Software- og hardwarekompleks

Software- og hardwarekomplekser  er et kompleks af mikroprocessorautomatiseringsværktøjer ( mikroprocessorcontrollere , kommunikationsenheder med USO-objektet), operatørdisplaypaneler og servere til forskellige formål, industrielle netværk, der giver dig mulighed for at forbinde de anførte komponenter, programcontrollere og operatørdisplaypaneler. PTC'er er hovedsageligt designet til at skabe distribuerede processtyringssystemer med forskellige informationskapaciteter (fra snesevis af I/O-signaler til hundredtusindvis) i en lang række industrier.

Rolle og funktionsprincip

En vigtig rolle i den udbredte brug af PTK blev spillet af forbedringen af ​​den elementære base for skabelsen af ​​små og højhastighedsmikrocontrollere, stigningen i pålideligheden af ​​computerkontrolnetværk og udviklingen af ​​effektiv software til industrielle controllere og drift stationer.

Principperne for bestemmelse af typen, forening og aggregering fastsat i udviklingen af ​​PTK gør det muligt at opnå fuld kompatibilitet af alle elementer af komplekset, herunder controllere, skærme af operatørkonsoller, grænseflader og protokoller til udveksling af netværk og andre, dette tilgang kan betydeligt reducere tiden til at designe og installere cam, drift af værker. [en]

PTC-klassifikation

Alle PTC'er med en universel mikroprocessor er opdelt i klasser, som hver er designet til et specifikt sæt af udførte funktioner og den tilsvarende mængde af modtaget og behandlet information om kontrolobjektet.

  1. Personal Computer (PC) Baseret Controller PC-baserede controllere bruges almindeligvis til at styre små lukkede faciliteter i industrien, specialiserede medicinske automationssystemer, videnskabelige laboratorier, kommunikation. Det samlede antal input / output af en sådan controller overstiger normalt ikke flere dusin, og sættet af funktioner giver kompleks behandling af måleinformation med beregning af flere kontroleffekter.
  2. Lokale controllere (PLC) er opdelt i indbyggede og stand-alone. Controllere af denne klasse har normalt lav eller medium processorkraft. Strøm er en kompleks egenskab, afhængig af antallet af bits og frekvensen af ​​processoren, samt mængden af ​​RAM og permanent hukommelse. Lokale controllere har oftest snesevis af I/O'er fra sensorer og aktuatorer, men der er controllermodeller, der understøtter mere end hundrede I/O'er. Regulatorerne implementerer de enkleste typiske funktioner til behandling af information om målinger, aflåsninger, regulering og softwarelogikstyring. Mange af dem har en eller flere fysiske porte til overførsel af information til andre automationssystemer.
  3. Integreret netværkscontroller (PLC, netværk). PTC-netværk er mest udbredt til processtyring i alle industrier. Minimumssammensætningen af ​​denne klasse af PTC forudsætter tilstedeværelsen af ​​følgende komponenter:
    1. et sæt controllere;
    2. flere arbejdsstationer med operatørdisplay;
    3. et system (industrielt) netværk, der forbinder controllere til hinanden og controllere til arbejdsstationer.
  4. Distribuerede småskala kontrolsystemer (DCS, SMOLLER Scale). Denne klasse af mikroprocessor-PTC overgår de fleste netværkscontrollerkomplekser med hensyn til effekt og kompleksitet af de udførte funktioner. Generelt har denne klasse en række restriktioner på volumen af ​​automatiseret produktion (ca. titusindvis af kontrollerede parametre) og et sæt implementerede funktioner. De vigtigste forskelle fra den tidligere klasse: et lidt større udvalg af modifikationer af controllere, I/O-blokke, større kraft af centrale processorer, en mere avanceret og fleksibel netværksstruktur. Som regel har PTC af denne klasse en udviklet netværksstruktur på flere niveauer. Således kan det nederste niveau kommunikere mellem styreenhederne og arbejdsstationen på et kompakt placeret procesknudepunkt, og det øverste mellem flere knudepunkter med hinanden og arbejdsstationen for lederen af ​​hele den automatiserede produktionsknude. På det øverste niveau (niveauet af operatørarbejdsstationer) har disse komplekser for det meste et ret udviklet informationsnetværk. [2]

Noter

  1. ↑ TEKNISK VÆRKTØJ TIL AUTOMATION AF KEMISK PRODUKTION: REF. ED. / V.S. BALAKIREV, L.A. BARSKY, A.V. BUGROV OG DR. M.: KHIMIYA, 1991. 272 ​​S.
  2. ↑ ITSKOVICH E.L. KLASSIFIKATION AF MIKROPROCESSORSOFTWARE OG HARDWAREKOMPLEKSER // INDUSTRIAL ACS OG CONTROLLER. 1999. Nr. 10.