Severo-Buzashinsky olie- og gasregion er en olie- og gasregion i den nordlige del af den sydlige Mangyshlak- region på Mangystau-regionens territorium . Opdagelsen af dette område anses for at være 1974 (opdagelsen af Karazhanbas- feltet ).
Buzashinsky olie- og gasregionen er geografisk afgrænset fra nord og vest af Det Kaspiske Hav , fra øst af North Ustyurt olie- og gasregion , fra syd af Gorny Mangyshlak . Buzashinskys olie- og gasbærende område består overvejende af mesozoisk olie- og gasakkumulering ( Jura , Kridt ), delvist cenozoisk ( palæogen ) gasakkumulering.
Det beskrevne olie- og gasområde er styret af den dybe fordybning af den første orden af samme navn, ifølge Z. A. Tabasaransky , disse er Bozashin-hævningen og South Bozashin-truget.
Det største antal aflejringer af store og mellemstore størrelser blev fundet i Bozashinskoe-hævningen. Olie- og gasregionen blev opdaget i 1974 ( Karazhanbas ). I de efterfølgende år blev Northern Buzachi gas- og oliefeltet (1975), Kalamkas gas- og oliefeltet (1976), Arman gas- og oliefeltet (1979), Karaturun gas- og oliefeltet (1980) og andre opdaget.
Aflejringerne styres af brachyanticlinale og kuppelformede platform-type hævninger tektonisk uforstyrrede eller i mindre grad forstyrrede, ofte store i størrelse og med en maksimal amplitude for platformskonstruktioner (80-100 meter eller mere).
Den mest almindelige aflejring er en lagdelt bue, mindre almindelige er tektonisk, litologisk og stratigrafisk afskærmede aflejringer. De olie- og gasførende bjergarter er sandsten og siltsten med høje reservoiregenskaber.
Dybden af produktive horisonter spænder fra 228-466 m ved Karazhanbas-feltet til 2944 m ved Karakuduk- feltet (horisont VIII).
| Olie- og gasbærende bassiner i Kasakhstan | |
|---|---|
| Kaspisk hav |
|
| Turan |
|
| Tien Shan-Pamir | |
| vestsibirisk | |
| Mangystau-Ustyurt | |