| Pashka Pedor | |
|---|---|
| udm. Pashka Pedor | |
| Genre | historie |
| Forfatter | Ivan Dyadyukov |
| Originalsprog | Udmurt |
| skrivedato | 1925 |
| Forlag | " Udbook " |
"Pashka Pedor" - en historie af den sovjetiske udmurtiske forfatter Ivan Tikhonovich Dyadyukov , skrevet i 1925.
Det første prosaværk i udmurtlitteraturen , det indtager en særlig plads i udmurtlitteraturens historie og i forfatterens arbejde. [en]
Novellen fortalte om landarbejderes fravalgte liv i den førrevolutionære Udmurt-landsby, om kulak-lynchning.
- Store sovjetiske encyklopædi [2]Handlingen i historien er ekstremt enkel. Beskriver en dag i en fattig mands liv. Her er hele historiens plot. Det suppleres af karakterernes erindringer, små forfatterdigressioner, bemærkninger. Foran os rejser sig et levende billede af helten.
Dramaet i hovedpersonens position intensiveres, det kommer til tragedie, fordi Pedor ikke engang kan kæmpe for sin menneskelige værdighed, han skælver for magthaverne. Arbejdsbyrden og sulten bragte ham til forbløffelse. Han er klar til at ydmyge sig selv før nogen, bare for at få en lille brøkdel af jord og brød.
litteraturkritiker A. A. Ermolaev [3]Historien foregår i en prærevolutionær Udmurt-landsby. Dens hovedperson, Pashka Pedor, er en arbejder , en jordløs fattig mand, der er tvunget til at tage småjobs for kulakker og handlende for et stykke brøds skyld.
I landsbyen er der sammenkomst - kenesh - og pludselig bliver han også kaldt dertil. Pashka Peder går med håbet om, at han endelig vil få mindst en halv jordlod, hvilket forekommer ham at være en redning fra alle trængsler, en vej ud af dyster fattigdom og mulighed for at brødføde en stor familie.
Men en retfærdig fordeling af jord på én gang er hans drøm, og han blev ikke kaldt til ham for dette ... For nogen tid siden satte han et hegn op for butiksejeren Oleksii, som straks klager over, at hegnet er faldet. Forgæves er forsøg på at forklare, at der ikke er nogen fejl i dette, ejeren så selv dårligt ud bag hegnet, og den dag i dag har han ikke betalt for arbejdet - det er kulakforsamlingen ligeglad med. Ved at tolke skikke på sin egen måde finder kenesh Pashka Pedora skyldig og straffer ham med en pisk.
Men kan du finde retfærdighed for en rig mand? Han vil komme tør op af vandet, og han vil angive synderen i stedet for sig selv. Synderen var Pedora. Scenen for piskeris af den uheldige, næsten målløse Pedor erstattes i historien af et billede af en generel drukkamp på bekostning af velhavende bønder, der betalte straffen. [3]
Sammen med de fattige landsbyboere - Pupyd Pilka, Chizhyk Pedor, Spiridon Mikhail - drømmer den samme magtesløse og ydmygede Pashka Pedor om en forandring i livet, og deres håb om en ændring i ordenen, om fordeling af jord og liv i retfærdighed , understøttes af ord og gerninger til den åbnede skole, landsbylæreren Vasily Ivanovich Igolkin.
Der er en kamp om vederlagsfrit arbejde mellem velhavende ejere: knytnæven Kovyr Ivan, der udgiver sig for at være en ven, vander den sultne Pashka Pedor, og da han hurtigt bliver fuld, snyder han ham med hele sin familie i en hel sæson, men butiksejeren vil ikke gå glip af "sin" gårdmand - og truslen om en ny kenesh, en straf for voksende gæld, får ham til at gå med til at arbejde for sig selv.
Snart, efter kulakkernes fordømmelse, bliver Igolkins lærer forvist til Sibirien, og de bange fattige efterlades uden håb om retfærdighed og en bedre lod.
Historien er skrevet på udmurtsproget , ingen oversættelse til russisk er kendt.
Titlen på værket - " Pashka Pedor " - er et personligt navn, ikke oversat, konstruktionen betyder bogstaveligt talt " Pashkin (søn) Pedor ", nogle gange oversat som " Fyodor Pavlovich ". [fire]
Historien "Pashka Pedor", udgivet i 1925 som en separat bog, er en udvidet og revideret version af skitsen "Ozy ugos ulizy" ("Så levede de"), men så i 1930'erne udvidede forfatteren plottet yderligere ved at omarbejde historien til en historie: [5]
Senere afsluttede forfatteren sit arbejde: han tilføjede nye malerier, introducerede nye karakterer (Yumal Onton, Pedors nabo og ven, Spiridon Mikhailo, Proshka, Pupyd Pilka, Chizhyk Pedora osv.); hovedpersonens tanker og refleksioner fik en væsentlig plads. Efter revisionen blev historien til en historie, fordi dens omfang blev udvidet, den begyndte at dække en bredere række af karakterer, og sociale konflikter blev mere akutte i den.
- litteraturkritiker F. K. Ermakov [5]Værket blev genudgivet flere gange af Udmurt-forlaget : [6] [7]
Det første betydningsfulde værk af Udmurt-prosa er med rette historien om Ivan Dyadyukov "Pashka Pedor", udgivet i 1925.
— Essays om Udmurts sovjetiske litteraturs historie [8]"Pashka Pedor" betragtes som det første større prosaværk i udmurtlitteraturen, for eksempel blev Kedr Mitreyas historie " Vuzhgurt" ("Gamle landsby") udgivet et år senere - i 1926. [8] [9] [10] [11]
Historien "Pashka Pedor" fortjener særlig opmærksomhed. Dette er et af de første prosaværker i Udmurt-litteraturen, som først begyndte at udvikle sig efter oktober.
Betydningen og populariteten af "Pashka Pedora" forklares af selve formen af dette arbejde. Skrevet i et simpelt dagligdagssprog, med inddragelse af saftige folklorebilleder, var denne historie tilgængelig for brede dele af Udmurt-befolkningen, som i disse år ivrigt sluttede sig til læsefærdighed og kultur.
"Pashka Pedor" Dyadyukov tiltrækker med ægte oprigtighed. Forfatteren taler om sine helte med simple slemme ord, og deres sandfærdige billeder vækker begejstring og sympati.
- Ermolaev A. A. - Den første udmurtiske historie // Journal " Friendship of Peoples ", nr. 2, 1957 [12]Med en generel kritik af kvaliteten af adskillige værker af forfatteren er historien et af hans bedste værker [13] , selvom det bemærkes, at plottet ikke adskiller sig i konstruktion [8] , og nogle scener er dårligt forbundet med generel plot og idé om historien. [5] Efter historien forsøgte forfatteren at skabe nye betydningsfulde prosaværker, men disse forsøg var mislykkede. [otte]
Selvom I. Dyadyukovs rige og mangefacetterede værk ikke altid formår at stige til niveauet for hans gode intentioner, bemærker vi stadig hans novelle "Pashka Pedor" (1925)
Originaltekst (fr.)[ Visskjule] Si l'œuvre abondante et multiforme de I. Diadioukov (1896-1955) ne parvient pas toujours à se hisser au niveau de ses bonnes intentions, mentionnons tout de même sa nouvelle Pachka Pedor (1925) — Jean - Luc Moreau , berømt fransk digter, lingvist [14]Kritik bemærkede historiens aktualitet, hvor forfatteren "nådeløst fordømmer fortiden" [15] : den "giver et realistisk billede af livet for Udmurt-folket" [10] , viser den fattige bondes fravalgte stilling. kulakkernes undertrykkelse af de fattige [16] , landsamfundets sande klasseessens og udmurtlandsbyens skarpe klasselagdeling. [3]
I. Dyadyukov tegner kun én dag i den fattige Pashka Pedors liv, og i denne sociale og hverdagslige historie gengiver I. Dyadyukov livet i en før-revolutionær Udmurt-landsby, hvor købmænd og kulakker regerer, og arrangerer lynchninger og piskeslag efter eget skøn og kasserer. om de fattiges skæbne. Forfatteren viste keneshens usømmelige rolle - en landlig sammenkomst, hvor selv under dannelsen af kapitalistiske forbindelser i Udmurt-landsbyen begyndte rige mennesker som købmanden Oleksei og kulaken Kovyr Ivan at dominere.
Afsløringen af essensen af kenesh var meget betimelig, for selv efter oktoberrevolutionen havde de en stærk indflydelse af kulakkerne. Det er ikke tilfældigt, at det i 1928 blev muligt, at mere end 150 fattige bønder i landsbyen Ludorvay ved dekret fra kenesh blev pisket.
- litteraturkritiker F. K. Ermakov [5]Historiens realisme er bemærket [16] , forfatteren selv er fra landarbejdere, og selv om han senere boede i Sarapul og Izhevsk, men ifølge erindringerne fra hans kolleger Babins, kom han ofte til sin fødeby: [17 ]
Ivan Dyadyukov kendte landsbylivet på egen hånd. Du er overbevist om dette ved at læse hans historie-historie "Pashka Pedor", hvor han forsøger at fordømme totalitarismen i beslutningerne fra landsbysamlingen - Kenesh, hvor den første violin altid blev spillet af velhavende ejere, der klynger sig til myndighederne, og Ivan Dyadyukovs helt - Pashka Pedor er nødt til at adlyde arbejderens skæbnes vilje med klagesange. Dette arbejde er kedeligt i forhold til fortællingens omrids, men sproget med dets arkaismer og dialektismer er meget godt.
- Vyacheslav Ar-Sergi , Folkets forfatter af Udmurtia, 2005 [17]