i provinsen (fylke) Oppland i Norge, bestående af kommunerne Vestre-Tuten (vestlige Toten) - Raufoss' administrative centrum (12.723 indbyggere, et areal på 249 km²) og Estre- Tuten (det østlige Toten) - Lenas administrative centrum (14.456 indbyggere, areal 561 km²).

Etymologi

Navnet Toten kommer fra det gamle norske ord Þótn, der betyder "det jeg kan lide" [1]

Geografi

Sammen med Land, Hadeland og Jøvik udgør Toten regionen Westopland.

højeste punkt:

Torseterkampen (841 meter over havets overflade).

Lauvhoggda (722 meter over havets overflade).

Byer

Statistik for 2020 [2]

West Toten
By Antal indbyggere
Raufoss 7839
regnvæg 1051
beverbru 752
Aina 704
East Toten
By Antal indbyggere
Kapp 2123
Lena 1245
Skrya 922
Kolby 648
Nordlia 671
Sletta 296

Historie

Toten var en del af et lille kongerige i tidlig vikingetid, og Halvdan Quitbane var den mest berømte konge, der regerede der.

Toten har længe været en af ​​de største landbrugsregioner i Norge. Her blev der i begyndelsen af ​​1800-tallet produceret nok korn til at eksportere det til Valdres- og Gudsbrandaldalen samt til Oslo. Siden 1816, hvor reglerne for destillation blev lempet, har de fleste gårde produceret deres egen brandy, oprindeligt af korn, som hurtigt blev erstattet af kartofler. Skærpelsen af ​​reglerne i 1845 førte til opførelsen af ​​industrielle destillerier til salg af kartoffelprodukter. [3]

Bønder, især i Øst-Toten, manglede græs og sendte deres kvæg til Valdres og Landes for at græsse om sommeren. Siden 1850 er kommunikationen med resten af ​​landet og udlandet blevet væsentligt forbedret, tolden på korn er afskaffet.

Totens kornfarme er nu ikke konkurrencedygtige, og landmændene går over til foder og kvæg. De hyrer schweiziske specialister til at strømline og modernisere produktionen. Den første mejerigård åbnede i Alma i kommunen West Toten i 1868. [3]

Toten var et valgkreds i Christians Amt ved parlamentsvalget fra 1906 til 1918, som anvendte et valgsystem med direkte flertalsafstemning i etmandsdistrikter. Således valgte Toten én repræsentant og én personlig suppleant. [fire]

Valgkredsen Toten bestod af valgkredsene:
  • Beery, Eina fra 1909,
  • kolbe fra 1909,
  • Snertingdal siden 1912,

Vardal, Åstre Toten og Vestre Toten med cirka 25.000 indbyggere og 12.000 stemmeberettigede efter indførelse af kvinders valgret. [5]

Dialekter

Den nordøstnorske dialekt Toten hører til bjergsproget, som også omfatter dialekter som Hadeland, Land, Soler, Odalen. Desuden beholdt Toten-dialekten dativ (einn hæst - hæst`n, hæstér - hæstá i nominativ men hæstà - hæstóm i dativ) og adjektiv- og perfektumledsbøjningen fundet på nynorsk , men ikke bokmål .

Det er almindeligt i nordøstnorske dialekter, at feminine navneord kan ende på -u eller -o, og hankønsnavne på -a eller -å. Infinitiver ender på -e, -a og -å.

Økonomi

Grundlaget for økonomien er landbruget og aluminiumsindustrien. [6] . Så East Toten har traditionelt været en af ​​de største landbrugsregioner i Norge, og West Toten er med centrum i Raufoss et af de største industricentre i landet. [en]

Store skovområder er koncentreret i Toten, hvor rekreative områder og populære steder for jagt og fiskeri er placeret. Skovene er beboet af elge og rådyr samt småvildt som kaniner og fjerkræ. Der er mange små søer med fisk som f.eks. ørred, aborre, gedde og ørred.

Noter

  1. 1 2 Toten - Store norske leksikon . Hentet 1. december 2021. Arkiveret fra originalen 1. december 2021.
  2. Tettsteders befolkning og area https://www.ssb.no/befolkning/statistikker/beftett/aar/2020-10-06 Arkiveret 4. november 2021 på Wayback Machine ssb.no
  3. 1 2 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014033148063 Arkiveret 1. december 2021 på Wayback Machine John Aage Gjestrum, Landskapet på vestsida av Mjøsa 1837-1987, Gjøvik/Os Forsikring Vestoppland, 1987 (lire en ligne), s. 15-17
  4. http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007060100024 Haffner, Vilhelm (1949). Stortinget og statsrådet 1915–1945: Med tillæg til Tallak Lindstøl: Stortinget og Statsraadet 1814–1914. Oslo: Aschehoug. s. 69
  5. http://www.ssb.no/a/histstat/nos/nos_v_049.pdf Arkiveret 1. december 2021 på Wayback Machine Haffner, Vilhelm; Wessel-Berg, P. A. (1919). Norges offisielle statistikk, VI. 150. Stortingsvalget 1918 (PDF). Christiania: Aschehoug.
  6. nb 12539: Lønnstakere. 4. kvartal, etter region, næring (SN2007), arbejdstid, statistikkvariabel, år og alder https://www.ssb.no/statbank/sq/10048465 Norges Statistik }}

Links