Sølvmine i Tarnovsk Góry

Sølvminen i Tarnowskie Góry  er et UNESCO World Heritage Site i Polen , som er undergrunden af ​​en tidligere mine bygget i trias dolomitter og kalksten og indeholder forekomster af sølv og en række andre mineraler.

Siden 2004 har det været en del af Tarnowskie Góras historiske monument "Dungeons of the historical silver mine and addit "Black Trout"" [1] . Siden juli 2017 har den været optaget på UNESCOs verdensarvsliste som et af de steder, der kaldes "Bly-, sølv- og zinkmine sammen med grundvandshåndteringssystemet i Tarnowskie Góry" [2] .

Minen er en del af Den Kongelige Fryderyksmine, som fungerede fra 1784 (ifølge andre kilder - fra 1714 [3] ) indtil 1911 [4] eller 1912 [5] ; i 1976 blev det åbnet for offentligheden [6] . Nær indgangen til minen ligger et friluftsmuseum, som viser de dampmaskiner, der er brugt i den [1] .

Den 19. oktober 2006 blev minen erklæret som et historisk monument for Polen [7] . Den 9. juli 2017, ved UNESCOs 41. session, blev den optaget på verdensarvslisten [8] .

Minens fangehuller er den eneste underjordiske turistrute i landet; dens længde er 1749 m, hvoraf 270 m er dækket af både [9] .

Noter

  1. 1 2 Pomniki historii . nid.pl
  2. Grzegorz Rudnicki. Tarnowskie Gory på UNESCO! Jakie miejsca są na liście światowego dziedzictwa? FOTO, LISTA 28 MIEJSC . Dziennikzachodni.pl (9. juli 2017).
  3. Kuźniar, 1921 , s. 79.
  4. Piasecki, 1936 , s. 16.
  5. Monika Kuc. Kopalnia w Tarnowskich Górach på UNESCOs liste . Rzeczpospolita (9. juli 2017).
  6. Roman Majorczyk. Historia górnictwa kruszcowego w rejonie Bytomia  (polsk) . - Bytom, 1985. - S. 5.
  7. Dz.U. z 2004 nr. 102, pos. 1062 Rozporządzenie Prezydenta Rzeczypospolitej Polskiej z dnia 14 kwietnia 2004 r. w sprawie uznania za pomnik historii. .
  8. Anna Malinowska. mor til! Tarnowskie Gory trafiły na Listę Światowego Dziedzictwa UNESCO . wyborcza.pl (9. juli 2017).
  9. ERIH: Tarnowskie Góry sølvmine . European Route of Industrial Heritage (2014). Hentet: 15. januar 2015.  (ikke tilgængeligt link)

Bibliografi