| Belejring af Stralsund | |
|---|---|
Belejring af Stralsund ( tysk Belagerung von Stralsund ) - belejringen af den svenske fæstning Stralsund af tropperne fra kurfyrsten i Brandenburg den 10.-11. oktober 1678 under den dansk-svenske krig om Skåne . Efter et kraftigt bombardement af fæstningen, som forårsagede omfattende brande, overgav denne sig til kapitulation, og dens garnison blev frigivet.
Frederik Vilhelm I , kurfyrste af Brandenburg , tvang i felttoget i 1678, efter at have taget flere fæstninger og øen Rügen fra svenskerne , den svenske general Königsmark til at trække sig tilbage til Stralsund.
Fra Rügen sendte kurfyrsten 2.000 mand til Denholm , som hurtigt tog øen og dens fæstningsværk i besiddelse. På kravet om at overgive byen, nægtede magistraten med henvisning til dens stærke garnison. Kurfyrsten besluttede under betingelserne for den kommende vinter og minde Wallensteins fiasko i 1626 at indtage fæstningen ved bombardement og overførte de fleste af tropperne til fast grund. Han indsatte sit belejringsartilleri (80 kanoner, mest halvkartoner, 22 morterer og 50 haubitser) i 3 store batterier: på Denholm, ved Frankenporten og mellem den sidste og Tribseerporten. I fæstningen forberedte de sig til forsvar, brændte forstæderne af og lovede Köngsmark at udholde alle strabadserne end at overgive sig.
Om aftenen den 10. oktober blev belejringsarbejdet på batterierne afsluttet, og artillerichefen, oberst Weiler, åbnede ild. Sidstnævnte var så stærk, at byen på en halv time brød i brand. Ikke desto mindre fortsatte bombardementet natten over. Ved daggry meddelte tre hvide flag de belejrede, at fæstningen var klar til at indgå i forhandlinger, men da kurfyrsten og general Derflinger , som stod ved Tribseerporten, bemærkede, at indbyggerne ved at gøre dette kun ønskede at købe tid til at kunne slukkede brande, genoptog de ilden ved 9-tiden om morgenen næste dag, 11. oktober.
Ilden spredte sig hurtigt og ved 11-tiden om morgenen havde den dækket halvdelen af byen, hvilket tvang indbyggerne til at bede om våbenhvile ved middagstid. Magistraten sendte parlamentarikere med et forslag om at indstille ilden indtil det tidspunkt, hvor den svenske konge gik med til at overgive byen. Men da der ikke var nogen omtale af den svenske garnison i dette forslag, blev våbenhvilen afslået, og bombardementet fortsatte.
Ved 15-tiden stod byen i brand 5 steder. Selv Frankenporten brød i brand, hvor Königsmark stod sammen med hæren. Varmen, der reflekteredes fra skakten, var så stærk, at soldaterne ikke kunne blive på valgangen. Om aftenen besluttede Koenigsmark at gå i forhandlinger. Bombardementet blev øjeblikkeligt stoppet, og forhandlere blev bortvist fra begge sider. Den 15. oktober blev der underskrevet en overgivelse, på hvis vilkår den svenske garnison (21 eskadroner og 30 kompagnier) fik lov til at rejse til de nærmeste svenske fæstninger. Den 20. oktober gik Friedrich Wilhelm højtideligt ind i Stralsund, hvoraf han udnævnte general Schöning til guvernør.