Stokes | |
---|---|
lat. Stokes | |
Egenskaber | |
Diameter | 53,9 km |
Største dybde | 1830 m |
Navn | |
Eponym | George Stokes (1819-1903) irskfødt engelsk matematiker, mekaniker og teoretisk fysiker. |
Beliggenhed | |
52°22′ s. sh. 88°07′ V / 52,36 / 52,36; -88.11° N sh. 88,11°V f.eks | |
Himmelsk krop | Måne |
Stokes | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Stokes-krateret ( lat. Stokes ), ikke at forveksle med Stokes -krateret på Mars , er et stort nedslagskrater på den nordlige halvkugle af Månens synlige side . Navnet blev givet til ære for den engelske matematiker, mekaniker og teoretisk fysiker af irsk oprindelse George Stokes (1819-1903) og godkendt af International Astronomical Union i 1964.
De nærmeste naboer til Stokes-krateret er Regnault- krateret, der støder op til den nordlige del af dets vold; Volta- krateret, der støder op til den nordøstlige del af dønningen og Langley- krateret, der støder op til den sydøstlige del af dønningen [1] . Selenografiske koordinater for midten af krateret 52°22′ N. sh. 88°07′ V / 52,36 / 52,36; -88.11° N sh. 88,11°V g , diameter 53,9 km 2 ] , dybde 1830 m [3] .
Stokes-krateret har en form tæt på cirkulær, noget modificeret under påvirkning af nabokratere (se ovenfor) og er betydeligt ødelagt. Den nordlige og nordøstlige del af dønningen er noget rettet, den østlige, sydlige og nordvestlige del af dønningen er dækket af flere små kratere. Den sydlige del af skålen er brudt, dækket af sten, der er slynget ud under dannelsen af nabokratere. Den nordlige del af skålen er flad, ved foden af den nordlige del af den indre skråning er der et lille skålformet krater.
Ingen.