← 1998 2006 → | |||
Parlamentsvalg i Letland | |||
---|---|---|---|
Valg til den 8. Saeima lettiske. 8. Saeimas vēlēšanas | |||
5. oktober 2002 | |||
Partileder | Einars Repshe | Janis Jurkans | Andris Shkele |
Forsendelsen | ny tid | ZaPCHEL | Folkepartiet |
Steder modtaget | 26 ( ▲ 26) | 25 ( ▲ 9) | 20 ( ▼ 4) |
stemmer | 237.452 (23,9 %) |
189.088 (19,0 %) |
165.246 (16,6 %) |
Tidligere valg | — ( nyt parti ) | 16 (14,2 %) | 24 (21,3 %) |
Valgresultat | 6 partier kom ind i parlamentet: New Time , ZaPcHeL , People's Party , Latvian First Party , SZK , Fatherland and Freedom/DNNL . Einars Repše fra partiet Ny Tid blev premierminister . |
Valg til den ottende Saeima i Letland blev afholdt den 5. oktober 2002. Ifølge CEC i Letland var valgdeltagelsen 71,36%. Seks partier overvandt femprocentsbarrieren og gik ind i Sejmen . Partiet Novoye Vremya blev det største i parlamentet efter at have fået 26 sæder ud af 100.
Valget i 2002 var det fjerde parlamentsvalg siden genoprettelsen af landets uafhængighed den 4. maj 1990 [1] .
Ved valget til den syvende Saeima i 1998 kom seks partier ind i parlamentet, hvor People's Party , the Latvian Way Party og partiet Fatherland and Freedom/DNNL indtog henholdsvis første, anden og tredjepladsen . På grund af konflikter og skandaler lykkedes det ikke at danne en stabil koalitionsregering [2] . Efter en måneds forhandlinger blev der etableret en mindretalsregering under ledelse af Vilis Krishtopans fra Latvian Way Party uden deltagelse af Folkepartiet . Denne regering varede lidt over et år indtil den 16. juli 1999. Den næste premierminister i Letland var Andris Skele fra Folkepartiet . Men i april 2000 trak Andris Shkele sig på grund af uenigheder mellem koalitionsmedlemmer om spørgsmålet om privatisering. Han blev efterfulgt som premierminister af Andris Berzins , en repræsentant for den lettiske vej , hvis regering holdt ud indtil Saeima-valget i 2002. Berzins-regeringen nød støtte fra en firepartikoalition bestående af Folkepartiet , Den lettiske Vej , partiet Fædreland og Frihed/DNNL og Det Nye Parti .» [3] .
I 2002 fandt følgende ændringer sted med de parter, der nåede op til den syvende Seimas. I januar 2002 blev fraktionen " For Menneskerettigheder i et Forenet Letland " dannet på grundlag af fraktionen " Peoples Consent Party ". I 2001 forlod fem deputerede Det Nye Parti» [4] . Efterfølgende, i 2002, Det Nye Parti”opløste sig selv, nogle af dets medlemmer meldte sig ind i” Letlands første parti ”.
Valgadministrationen ledes af den centrale valgkommission , som styrer gennemførelsen af valg på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Valgkommissioner på alle niveauer, undtagen distriktskommissioner, er permanente organer, der udpeges for en fireårig periode. CEC består af ni medlemmer, hvoraf otte er udpeget af Saeima efter forslag fra de parlamentariske partier, og en repræsenterer Højesteret . Formanden for CEC, hans stedfortræder og sekretæren er "professionelle" medlemmer af CEC, der arbejder på permanent basis. Andre medlemmer af CEC deltager kun i regelmæssige møder i kommissionen [1] .
Selvom landet er opdelt i fem valgkredse med flere medlemmer, er der ingen distriktsvalgkommissioner. I stedet er der i alle 26 regioner i Letland og 7 byer med republikansk underordning blevet organiseret regionale valgkommissioner. Det næste niveau af valgadministration er repræsenteret af lokale valgkommissioner dannet i alle byer (undtagen byer med republikansk underordning), landsbyer og landsbyer. På det lavere niveau af tilrettelæggelsen af valg er præcinct valgkommissioner (PEC'er). Til det nuværende valg blev der dannet 944 PEC'er på Letlands territorium og 35 i udlandet. Loven giver partier mulighed for at indstille medlemmer til valgkommissioner på alle niveauer [1] .
Letland er opdelt i fem flermandskredse. Antallet af mandater for hver kreds bestemmes ud fra befolkningen i den kreds fire måneder før valget. I hver kreds opstiller partier en kandidatliste. Den samme kandidat kan opstilles i mere end én valgkreds. Selvnominering ved valg til Saeima er forbudt. Partier, der har overvundet 5% valgbarrieren , det vil sige dem, der har fået mere end 5% af stemmerne hos de vælgere, der deltog i afstemningen, kan deltage i fordelingen af mandater. Antallet af pladser erhvervet af et parti bestemmes på grundlag af antallet af stemmer modtaget i valgkredsen efter Sainte-Lague-metoden . Letlands valgsystem tillader praktisk talt ikke muligheden for, at regionale partier kan komme ind i parlamentet. Partiet " Light of Latgale " fik således omkring 10 % af stemmerne i Latgale (og ikke én procent i andre distrikter), men kom ikke ind i parlamentet, da det ikke overkom den nationale valgbarriere. På den anden side fik partiet Fatherland and Freedom/DNNL , som overvandt valgbarrieren på nationalt plan, ét sæde i Latgale, selvom det kun vandt 3,74 % af stemmerne i denne valgkreds [1] (overvandt 5 % barrieren ) i alle andre valgkredse).
Der var intet vælgerregistreringsprogram og vælgerregister i Letland. Borgere havde ret til at stemme i ethvert område, selv uden for deres bopælsdistrikt. Vælgerlisten blev dannet ved vælgernes ankomst til valgstederne. For at stemme skal vælgerne fremvise et borgerpas. Ved modtagelsen af stemmesedlen blev der sat et stempel i passet, der bekræftede, at personen allerede havde deltaget i valget. Dette garanterede umuligheden af at genstemme [1] .
På valgstedet fik hver vælger udleveret tyve stemmesedler (i henhold til antallet af deltagende partier), som hver indeholdt navnene på alle kandidater fra et bestemt parti. For at stemme på et parti skulle vælgeren lægge listen i en kuvert og smide den i stemmeboksen. Vælgeren havde også ret til at udtrykke en præference for en kandidat på listen ved at sætte et plus foran hans efternavn, eller til at nægte at støtte en kandidat ved at slette hans navn. De resterende 19 stemmesedler kan tages ud af valgstedet eller smides ud lige ved valgstedet. Det var også muligt at tage en ekstra stemmeseddel, som vælgeren lagde i en kuvert. Således forblev stemmesedlerne fra alle partier hos personen, hvilket forhindrede tredjemands mulighed for kontrol over vælgerens stemme og sikrede afstemningshemmeligheden [1] .
Optællingen af stemmer begyndte umiddelbart efter lukningen af valgstederne. Repræsentanter for partier, observatører og medier kunne være til stede på alle stadier af stemmeoptællingen og tabuleringen. Afstemningsresultaterne blev offentliggjort ved hver PEC og sendt direkte til CEC via telefon samt sendt til den højere lokale valgkommission. Efterfølgende gennemførte CEC en sammenligning af data modtaget via telefon og passerede gennem alle niveauer i valgadministrationen [1] .
Forsendelsen | Stemme | % | Steder | Lave om |
---|---|---|---|---|
ny tid | 237 452 | 23.9 | 26 | Ny |
ZaPCHEL [a] | 189 088 | 19,0 | 25 | ▲ 9 |
Folkepartiet | 165 246 | 16.6 | tyve | ▼ 4 |
Lettisk første parti | 94 752 | 9.5 | ti | Ny |
Foreningen af Grønne og Bønder | 93 759 | 9.4 | 12 | ▲ 12 |
Fædreland og Frihed/DNNL | 53 396 | 5.4 | 7 | ▼ 10 |
lettisk måde | 48 430 | 4.9 | 0 | ▼ 21 |
LSDRP | 39 837 | 4.0 | 0 | ▼ 14 |
Latgales lys | 15 948 | 1.6 | 0 | Ny |
Socialdemokratiets Forbund | 15 162 | 1.5 | 0 | Ny |
SDPB | 13 234 | 1.3 | 0 | Ny |
Centrum | 5819 | 0,6 | 0 | Ny |
russisk parti | 4724 | 0,5 | 0 | Ny |
lettisk parti | 3919 | 0,4 | 0 | Ny |
Lettisk renæssancefest | 2558 | 0,3 | 0 | Ny |
Frihedspartiet | 2075 | 0,2 | 0 | Ny |
maras zeme | 1446 | 0,2 | 0 | Ny |
Vores land | 1349 | 0,1 | 0 | ▬ |
Progressive Centerparti | 1229 | 0,1 | 0 | Ny |
Lettiske Forenede Republikanske Parti | 826 | 0,1 | 0 | Ny |
Ugyldig | 7505 | - | - | - |
i alt | 997 754 | 100 | 100 | - |
Samlet antal vælgere/valgdeltagelse | 1 398 156 | 71,51 | - | - |
Kilde: CEC i Letland Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
a 12 pladser - "PNS", 8 - "Ligestilling", 5 -SPL. Deltog ivalget til den syvende Seimassom en liste over PNS.
Valgresultatet viste, at vælgerne var meget skuffede i de regerende partier. Folkepartiet mistede sin førsteplads og mistede nogle af sine mandater. Partiet Fædreland og Frihed/DNNL nåede knap tærsklen på 5 %, og den siddende premierministers parti Latvian Way kunne slet ikke komme ind i parlamentet. Oppositionen LSDRP fik heller ikke en eneste stedfortræder ind i parlamentet.
Efter en måneds forhandlinger i Saeima blev der dannet en ny fire-parti koalition bestående af partiet Ny Tid , det lettiske første parti , SZK og partiet Fædreland og Frihed/LNNL . Tilsammen nød koalitionen støtte fra 55 deputerede ud af hundrede. Den 5. november 2002 overtog Einars Repše fra partiet Ny Tid som premierminister . Ingrida Udre fra SZK [5] blev formand for Seimas .
Forsendelsen | Steder | % | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
ny tid | otte | 27,64 | |||||
Folkepartiet | 6 | 21.44 | |||||
Foreningen af Grønne og Bønder | fire | 11,62 | |||||
Lettisk første parti | 3 | 10,47 | |||||
ZaPCHEL | 3 | 8,59 | |||||
Fædreland og Frihed/DNNL | 2 | 5,70 | |||||
lettisk måde | 0 | 5,28 | |||||
Andre 13 partier | 0 | 8,85 | |||||
i alt | 26 | — | |||||
Kilde: Vidzemes vēlēšanu apgabals Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
Forsendelsen | Steder | % | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
ny tid | fire | 25.43 | |||||
Folkepartiet | fire | 20.07 | |||||
Lettisk første parti | 2 | 11,82 | |||||
Foreningen af Grønne og Bønder | 2 | 11,65 | |||||
ZaPCHEL | 2 | 9.04 | |||||
Fædreland og Frihed/DNNL | en | 5,62 | |||||
lettisk måde | 0 | 5,22 | |||||
Andre 13 partier | 0 | 10,60 | |||||
i alt | femten | — | |||||
Kilde: Zemgales vēlēšanu apgabals Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
Forsendelsen | Steder | % | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
ny tid | fire | 26,53 | |||||
Folkepartiet | fire | 25.20 | |||||
Lettisk første parti | 2 | 13.17 | |||||
Foreningen af Grønne og Bønder | 2 | 10,64 | |||||
ZaPCHEL | en | 6.06 | |||||
Fædreland og Frihed/DNNL | en | 5,53 | |||||
Andre 14 partier | 0 | 12.39 | |||||
i alt | fjorten | — | |||||
Kilde: Kurzemes vēlēšanu apgabals Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
Forsendelsen | Steder | % | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
ZaPCHEL | 9 | 36,51 | |||||
Foreningen af Grønne og Bønder | 2 | 9,54 | |||||
ny tid | 2 | 9,54 | |||||
Latgales lys | 0 | 9,33 | |||||
Folkepartiet | 2 | 7,32 | |||||
Lettisk første parti | en | 6.05 | |||||
lettisk måde | 0 | 5,29 | |||||
Fædreland og Frihed/DNNL | en | 3,74 | |||||
Andre 12 partier | 0 | 11,92 | |||||
i alt | 17 | — | |||||
Kilde: Latgales vēlēšanu apgabals Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
Forsendelsen | Steder | % | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
ZaPCHEL | ti | 30,38 | |||||
ny tid | otte | 26.18 | |||||
Folkepartiet | fire | 11, 32 | |||||
Lettisk første parti | 2 | 7,62 | |||||
Fædreland og Frihed/DNNL | 2 | 5,75 | |||||
Foreningen af Grønne og Bønder | 2 | 9,54 | |||||
Andre 14 partier | 0 | 12,81 | |||||
i alt | 28 | — | |||||
Kilde: Rīgas vēlēšanu apgabals Arkiveret 4. december 2017 på Wayback Machine |
Valg og folkeafstemninger i Letland | |
---|---|
Parlamentarisk | |
Præsident | |
folkeafstemninger | |
Europa-Parlamentet | |
Lokale myndigheder |
|