Kropslig afstraffelse i Singapore

Kropslig afstraffelse i Singapore er meget almindelig og udføres ved at slå med rattanstave kaldet cane (stok, selve straffen på engelsk lyder som caning ). Straffe kan opdeles i flere kategorier: i retten, hæren, skolen, fængslet og familien. De dukkede først op i denne form i Singapore under æraen med britisk kolonistyre.

Den mest berømte og tungeste af dem er afstraffelse med en rattanstok inden for retfærdighedens rammer. Denne straf er beregnet til mandlige kriminelle under 50 år for en lang række forbrydelser i henhold til straffeloven [1] (røveri, tyveri , voldtægt , prostitution og så videre). At slå med en spanskrør er også en legaliseret form for afstraffelse for mandlige soldater fra de lavere rækker af de væbnede styrker i Singapore for uredelighed og udføres i særlige detentionsbarakker. Derudover er tæsk med sådanne pinde en officiel straf i skoler og i fængsler som en disciplinær foranstaltning.

I en mildere form bruges rattanstokken til at straffe unge mennesker på mange Singaporeanske gymnasier for alvorlige forseelser.

Meget tyndere stokke eller andre lignende redskaber bruges også af nogle forældre som straf for deres børn, uanset køn. Det er ikke forbudt i Singapore, og stokke "til hjemmebrug" sælges i næsten alle butikker, og de fleste forældre bruger ifølge undersøgelser aktivt disse pinde [2] .

Amnesty International fordømmer denne praksis [3] og anses af nogle observatører for at være en overtrædelse af FN's konvention mod tortur, men Singapore har ikke underskrevet denne konvention [4] .

Se også

Noter

  1. Judicial Caning i Singapore, Malaysia og Brunei . World Corporal Punishment Research (august 2006). Hentet 10. august 2008. Arkiveret fra originalen 25. september 2012.
  2. Sudderuddin, Shuli (13. september 2009). "At stok eller ikke at stok..." . www.asiaone.com . Hentet 12. januar 2019. Arkiveret fra originalen 24. december 2020. . Asiaone (Singapore).
  3. Amnesty International Report 2008: Singapore. (utilgængeligt link) . archive.is . Hentet 12. januar 2019. Arkiveret fra originalen 28. juli 2012. 
  4. Status for ratifikationer, Kontoret for De Forenede Nationers Højkommission for Menneskerettigheder . Hentet 10. juni 2012. Arkiveret fra originalen 25. september 2012.