William Paulet, 1. markis af Winchester | |
---|---|
engelsk William Paulet, 1. markis af Winchester | |
| |
1. Baron Saint John af Basing | |
9. marts 1539 - 3. oktober 1544 | |
Forgænger | titel skabelse |
Efterfølger | John Paulet |
1. jarl af Wiltshire | |
19. januar 1550 - 10. marts 1572 | |
Forgænger | skabelse skabelse |
Efterfølger | John Paulet |
1. Marquess af Winchester | |
11. oktober 1551 - 10. marts 1572 | |
Forgænger | titel skabelse |
Efterfølger | John Paulet |
Kontrollør af det kongelige hof | |
1532 - 1537 | |
Forgænger | Henry Guildford |
Efterfølger | John Russell, 1. jarl af Bedford |
Lord Chamberlain | |
1543 - 1545 | |
Forgænger | William Sandys, 1. Baron Sandys |
Efterfølger | Henry Fitzalan, 12. jarl af Arundel |
Kasserer for det kongelige hof | |
1538 - 1541 | |
Forgænger | William Fitzwilliam, 1. jarl af Southampton |
Efterfølger | Sir Thomas Cheney |
steward | |
1544 - 1551 | |
Forgænger | Charles Brandon, 1. hertug af Suffolk |
Efterfølger | John Dudley, 1. hertug af Northumberland |
Lord formand for rådet | |
1546 - 1550 | |
Forgænger | Charles Brandon, 1. hertug af Suffolk |
Efterfølger | John Dudley, 1. hertug af Northumberland |
Lord Keeper af det store segl | |
1547 - 1547 | |
Forgænger | Thomas Risley, 1. jarl af Southampton |
Efterfølger | Richard Rich, 1. Baron Rich |
Lord High Treasurer | |
1550 - 1572 | |
Forgænger | Edward Seymour, 1. hertug af Somerset |
Efterfølger | William Cecil, 1. baron Burghley |
Fødsel |
omkring 1483/1485 Fisherton Delamere , Wiltshire , England _ |
Død |
10. marts 1572 Basing House , Hampshire , England |
Gravsted | St Mary's Church i Basing, Hampshire |
Slægt | Paulettes |
Far | Sir John Paulet |
Mor | Alice Paulet |
Ægtefælle | Elizabeth Capel |
Børn | Chidioc, Thomas, Giles, Alice, Margaret, Marjorie, Eleanor, John |
Priser | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
William Paulet ( eng. William Paulet ; ca. 1483/85 - 10. marts 1572) - engelsk politiker, Lord Treasurer, Lord Keeper of the Great Seal, Commander of the Order of the Garter . Han havde titlerne som 1st Baron Saint John of Basing fra 1539, 1st Earl of Wiltshire fra 1550, 1st Marquess of Winchester fra 1551.
Ældste søn af Sir John Paulet (1460-1525), fra Basing Castle i Old Basing, nær Basingstoke, i Hampshire , og Nunny Castle, Somerset . Hans mor var hans fars kusine, Alice, datter af Sir William og Elizabeth Paulet. Hun overlevede sin mand. William havde seks søskende, inklusive Sir George Paulet fra Crondall Manor i Hampshire og Eleanor Paulet (f. 1479), hustru til William Giffard fra Itchell Manor i Youshot, også i Hampshire .
Der er en vis uenighed om datoen for hans fødsel, idet forskellige myndigheder henviser til 1483 eller 1485 [1] . Udsagnet om, at han var syvoghalvfems år gammel på tidspunktet for sin død, betyder, at han er født i 1474 eller 1475 . Der er også usikkerhed om, hvor han er født, men det kan have været i Fisherton Delamere i Wiltshire , en af hans fars godser [2] [3] [4] .
Hans far, som kommanderede tropperne mod de korniske oprørere i 1497 , var overhoved for en yngre gren af den gamle Somerset-familie, som boede i det fjortende århundrede ved Poulet eller Poulet and Road, nær Bridgwater , og var søn af John Paulet og Elizabeth Roos. Williams oldefar John Paulet (? - 1436/1437) erhvervede gods i Hampshire gennem sit ægteskab med Constance Poynings, barnebarn og arving efter Thomas Poynings, 5. baron St. John of Basing; hans baroni ophørte med at eksistere ved hans død i 1428/1429.
William Paulet var oversherif i Hampshire i 1512 , 1519 , 1523 og igen i 1527 . Blev adlet til slutningen af 1525 . I november 1526 blev han udnævnt til mester i de kongelige kamre og optrådte samme år i Geheimerådet [5] .
Omkring 1509 giftede han sig med Elizabeth Capel (d. 25. december 1558), datter af Sir William Capel (? - 1515), overborgmester i London 1503-1504, 1510, og Margaret Arundel. Parret havde fire sønner og fire døtre [6] [7] :
Polet havde adskillige stillinger i løbet af sin lange karriere, som omfattede [6] [8] :
Paul begyndte sin politiske karriere i 1529, da han blev valgt til ridder af amtet for Hampshire . I 1532 ledsagede han kong Henrik VIII til Calais , Frankrig, og det følgende forår ledsagede han hertugen af Norfolk for at slutte sig til kong Frans I af Frankrig i en foreslået audiens hos paven for at diskutere Henriks hensigt om at skilles fra Katarina af Aragon. I 1536 blev han udnævnt til Keeper of the Woods of Pumber, og den 9. marts 1539 blev han udnævnt til Baron St. John of Basing . Han blev steward for bisperådet i Winchester og blev en nær medarbejder med kardinal Thomas Wolsey og ven af Thomas Cromwell. Han var også forvalter for kongens husholdning og havde mange andre høje embeder [8] .
I 1535 og 1536 tjente William Paulet som en af dommerne i retssagerne mod John Fisher, Sir Thomas More og Anne Boleyns påståede medarbejdere; i 1535 blev han Kammerherre. Han førte dels de kongelige tropper mod Nådens Pilgrimsfærd , et oprør, der brød ud i efteråret 1536 , og i 1538 blev kongehusets kasserer. I 1540 blev han mester i Repræsentanternes Hus og Liveries ved Henry's Court, Ridder af strømpebåndet i 1543 , guvernør i Portsmouth og Lord Steward for King's Household i 1545 . I 1546 blev han Lord President of Council, og i 1547 var han eksekutør af kong Henrik VIII's testamente [5] .
Han fortsatte sin politiske manøvrering i 1549 ved at støtte jarlen af Warwick mod hertugen af Somerset – som belønning fik han den 19. januar 1550 titlen som jarl af Wiltshire og stillingen som Lord Treasurer af Somerset. Den følgende måned overtog Warwick som Lord President for Council. Da Warwick blev skabt til hertug af Northumberland den 11. oktober 1551 , modtog William Paulet titlen som 1. markis af Winchester . Seks uger senere tjente han som Lord High Steward ved retssagen mod hertugen af Somerset.
Det blev sagt, at Northumberland og Winchester "regerede retten" for den mindreårige kong Edward VI. Mary I Tudor forlod ham i alle hans hofstillinger. Efter hendes død forblev han Lord Treasurer og beholdt mange af sine andre embeder, og selv i høj alder (i 1559 var han over halvfjerds år gammel) viste han ingen tegn på tilbagegang - han var formand for House of Lords i 1559 og 1566 . Han forblev i god stand hos de engelske monarker. Dronning Elizabeth sagde engang: "På min ære, hvis min Lord Treasurer kun havde været en ung mand, ville jeg have fundet i mit hjerte ønsket om at tage ham som ægtemand foran enhver mand i England." Sent i livet modsatte han sig enhver militær støtte til kontinental protestantisme, da han frygtede, at det ville føre til et brud med det stærkt katolske Spanien.
William Paulet havde en forbløffende lang karriere under den engelske reformation. Da han startede som katolik, fik han hurtigt overtalt Henry til at se tingene fra Henrys synspunkt, når beslutningen om at bryde med Rom var truffet. Han blev belønnet med tidligere kirkegoder efter opløsningen af klostrene. Under Edward VI blev han en evangelisk protestant og forfulgte både katolikker og Heinrich-konservative. Ved tiltrædelsen af den katolske Mary Tudor annoncerede han sin genkonvertering til katolicismen og begyndte at forfølge sine tidligere protestantiske trosfæller og fordømte endda biskop Bonner for "skødesløshed med at forfølge kættere". Efter Elizabeths overtagelse af tronen ændrede han igen sine synspunkter og blev tilhænger af anglikanismen. I alt bekendte han sig til fem ændringer i den religiøse kurs. En gang, da han blev spurgt, hvordan han formåede at overleve så mange storme, ikke kun uskadt, men stigende hele tiden, svarede Polet: "At være en pil, ikke en eg" [9] .
William Paulet var stadig i embedet, da han døde, en meget gammel mand, i Basing House den 10. marts 1572 , et hus som han havde genopbygget og befæstet. Hans grav er på sydsiden af alteret i Basings kirke [5] .
Paulet, William, 1. markis af Winchester - Forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |