Pigo-Lebrun
| Pigo-Lebrun | |
|---|---|
| Navn ved fødslen | fr. Charles-Antoine-Guillaume Pigault de l'Épinoy |
| Aliaser | Pigault-Lebrun |
| Fødselsdato | 8. april 1753 [1] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 24. juli 1835 [1] (82 år) |
| Et dødssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | forfatter , dramatiker , romanforfatter |
| Værkernes sprog | fransk |
 Arbejder hos Wikisource | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Pigot-Lebrun ( fr. Pigault-Lebrun eller Pigault-Le Brun ; rigtige navn Antoine Pigot de l'Epinua ; Antoine Pigault de l'Épinoy ; 1753-1835) - fransk romanforfatter, samtidig med den franske revolution , på et tidspunkt en meget populær forfatter til mere end 70 romaner og en lige så produktiv dramatiker. Pigo-Lebruns romaner og skuespil blev ofte oversat til russisk, og han blev kaldt Pigo le Brun , Pigolt-Lebrun , Pigolet-Brun , Pigolt osv. Hans romaner blev af Belinsky bedømt som "vittige" [3] .
Biografi og arbejde
Fra familien til en dommer i byen Calais . Han studerede på kollegiet i byen Boulogne-sur-Mer , blev derefter sendt til Paris for at studere jura, men foretrak at skrive. Han var en skuespiller, en soldat, en toldembedsmand. Han udgav over 70 romaner, heraf L'enfant du carnaval (1792), Les barons de Felsheim (1798), La folie espagnole (1799) og M. Botte" (1802), og fra komedierne - "Le pessimiste" (1789), "L'amour de la raison" (1799), "Les rivaux d'eux-mêmes" (1798). Hans romaner og dramaer blev sammen med Mélanges littéraires et critiques (1816) kombineret til et 20-binds samlet værk (Œuvres complètes; 1822-1824).
Det forlød, at han skrev nogle af romanerne i samarbejde med sin ven, et medlem af den lovgivende forsamling under revolutionen , Pierre Pontar (1749-1832).
Han døde i La Celle-Saint-Cloud (La Celle-Saint-Cloud), begravet på Paris-kirkegården i Pere Lachaise (sted 8) [4] . Bedstefar til dramatikeren Emile Ogier (1820-1889) og oldefar til digteren og forfatteren Paul Deruleda (1846-1914 ) .
Virker
Romaner
- "Danger from Excessive Wisdom" (russisk udg. M., 1789, der angiver forfatteren som Pigault og uden oversætterens navn); en anden oversættelse "Det nytter ikke at tænke for meget: Et eventyr oversat fra det tyske sprog" (Kostroma: type. N. Sumarokova, 1793)
- " L'enfant du carnaval " (1792)
- "Baronerne af Felsheim" (" Les Barons de Felsheim ", 1798; i russisk oversættelse "En smuk side, eller en fange i Spandau", M., 1811-1812; 1816-1817)
- "Le Cordonnier de Damas Ou La Lanterne Magique, Piece Curieuse" (1798)
- Angelique et Jeanneton (1799)
- "Min onkel Thomas" ("Mon oncle Thomas", 1799)
- "Hundrede og tyve dage eller fire nyheder" (" Les Cent-vingt jours "; 1799; russisk oversættelse af Evgraf Lifanov , Skt. Petersborg, 1806)
- "La Folie Espagnole" (1799)
- "Mr. Kenlen" ("M. de. Kinglin", 1800; russisk oversættelse af Evgraf Lifanov: M., 1810 [6] )
- "Theodore, eller peruanerne" ("Théodore, ou Les Péruviens", 1800; russisk oversættelse M., 1804)
- "Metusko, ou Les Polonais" (1800)
- "Mr. Bot" ("M. Botte"; 1802; russisk oversættelse af N. Levitsky 1828 )
- "Jerome" (1804)
- "La Famille Luceval, ou Mémoires d'une Jeune Femme qui n'était pas jolie" (1806)
- "L'Homme à projets" (1807)
- "Une Macedoine" (1811)
- "Tableaux de société" (1813)
- "Adélaïde de Méran" (1815)
- "Le Garçon sans souci", saml. med R. Perrin (1816)
- "M. de Roberval et l'Officieux" (1818)
- Nous le sommes tous (1819)
- "L'Observateur, ou monsieur Martin" (1820)
- "Le beau-père et le gendre, afec son gendre Augier" (1820)
- "La Sainte-Ligue" (1829)
"Den hjælpsomme markis eller en gave på bryllupsdagen" (M., 1819 ); "Valentin" (M., 1820)
Skuespil (komedier)
- "Il faut croire à sa femme" (udgivet og iscenesat i Holland, 1786; senere i Paris under titlen "Jaloux corrigé").
- "Le Pessimiste" (enakters skuespil på vers, 1789)
- " La mere rivale " (1 akt i prosa; 1791)
- "Les Dragons et les Bénédictines" (Vaudeville, 1791)
- " Charles et Caroline " (akt 5 i prosa; 1792)
- " L'orphelin " (3 akter i prosa; 1793)
- "Les Dragons en cantonnement" (Vaudeville, 1794)
- "Les moeurs, ou le divorce" (akt 1 i prosa; 1795)
- " L'esprit follet, ou le cabaret des Pyrénées " (akt 1 i prosa; 1796)
- Claudine de Florian ( akt 3 i prosa; 1797)
- "Major Palmer" (drama, " Le Major Palmer ", 1797; russisk oversættelse af Velyashev-Volyntsev , M., 1811)
- " L'amour de la raison " (1799)
- "Les rivaux d'eux-mêmes" (i prosa, 1798)
- "Den franske Memnon, eller en overdreven forkærlighed for visdom" ("Le Memnon français, ou la Manie de la Sagesse"; akt 1 i prosa; 1816)
Diverse
- " Mélanges littéraires et critiques " (1816, 2 bind)
- "Quitatnik" ("Le Citateur"; Hamborg, 1803, 2 bind; udsat for censur) - et udvalg af aforismer, mest Voltaire , antireligiøst indhold.
- "Histoire de France abrégée, à l'usage des gens du monde" (1823-1828, 8 bind)
- "Contes à mon petit-fils" (1831, 2 bind)
Noter
- ↑ 1 2 Charles Pigault-Lebrun // Internet Speculative Fiction Database (engelsk) - 1995.
- ↑ LIBRIS - 2013.
- ↑ “ I franskmanden Pigot-Lebruns og tyskeren Cramers vittige romaner ånder 1700-tallets fremherskende ånd. » / s:Works of Alexander Pushkin (Belinsky)/Artikel 2
- ↑ Association des Amis et Passionnés du Père-Lachaise (utilgængeligt link) . Hentet 1. juli 2017. Arkiveret fra originalen 22. marts 2016.
- ↑ Pontar, Pierre // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- ↑ Lifanov, Evgraf // Russisk biografisk ordbog : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.
Litteratur
- Pigot-Lebrun // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Janin J. Opinion om Dulor og Pigo-Lebrune // Moscow Observer . 1835. Kap. 2, nr. 8. S. 679-686.
Links
- Pigault-Lebrun (1753-1835): pseudonyme individuel / Frankrigs nationalbibliotek (fr.)
- Pigault-Lebrun (biografi) / Biographie universelle ou Dictionnaire historique, 1841 (fr.)
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier |
| |||
| ||||