Henry Scroop | |
---|---|
engelsk Henry Scrope | |
9. Baron Scroop af Bolton | |
1549 - 1592 | |
Forgænger | John Scroop |
Efterfølger | Thomas Scroop |
Fødsel | 1533/1534 |
Død | 1592 |
Gravsted | Bisham Abbey Berkshire |
Slægt | scroops |
Far | John Scroop, 8. Baron Scroop af Bolton |
Mor | Katherine Clifford |
Ægtefælle | 1) Margaret North, 2) Margaret Howard |
Børn | Mary (fra 1. ægteskab), Thomas, 10. Baron Scroop af Bolton og Henry (fra 2. ægteskab) |
Holdning til religion | anglikansk |
Priser | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Henry Scrope ( eng. Henry Scrope ; 1533/1534 - 1592) - engelsk aristokrat, 9. baron Scroop af Bolton (siden 1549), ridder af strømpebåndsordenen (siden 1584). I 1568-1569 var den forviste dronning Mary af Skotten under hans opsyn .
Henry Scroop tilhørte en aristokratisk familie, hvis repræsentanter ejede store landområder i det nordlige England med et center i Bolton ( Yorkshire ), og fra 1371 - en baronisk titel . Henry var den anden søn af John Scroop, 8. Baron Scroop af Bolton , og hans kone Katherine Clifford, og blev født i 1533 eller 1534 [1] . Hans ældre bror døde som barn, og derfor var det, efter faderens død i 1549, Henrik, der arvede slægtslandene og titlen. I 1560 var han en del af en hær, der gik de skotske protestanter til hjælp, som belejrede Leith . I 1562 blev Scroop udnævnt til Warden of the Western Marches på den skotske grænse og kaptajn af Carlisle , en stilling han havde resten af sit liv . I 1567 var baronen mellemmand i de hemmelige intriger, som dronning Elizabeth førte mod Skotlands regent, jarlen af Moray [3] .
I 1568, da dronning Mary af Skotland flygtede fra sit land og søgte midlertidigt tilflugt i Carlisle, var Scroop i London, men Elizabeth sendte ham straks nordpå. Scroop og Sir Francis Knollis fik til opgave at tage sig af en flygtning, der var anholdt. Mary tilbragte seks måneder i Bolton , og derefter overførte baronen hende til Tutbury Castle ; det er kendt, at Scroops kone sendte breve til dronningen af Skotland fra sin bror, hertugen af Norfolk , den mægtigste katolske herre i England, som ønskede at give Mary frihed, gifte sig med hende og tage tronen. Formodentlig gav Lady Scroop fangen et frieri fra hertugen. I 1569 gjorde de katolske baroner i Norden oprør, ledet af Earls of Northumberland og Westmorland . Sidstnævnte var Scroops svoger og inviterede ham til at deltage i oprøret, men han videresendte sit brev til udenrigsminister William Cecil og tog resolut parti for kronen. Det lykkedes ham at transportere Mary til et sikkert sted, oprørerne blev besejret [3] [4] .
Senest i 1574 blev Scroop medlem af Nordens Råd og den 23. april 1584 en ridder af strømpebåndsordenen . Sir Henry døde i 1592; nogle kilder daterer hans død til 1591, men det er formentlig en fejl [3] .
Henry Scroop var gift to gange. Med sin første kone, Margaret North (datter af Edward North, 1st Baron North ), havde han en datter, Mary, hustru til William Bowes af Streatlam. Den anden hustru, Margaret Howard (datter af Henry Howard, Earl of Surrey og Frances de Vere), havde to sønner, Thomas og Henry, hvoraf den ældste blev den 10. Baron Scroop af Bolton [3] .
Scroop, Henry, 9. Baron Scroop af Bolton - forfædre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis |