Theobald Walter | |
---|---|
engelsk Theobald Walter | |
| |
1st Chief Horseman of Irland | |
1192 [1] - 1206 | |
Forgænger | skabelse skabelse |
Efterfølger | Theobald |
Fødsel |
1165 Norfolk , England |
Død |
4. februar 1206 Wicklow , County Wicklow , Irland |
Gravsted | Watney Abbey County Limerick , Irland |
Slægt | Butlere |
Far | Harvey Walter |
Mor | Maud de Valognier |
Ægtefælle | Maud Le Vavasour |
Børn | Theobald , Maud og Matilda |
Holdning til religion | katolicisme |
Theobald Walter (også kendt som Theobald Fitz-Walter, Theobald Butler, Theobald Walter Le Boteler ) ( eng. Theobald Walter, 1. Chief Butler of Ireland ; 1165 - 4. februar 1206 ) - anglo-normannisk adelsmand, 1. baron og 1. overrytter af Irland (siden 1192). Han tjente også som Chief Butler of England og High Sheriff of Lancashire i 1194 .
Theobald var søn af Sir Harvey Walter og hans kone Mathilde (Maud) de Valognier, en af Theobald de Valogniers døtre. De fik børn: Theobald, Hubert, Bartholomew, Roger og Hamon. Hubert Walter (ca. 1160-1205), Theobalds ældre bror, var ærkebiskop af Canterbury , Lord Justiciar og Lord Chancellor of England . Hubert og Theobald blev opdraget af deres onkel Ranulf de Glenville , Englands dommer under kong Henrik II Plantagenet . Ranulf de Glenville var mand til Berthe de Valognier, søster til Maud de Valognier, mor til Theobald.
Den 25. april 1185 landede prins John , efter at have modtaget titlen Lord of Ireland af sin far Henry II, i Waterford . Blandt de adelige, der fulgte med prinsen, var Theobald Walter, som modtog de arvelige titler som Baron Butler og Irlands første ledende stenbrud. Theobald Walter og hans efterfølgere skulle overvære kroningen af Englands konger og den dag servere den første kop vin til den nye monark. Theobalds far var den arvelige ejer af butlerkontoret i England. Theobald ledsagede Prins John på hans ekspedition til Munster og Leinster . Theobald Walter modtog som arvegods fra prinsen store jordejendomme i den nordøstlige del af det irske kongerige Thomond .
Theobald Walter deltog aktivt i krigen med irerne, da den tidligere højkonge Ruaidri Ua Conchobair forsøgte at genvinde den kongelige trone efter at have forladt klostret. Theobalds mænd var impliceret i mordet på Donal Mor på Corr mac Carthage under forhandlinger nær Cork i 1185. I 1194 støttede Theobald sin ældre bror Hubert i at slå prins Johns oprør ved Lancaster ned . Theobald Walter blev tildelt embedet som sherif af Lancashire , som han havde fra 1194 til 1199 [1] .
I begyndelsen af 1200 fratog den nye konge af England, John the Landless , Theobald Walter for alle hans embeder og ejendele på grund af overtrædelser som sherif i Lancashire. I januar 1202 modtog Theobald Walter alle sine titler og ejendele tilbage.
Theobald Walter grundlagde Watney Abbey nær den nuværende landsby Marro i County Limerick (ca. 1200), Cockersand Abbey i Lancaster , et kloster i Nina i County Tipperary og et klosterhus i Arklow i County Wicklow .
Theobald Walter døde den 4. februar 1206 på Arklow Castle og blev begravet i Watney Abbey, County Limerick.
Theobald Walter, omkring 1199, giftede sig med Maud Le Vavasour (1176-1226) [1] , arving efter Robert de Vavasour, baron af Yorkshire . de fik tre børn:
Theobald Butler, 1st Chief Horseman of Ireland - Ancestors | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis |