Sinop

Sinop
Etage kvinde
Far Asop
Mor metope
Børn Sir
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Sinope ( anden græsk Σινώπη ) er en nymfe i oldgræsk mytologi. Eponym for den kykladiske ø Sinope (?) [1] .

Datter af flodguden Asopus og Metope. Bortført af Apollo og endt de steder, hvor byen Sinop nu ligger . Hun fødte en søn, Cyrus , fra Apollo . Omtalen af ​​Sinope, Asops datter, er allerede i Eumel i Korinth , og om bortførelsen af ​​Apollo - i Corinna [3] . Ifølge en anden version blev hun bortført af Zeus , som tillod hende at bede ham om, hvad hun ville, og hun bad om at blive efterladt som pige. Apollo og Galis var heller ikke i stand til at dele seng med hende [4] . Sinopes mødom blev nævnt af Aristoteles [5] . Denne myte symboliserer polisens politiske uafhængighed.

Andron af Teos Sinop betragtes som en Amazon , som oprindeligt blev kaldt Sanapa.

Sinope kaldes også en Amazonas i den anonyme Periplus af Pontus Euxinus (5. århundrede, linje 986-989) [6] .

Sinope nævnes også af den antikke græske historiker Justin i hans værk "Epitome of Pompey Trogs History of Philip":

I stedet for Marpesia kom hendes datter Sinope ind i kongeriget. Ud over sit enestående kendskab til militære anliggender vakte hun alles forbavselse over, at hun hele livet beholdt sin mødom. Takket være denne herskers tapperhed blev amazonerne så berømte, at [den] konge, som Herkules skulle udføre sine tolv arbejder for, krævede af ham som umuligt, at han skulle bringe Amazonas dronnings våben.

- Justin, "Epitome of Pompey Trogus' History of Philip" Book II, Ch. 4 [7]

Sinop nævnes også af Xenophon, en oldgræsk forfatter og historiker, i hans værk "Anabasis. Græsk historie / Xenophon":

8 Da de ankom til lejren, begyndte de at tale, og Hekatonim, som blev betragtet som en god taler, sagde: "Krigere, vi blev sendt af byen Sinope med en mission for at prise jer som hellenere, der besejrede barbarerne, og også til at bringe dig tillykke med den lejlighed, at du, som vi hørte, har bestået talrige og vanskelige prøvelser, blev frelst og kom hertil.

- Anabasis. Græsk historie / Xenophon, femte bog - KAPITEL V

2 På felttogets tredje dag kom hellenerne til Kerasuntos, en hellensk by ved kysten, en koloni af Sinope i Colchis.

- Anabasis. Græsk historie / Xenophon. Bog Fem - KAPITEL III

(22) Herfra gik de i to passager af 7 parasangs og ankom til havet i Trabzon, en folkerig hellensk by på Euxine Pontus, en koloni i Sinope i Colchians land. Der blev de i omkring 30 dage i landsbyerne i Colchis, hvorfra de plyndrede Colchis.

- Anabasis. Græsk historie / Xenophon., 4. bog - KAPITEL KAPITEL VIII

Noter

  1. Losev A.F. Mytologi om grækerne og romerne. M., 1996. S.427
  2. Diodorus Siculus. Historisk Bibliotek IV 72, 2; Plutarch. Lucullus 23
  3. Eumel, fransk 10 Bernabe; Corinne, fr.654 Side, se Ivanchik A. I. På tærsklen til koloniseringen. Nordlige Sortehavsregion og steppenomader fra det 8.-7. århundrede. f.Kr e. i den gamle litterære tradition. M.-Berlin, 2005. S.137-138
  4. Apollonius af Rhodos. Argonautik II 939-947; Valery Flakk. Argonautica V 110-112
  5. Aristoteles, fr.581 Rose, se Ivanchik A.I. På tærsklen til koloniseringen. Nordlige Sortehavsregion og steppenomader fra det 8.-7. århundrede. f.Kr e. i den gamle litterære tradition. M.-Berlin, 2005. S.141
  6. FGrHist 802 F3, se Ivanchik A.I. På tærsklen til koloniseringen. Nordlige Sortehavsregion og steppenomader fra det 8.-7. århundrede. f.Kr e. i den gamle litterære tradition. M.-Berlin, 2005. S.135, 138
  7. Justin, "Indbegrebet af Pompey Trogus' Historie om Philip" Bog II, Ch. 1 [1] Arkiveret 26. marts 2012 på Wayback Machine