| Pedro Fernandez de Castro Andrade og Portugal | |
|---|---|
| Pedro Fernández de Castro Andrade og Portugal | |
| 7. jarl af Lemos | |
| Formand for Indiens Råd | |
| 1603 - 1609 | |
| Forgænger | Pablo de Laguna |
| Efterfølger | Juan de Acuña |
| Vicekonge af Napoli | |
| 1610 - 1616 | |
| Forgænger | Juan Alonso Pimentel de Herrera |
| Efterfølger | Pedro Telles-Giron |
| Præsident for Italiens Øverste Råd | |
| 1615 - 1618 | |
| Forgænger | Juan Beltran de Guevara |
| Efterfølger | Juan Alonso Pimentel de Herrera |
| Fødsel |
1576 Monforte de Lemos , Spanien |
| Død |
19. oktober 1622 Madrid , Spanien |
| Slægt | Castro (slægt) |
| Navn ved fødslen | spansk Pedro Fernández de Castro og Andrade |
| Far | Fernando Ruiz de Castro Andrade og Portugal [d] |
| Ægtefælle | Catalina de la Cerda og Sandoval |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Pedro Fernandez de Castro Andrade og Portugal 7. greve af Lemos ( spansk: Pedro Fernández de Castro, Andrade y Portugal ; 1576 , Monforte de Lemos , Spanien - 19. oktober 1622 , Madrid , Spanien ) - Spansk statsmand og diplomat fra familien Castro .
Fungerede som præsident for Indiens råd , som vicekonge af Napoli , var præsident for Italiens øverste råd, kommandør af Alcantara-ordenen . Han var også ekstraordinær ambassadør i Rom og høvding Alguacil for Kongeriget Galicien . Kendt primært for sine kvaliteter som statsmand, som en fremragende intellektuel og protektor for Spaniens guldalder , samt for at forsvare Galiciens autonomi som en del af det spanske monarki .
Titel: 7. greve af Lemos , 4. Marquis de Sarria, 5. Comte de Villalba, 3. Comte de Andrade, Grandee af Spanien første klasse. Forblev i spansk historieskrivning som den store greve af Lemos ( El Gran Conde de Lemos ). Kardinal Rodrigo de Castro Osoriovar hans grandonkel.
I en alder af 27 år (1603) udnævnte kong Felipe III af Spanien ham til formand for Indiens Råd og formanede ham med ordene " at være værdig til stillingen og sig selv værdig ." Jarlen begyndte en politik, der havde til formål at forbedre folkene under hans jurisdiktion, åbne handelsruter og tilskynde til fremskridt. Han appellerede til kongen og bad ham om at give indianerne frihed, idet han omhyggeligt underbyggede de grunde, der fik ham til en sådan anmodning. Den 26. maj 1609 udstedte Felipe III en kongelig anordning, der bevilgede dette andragende. Men den udskrevne ordre havde ikke den nøjagtighed og det omfang, som greven ønskede, og i et brev til sin tjener skrev han om indianerne:
De er vant til at udholde stor undertrykkelse, både fra deres encomenderos og fra deres arbejdsopgaver. Gudskelov, at din nåde ser dem, der holder så meget af mig og ikke vil gøre noget for dem, undtagen at sende færre penge til Spanien i bytte for, at de kan leve uden anstød og i fred.
Originaltekst (spansk)[ Visskjule] Suelen padecer grandes vejaciones, así por cuenta de sus encomenderos como también en el servicio de los obrajes. Por reverencia de Dios, que vuesa merced mire mucho por esos que me tocan y no se le dé nada que venga menos dinero a España, a trueque de que ellos vivan sin agravio y con comodidad21. august 1608 udnævnt til vicekonge af Napoli. I denne periode udnævnte han Lupercio Leonardo de Argensol til sin personlige sekretær , og afviste Miguel de Cervantes og mange andres kandidatur. Hans første handlinger i en ny stilling var rettet mod at sikre sikkerheden for indbyggerne i Napoli fra de røvere, der havde ansvaret overalt, og som skræmte befolkningen; derefter udstedte han love, der regulerede kreditorernes aktivitet og eliminerede åger. Eliminerede overflødige stillinger i administrationen. Han kæmpede for at eliminere enorme sociale uligheder, forbedre situationen for de mest trængte dele af befolkningen og bringe orden i det kronologiske kaos, der opstod på grund af sameksistensen af fire kalendere i Napoli. Blandt andre gerninger opførte han et universitet, en bygning af offentlige skoler, et jesuittkollegium og skabte det berømte litterære akademi "Degli Oziosi", ("De los ociosos") , hvilket gav hende et omfattende bibliotek.
Den æra, hvor greven af Lemos var præsident for Italiens råd, var også præget af ånden fra en teknokrat, en god administrator og også en filantrop, men var også præget af paladsintriger, der vævede sig mod greven, hvis hovedinitiativ var hertugen af Useda, som sammen med greven af Olivares (senere at blive greve-hertug) planlagde mod hertugen af Lerma og hans vigtigste protegé, hertugen af Lemos. Intriger førte til, at grevens konstante krav, der søgte stemmer til fordel for Galicien på Cortes, var mislykkede, hvilket førte til hans fortvivlelse og til sidst resignation og afsondrethed i hans palads i Monforte de Lemos . Denne afsondrethed, som senere blev tvunget, efter at have mistet kongelig gunst, da hertugen af Lerma selv faldt i unåde.
I 1598, da Marquis de Sarria, den fremtidige greve af Lemos, ledte efter en værdig person til at hjælpe ham i personlige anliggender, mødte han Lope de Vega , som gik til hans tjeneste. Så en af guldalderens vigtigste forfattere ville blive grevens private sekretær. "Jeg, der så ofte ved dine fødder, som en trofast hund, sov," sagde Lope i sin berømte besked. Han var en vigtig protektor og protektor for sin tids store forfattere: Luis de Gongora , Miguel Cervantes , som dedikerede hans "Persiles and Sihismundu", andet bind af " Don Quixote ", Lope de Vega , " Instruerende romaner " til ham , samt Lupercio Leonardo de Archensola og Francisco de Quevedo , der udnævnte ham til vor tids ære .
Der er mange breve, digte, dedikationer og andre beviser, der viser en stor grad af anerkendelse af greven af den intellektuelle elite. Gennem dem lærer vi om det stærke og oprigtige venskab, der oversteg forholdet mellem lånere og kunstnere, og især forenede ham med Cervantes og Lope. Den napolitanske økonom Antonio Serra dedikerede til ham "En kort afhandling om midlerne til at levere guld og sølv rigeligt til kongeriger, der ikke udvinder dem" (italienske Breve trattato delle cavse che possono far abbondare li regni d'oro e d'argento dove non sono miniere), skrevet i et napolitansk fængsel (hvor han endte med Tommaso Campanella for at have deltaget i en anti-spansk sammensværgelse).