Sulpicius Gallus (månekrater)

Sulpicius Gallus
lat.  Sulpicius Gallus

Billedet er taget fra Apollo 17
Egenskaber
Diameter11,6 km
Største dybde2170 m
Navn
EponymGuy Sulpicius Gallus (II århundrede f.Kr.) - militær leder, konsul for det romerske imperium , astronom 
Beliggenhed
19°38′ N. sh. 11°41′ Ø  / 19,63  / 19,63; 11,68° N sh. 11,68° Ø f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikSulpicius Gallus
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Krateret Sulpicius Gallus ( lat.  Sulpicius Gallus ) er et lille nedslagskrater på den synlige side af Månen beliggende på den sydvestlige grænse af Klarhedens Hav . Navnet blev givet af Giovanni Riccioli til ære for den gamle romerske kommandant , konsul og astronom Gaius Sulpicius Gallus og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af ​​krateret hører til den kopernikanske periode [1] .

Beskrivelse af krateret

Krateret er placeret på overfladen af ​​Klarhedens Hav. Nordøst for den ligger Bessel- krateret ; i sydøst Menelaus- krateret , i syd Gem Mountains , i nordvest et system af furer opkaldt efter krateret, i nord Buckland-ryggen og Von Cotta-ryggen [2] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 19°38′ N. sh. 11°41′ Ø  / 19,63  / 19,63; 11,68° N sh. 11,68° Ø g , diameter 11,6 km 3 ] , dybde 2,17 km [ 4 ] . Ifølge morfologiske træk tilhører krateret BIO-klassen (ved navnet Biot -krateret , som er en typisk repræsentant for denne klasse).

Krateret har en sfærisk form med en jævn indvendig hældning, en skarp, næsten ueroderet voldkant og en let opløftning i midten af ​​kraterskålen. Kratervæggen har en højde over havoverfladen på omkring 450 m [5] og kaster en takket skygge ved lave belysningsvinkler. Krateret har en relativt høj albedo , og der er fundet aflejringer af kontinentale klipper i kraterskålen. Kraterets volumen er cirka 70 km³ [5] .

Vest for krateret findes en nyreformet fordybning, hvor Apollo 17 - astronauterne , da de fløj rundt om Månen, inden de vendte tilbage til Jorden, opdagede orange jord (jordens farve er givet af orange sfæriske partikler med en diameter på ca. 0,2 mm fra glaslignende vulkansk materiale). Denne depression menes at være kilden til pyroklastisk udstødning og aflejringer i regionen nordvest for krateret. Ud over denne depression blev orange jord observeret af Apollo 17-astronauterne i adskillige friske kratere nær krateret Sulpicius Gallus. En lignende orange jord blev opdaget af Harrison Schmitt og Eugene Cernan (Apollo 17) under landingen på Månen i nærheden af ​​Shorty-krateret i Taurus-Littrow-dalen (se foto).

Pyroklastiske aflejringer i denne region indeholder betydelige mængder svovl , zink og bly . Klipperne i Klarhedshavet i kraterets område indeholder ilmenit (titaniumjernmalm) [6] . På grund af denne geologiske mangfoldighed har kraterområdet fået betydelig opmærksomhed som en del af Lunar Reconnaissance Orbiter -programmet og er også blevet erklæret som et interesseområde for US Constellation -rumprogrammet .

Satellitkratere

Sulpicius Gallus [3] Koordinater Diameter, km
EN 22°05′ s. sh. 8°56′ Ø  / 22,08  / 22.08; 8,93 ( Sulpicius Gallus A )° N sh. 8,93° Ø f.eks 4.0
B 17°59′ N. sh. 12°58′ Ø  / 17,98  / 17,98; 12,97 ( Sulpicius Gallus B )° N sh. 12,97° Ø f.eks 6.4
G 19°48′ N. sh. 6°19′ tommer.  / 19,8  / 19,8; 6,31 ( Sulpicius Gallus G )° N sh. 6,31° Ø f.eks 5.4
H 20°33′ N. sh. 5°44′ Ø  / 20,55  / 20,55; 5,74 ( Sulpicius Gallus H )° N sh. 5,74° Ø f.eks 3.4
M 20°24′ s. sh. 8°43′ Ø  / 20,4  / 20,4; 8,72 ( Sulpicius Gallus M )° N sh. 8,72° Ø f.eks 4.3

Se også

Noter

  1. ↑ Beskrivelse af krateret på The Moon-Wiki  (eng.)  (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 30. maj 2018.
  2. ↑ Krateret Sulpicius Gallus på LAC42-kortet . Hentet 11. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 28. juli 2017.
  3. ↑ 1 2 Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 27. november 2020.
  4. ↑ John E. Westfalls Atlas of the Lunar Terminator, Cambridge Univ. Tryk på (2000) . Hentet 11. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 18. december 2014.
  5. ↑ 12 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
  6. ↑ Lucchitta, BK og HH Schmitt (1974) Orange Materiale in the Sulpicius Gallus Formation at the Southwestern Edge of Mare Serenitatis, Proc. Femte månekonference, Geochimica et Cosmochimica Acta 1 (tillæg 5): 223-234.

Links