Bortførelsen af Persefone (i græsk mytologi ), eller bortførelsen af Proserpina (i romersk mytologi ) er en myte om bortførelsen af Cora, datteren af Demeter (lat. Ceres ), af herskeren over underverdenen Hades (lat. Pluto ) ) og om den desperate søgen efter hendes bortførte mor. Ifølge den endelige beslutning tilbringer Cora, som Persephone , dronning af underverdenen, kun en del af året i underverdenen. Ifølge en teori siger denne myte allegorisk, at naturen kun bringer en høst en del af året.
Myten om bortførelsen af Persefone findes i flere versioner. Han nævnes kort allerede i Teogonien (vers 914) skrevet af Hesiod omkring 700 f.Kr. e. En af de tidligste tekster, en korsang i Euripides ' Helena (412 f.Kr.), navngiver Cybele som moderen til den kidnappede pige [1] . I det 4. århundrede e.Kr. e. Claudius Claudian skrev De raptu Proserpinae (latin for "Proserpinas voldtægt"), et epos i tre bøger.
Den ældste og mest komplette af historierne er den homeriske salme 2 ( Demeter ); den mest betydningsfulde for den efterfølgende kunsthistorie er versionen af den romerske digter Ovid .
Hades, gud for underverdenen og bror til Zeus, forelsker sig i Kore. Derfor beder han Zeus om at give ham Cora som sin kone. Velvidende, at Kora ikke frivilligt vil gå for at leve i underverdenen uden solen, er Zeus ikke enig, men afviser ham heller ikke. Hades tolker dette som en godkendelse.
KidnapningPå dette tidspunkt begynder den homeriske salme. Han maler en idyl, der pludselig bliver afbrudt:
Væk fra Demeter, høstens elskerinde, der klipper med en gylden segl, legede hun og samlede blomster med havets døtre , roser, krokus og smukke violer, iris, hyacinter og påskeliljer. Jorden producerede påskeliljen som en perfekt fælde for en smuk pige efter Zeus' plan om at behage Hades, som hilser på alle. Det var et vidunderligt syn for alle, for udødelige guder og dødelige mennesker voksede fra deres rødder hundrede hoveder, der udstrålede en så sød duft, at hele den brede himmelhvælving og hele jorden lo og havets salte tidevand. Pigen var fascineret og rakte begge hænder ud for at få fat i storheden. Men da hun gjorde det, åbnede jorden sig, og herskeren over Hades, som vi alle vil møde, brød ud med sine udødelige heste på Nis- sletten . Hades, søn af Kronos, som har mange navne. Hun bad om nåde, da hun blev slæbt ind i den gyldne vogn. [2] Quest for DemeterIngen hørte Koras skrig, undtagen Helios , solguden, der aldrig tillader sig selv at ignorere begivenheder på Jorden, og Hekate i hendes hule. Til sidst nåede Coras bønner dog hendes mors øre, som straks gik på udkig efter sin datter, men kunne ikke finde hende. I ni dage strejfede hun rundt på jorden uden at drikke hverken ambrosia eller nektar , og i ni nætter søgte hun med en fakkel i hånden efter sporet af sin datter. Til sidst, på tiendedagen, mødte hun Hekate, som også bar en fakkel og fortalte hende om kidnapningen, men som ikke kunne navngive kidnapperen.
Så gik Demeter og Hecate med flammende fakler i hænderne op til Helios palads, som efter deres ihærdige anmodninger rapporterede, at Hades havde stjålet Demeters datter. Men hun skal ikke bekymre sig for meget om det, da han er en gud, hendes bror og hersker over en tredjedel af verden.