Mixocoel (fra andet græsk μῖξις "blanding" og κοῖλος "hul"), eller blandet kropshule , er et kropshulrum dannet i processen med embryonal udvikling ved at fusionere et rudimentært sekundært kropshulrum ( coelom ) med det primære kropshulrum . Traditionelt er denne måde at danne kropshulrummet på blevet tilskrevet leddyr . På nuværende tidspunkt er denne fortolkning af kropshulrummets beskaffenhed omstridt med den begrundelse, at i fosterdannelsen af leddyr er det ikke ødelæggelsen af væggene i de coelomiske sække, der observeres, men fyldningen af deres lumen med en cellemasse ; coelom-derivater forbliver adskilt fra kropshulen af en basalmembran [1] .
Mixocoel indeholder indre organer og er fyldt med hæmolymfe , som både er en hulrumsvæske og en analog til blod . Det er et system af lakunære eller spaltelignende hulrum mellem de indre organer. Den har ikke sin egen cellulære foring. Under embryonal udvikling hos leddyr, som i annelids , lægges parrede coelomiske sække med en metamerisk struktur. Senere ødelægges væggene i de coelomiske sække, desintegrerer i individuelle celler, og de coelomiske hulrum smelter sammen med resterne af det primære kropshulrum og danner en mixocoel. Muskler, hæmolymfeceller , fedtlegemer og andre mesodermale strukturer dannes efterfølgende ud fra de mesodermale celler i væggene i de coelomiske sække .
Insektmixocoel er normalt opdelt af to vandrette tyndvæggede skillevægge, kaldet membraner, i tre sektioner (bihuler) placeret under hinanden. Den overordnede diafragma adskiller den overordnede perikardiale region, som indeholder hjertet eller rygkarret. Den nedre diafragma adskiller den underliggende perineurale region, hvori den ventrale nervesnor er placeret. Mellem de øvre og nedre membraner er den viscerale region. Det indeholder fordøjelses- og udskillelsessystemerne, reproduktive organer samt fedtlegemet .