Stangmølle

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 8. januar 2018; checks kræver 29 redigeringer .

Stangmøller  - en slibeanordning, der bruges til groft formaling (op til 500-1000 mm ) af berigede råvarer før endelig formaling i kuglemøller .

Karakteristika for stangmøller

Konstruktion

Stangmøllen hører sammen med kugle- og perlemøller til møller af tromletypen, hvor hovedslibemetoden er slag og slid af slibelegemer placeret inde i tromlen. Stangmøllen indeholder en roterende tromle fyldt med stænger og knuste råmaterialer, en hultap, udløbsvinduer og et drev.

Forholdet mellem tøndelængde og diameter for stangmøller er typisk 1,4-2. Det er almindeligt accepteret, at stangfræsere med en længde på mindre end 1,25D ikke bør fremstilles på grund af betingelserne for sammenfiltring af stængerne; normalt er dette forhold (1,4¸ 1,6)D.

Tromlens inderside er beklædt med specielle plader til foring, hvilket er gjort for at beskytte tromlens overflade mod for tidligt slid og friktion af det belastede materiale mod dets vægge [1] . Til stangmøller anvendes to typer foring - bølget eller trinvis overlapning. Anvendelsen af ​​en glat foring i stangmøller er upraktisk, for på grund af stængernes kraftige glidning bliver denne foring hurtigt slidt [2] .

Anvendelse af stangmøller

Stangmøller bruges til formaling af mineralske råvarer og halvfabrikata i produktionen af ​​byggematerialer, minedrift og kemisk industri og andre industrier. De bruges til at knuse malm til en størrelse på 1-2 mm før gravitations- og elektromagnetiske berigelsesprocesser, samt til forberedning af råmaterialer inden videre formaling i kuglemøller [1] .

Fordele og ulemper

Den store fordel ved stangfræsere er det lavere slid på foringen, hvilket reducerer omkostningerne ved at genfore møllen og udskifte stængerne, samt den lavere pris på sidstnævnte sammenlignet med kugler.

I modsætning til kuglemøller er stangbelastede møller kendetegnet ved højere produktivitet, men grovere slibning og kan installeres som det første slibetrin før kuglemøller. På den anden side kan et lavere indhold af de fineste fraktioner i det færdige produkt efter formaling i stangmøller i mange tilfælde (f.eks. hvis formalingsproduktet udsættes for efterfølgende filtrering) endda virke ønskeligt.

Arbejdsværktøjer til stangmøller

Klassificering af stangmøller

Se også

Noter

  1. 1 2 Stangmølle-design og grundlæggende ydeevne . Hentet 17. maj 2020. Arkiveret fra originalen 7. august 2020.
  2. Stangmølledesign og produktion - MashProm-Expert (St. Petersborg) - www.mpoltd.ru . Hentet 6. maj 2020. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2020.