Madagaskars fortjenstorden

Madagaskars fortjenstorden
fr.  Ordre du Mérite de Madagaskar
Land  Frankrig (indtil 1960) Madagaskar (siden 1960)
 
Type bestille
Status tildeles
Statistikker
Dato for etablering 14. maj 1901
3. maj 1960
Prioritet
seniorpris Madagaskars nationale orden
Junior Award Order of Agricultural Merit (Madagaskar) [d] og Order of Sports Merit (Madagaskar) [d]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Madagaskars fortjenstorden ( fransk:  Ordre du Mérite de Madagascar ) er en statsbelønning fra Republikken Madagaskar . Indtil 1960 - en regional pris af den franske koloniadministration.

Historie

Kolonitiden

Den 14. maj 1901 oprettede den øverstkommanderende for besættelseskorpset og generalguvernøren for Madagaskar og afhængige områder, Joseph Gallieni, en pris, Order of Merit , for at opmuntre lokale beboere [1] . Den nye pris havde ikke den officielle status som en kolonialorden, forblev en regional pris og kunne ikke tildeles uden for protektoratet.

I fremtiden skiftede prisen navn tre gange: Ordenen for Indfødte Fortjenstligheder ( fransk  ordre du Mérite indigène , ca. 1918), Ordenen for Madagaskar ( fransk  ordre du Mérite malgache , ca. 1923), og endelig Ordenen af Madagaskars fortjeneste (cirka 1952).

Ordenen havde tre grader og havde til formål at belønne lokale indfødte, der udmærkede sig ved tjenester til den franske administration, såvel som i landbrugsarbejde, i handel, industri og andre socialt nyttige aktivitetsområder. Tildelingen af ​​ordren fandt sted årligt den 1. januar, bortset fra tildelinger i særlige tilfælde. Priserne blev givet af generalguvernøren på grundlag af forslag fra cheferne for administrationer, tjenester og provinser, godkendt af administrationsrådet.

Priserne blev givet sekventielt fra junior til senior. Det var muligt at opnå en seniorgrad tidligst 5 år efter at have modtaget en juniorgrad.

Der blev sat en grænse for det samtidige antal kavalerer i rækkefølgen:

1. grad - 10 personer, 2. grad - 100 personer, 3. grad - 500 personer.

I fremtiden blev dette antal gentagne gange øget under påskud af koloniens økonomiske udvikling og en stigning i antallet af personer fra lokale indfødte, der var værdig til en belønning. I 1916 blev det oprettet: 15, 100 og 600 personer [2] ; i 1918 - 20, 125 og 700 personer [3] ; i 1919 - 20, 125 og 850 personer [4] ; i 1920 - 20, 155 og 850 personer [5] ; og i 1930 - henholdsvis 40, 200 og 1000 personer [6] .

I 1923 blev der indført en ny begrænsning: personer, der er mindst 35 år og har mindst 12 patenter for andre hædersbevisninger (indført i 1922) kan præsenteres for prisen, og ansatte - mindst 15 års tjeneste [7] . I 1946 blev denne begrænsning endnu mere strammet - 40 års alder og 20 års arbejdsaktivitet eller 20 års tjeneste (inklusive militær), mens målinger og uddrag fra straffeattesten skal fremlægges [8] .

Også i 1946 blev en posthum pris indført til soldater, der døde i udførelsen af ​​bedrifter af mod og dedikation. Sådanne tildelinger blev ikke taget i betragtning i det begrænsede antal indehavere af ordren.

I 1952 blev forordningen om tildelingen revideret [9] [10] . Nu kunne enhver person præsenteres for ordenen, ikke nødvendigvis en lokal indfødt, som udmærkede sig i sine arbejds- eller serviceaktiviteter, boede i Madagaskar og afhængige territorier i mindst 5 år og opfylder kravene godkendt i 1946. Begrænsningen af ​​det samlede antal kavalerer i ordenen blev også afskaffet, og der blev indført en årlig kvote af præmier:

1. grad - 5 personer, 2. grad - 20 personer, 3. grad - 80 personer.

Uafhængighedsperiode

Efter at have opnået uafhængighed og proklamationen af ​​den madagaskiske republik ophørte koloniprisen med at eksistere, og den 3. maj 1960 blev en ny fortjenstorden på Madagaskar oprettet , og udseendet af ordenens tegn og dens bånd blev taget fra den gamle orden [11] .

I 1996 blev ordenen omorganiseret, og en ny forordning om tildelingen blev godkendt [12] .

Ordren har til formål at belønne personer, der har udmærket sig ved fortjeneste i administrative, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle aktiviteter til gavn for republikken, samt personer, der har udført bedrifter af mod og uselviskhed under tragiske begivenheder.

Priser uddeles årligt den 26. juni af republikkens præsident efter forslag fra lederne af centrale institutioner, ministerier, regioner og departementer.

Kravene til prismodtagerne forblev de samme som under den franske administration: 40 års alder, 20 års arbejde eller 20 års tjeneste (inklusive militær), for udlændinge - mindst 5 års ophold på Madagaskar. Tildelingen af ​​ordenens seniorgrad kan tidligst ske 5 år efter modtagelsen af ​​juniorgraden.

Medlemmer af Rådet for Madagaskars nationale orden kan som en undtagelse tildeles Commander's-graden i Order of Merit, uden at juniorgraderne.

Kommandører af Fortjenstordenen har ret til 5 % pensionstillæg ved pensionering.

Grader

Rækkefølgen har tre grader:

Badges for ordren

Kolonitiden

Ordrens mærke  er en skive med en diameter på 35 mm. På forsiden i midten ses billedet af Marianne til højre, i en frygisk kasket og en laurbærkrans, omgivet af inskriptionen "REPVBLIQVE FRANÇAISE". På bagsiden i midten - inskriptionen: oprindeligt i syv linjer "COLONIE DE MADAGASCAR - HONNEUR MÉRITE TRAVAIL", senere ændret til "MADAGASCAR"; indskriften er omgivet af en krans af laurbær og egegrene bundet i bunden med et bånd.

Et mellemled er fastgjort til den øverste del af skiven i form af seks krydsede og bundne spyd, over hvilket er en flok ører og blade. Mærket fastgøres til ordenens bånd ved hjælp af en ring i den øverste del af mellemleddet.

Badge af 1. grad - forgyldt, 2. grad - sølvbelagt, 3. grad - bronze.

Skiltet er designet af Louis-Oscar Roty . 

Ordrens bånd er silkemoire af to lige store striber - blå og hvid. Tapebredde 37 mm. Siden 1916 blev en rund roset fra samme bånd fastgjort til båndet af 1. og 2. grad.

Uafhængighedsperiode

Efter at have opnået uafhængighed blev tegnets form og farverne på båndet bevaret, med udskiftning af billeder og inskriptioner.

På forsiden af ​​skiltet var der anbragt billedet af den madagaskiske republiks officielle emblem (et tyrehoved, omgivet på siderne af to ører af hvede og tynget mellem hornene af en palme med syv grene), omgivet af inskription "REPOBLIKA MALAGASY". På bagsiden er der en inskription i 3 linjer "FAHAFAHANA TANINDRAZANA FANDROSOANA" ("Frihed, Fædreland, Udvikling"), hvorunder en krydset majsstilk med et øre og en kaffegren med tre blade.

Mærket af 1. grad blev besluttet at bæres om halsen på et bånd af samme bredde.

Efter en ændring i den politiske kurs og en ændring i 1975 af landets statssymboler blev billederne på ordensmærket også ændret: På forsiden blev et nyt emblem for republikken placeret, på bagsiden - en inskription i fire linjer "TANINDRAZANA TOLOM PIAVOTANA FAHAFAHANA" ("Fædreland, revolution, frihed").

I 1996 blev billederne på skiltet ændret igen, i overensstemmelse med Madagaskars nye emblem. På forsiden er der et nyt emblem for Republikken Madagaskar, på bagsiden - inskriptionen i tre linjer "TANINDRAZANA FAHAFAHANA FANDROSOANA" ("Fædreland, Frihed, Udvikling"). Skivestørrelsen er reduceret til 33 mm, og mellemleddet er ligeledes ændret til en polygon med fem blade.

Noter

  1. ↑ Arrêté du 14. maj 1901 instituant à Madagascar et Dépendances un ordre du Mérite.
  2. ↑ Arrêté du 11 mars 1916 store modifications à l'arrêté du 14 mai 1901 créant un order du mérite.
  3. ↑ Arrêté du 18 novembre 1918 portant modification à l'arrêté du 11 mars 1916, relatif à l'ordre du Mérite indigène.
  4. ↑ Arrêté du 23 Janvier 1919 portant modification à l'arrêté du 18 Novembre 1918, relatif à l'ordre du Mérite indigène.
  5. ↑ Arrêté du 22 juillet 1920 portant modification à l'arrêté du 9 mars 1920, fixant le nombre maximum des titulaires des croix du Mérite.
  6. ↑ Arrêté du 22 février 1930 abrogeant et remplaçant les arrêtés des 18 novembre 1918, 9 mars et 22 juillet 1920 fixant le nombre maximum des titulaires des croix du "Mérite Indigène".
  7. ↑ Arrêté du 28 février 1923 complétant l'arrêté du 14 mai 1901 créant l'ordre du Mérite malgache.
  8. ↑ Arrêté du 27 juin 1946 modifiant l'article 5 de l'arrêté du 14 mai 1901, créant l'ordre du Mérite malgache.
  9. ↑ Arrêté n° 427-P/CG du 1er décembre 1952 déterminant les modalités d'attribution de l'Ordre du Mérite de Madagascar créé par l'arrêté du 14 mai 1901.
  10. ↑ Circulaire nr. 119-P af 23. december 1952 au sujet du Mérite de Madagascar.
  11. ↑ Arrêté n° 767/60-PRM/GCH du 3 Mai 1960 instituant à Madagascar un Ordre du Mérite de Madagascar.
  12. ↑ Arrêté n° 3903/96 du 27 juin 1996 portant réorganisation de I'Ordre du Mérite de Madagascar.

Litteratur

Links