Olorhyme ( pantorhym, pantorim ; fra andet græsk ὅλος - fuld, hel + rim) - en slags rim , hvor konsonans er iboende ikke i en separat del af ord, men på én gang i hele ordet eller sætningen, for eksempel " for jeg skriger, fire is". Et olorhyme kan være repræsenteret ved en kuplet (alle stavelser fra en linje rimer på alle stavelser fra en anden) eller et kort digt, der udelukkende består af konsonantvers . Hvert enkelt ord i disse vers gentages i næste linje i form af et andet ord eller ord, der har dele i deres sammensætning, der stemmer overens med dette ord, hvorfor rimet ikke er i slutningen af linjen, som normalt, men hele linjen er ét sammenhængende rim. For vers, der består af samme rækkefølge af bogstaver, og som kan være forskellige i placeringen af orddelinger, bruges betegnelsen pantogram .
Den britiske journalist og humorist Miles Kington i digtet "A Scottish Lowlands Holiday Ends in Enjoyable Inactivity" giver følgende ordlyd [1] :
I Ayrshire Hill-områder, et krydstogt, eh, pige?
Træghed, sjov, akkumulerer, heles!
Følgende olarythme af forfatteren Marc Monnier tilskrives ofte fejlagtigt Victor Hugo (den fonetiske analyse er udført i artiklen af Jacqueline Vessier [2] ):
Gall, amant de la Reine, alla, tour magnanime!
Galamment de l'Arène à la Tour Magne, à Nîmes.
Dette vers læses af hovedpersonen - Jacques - i Jean Cocteaus roman "Double Twine", mens han angiver forfatterskabet af Victor Hugo. I den russiske oversættelse af Natalia Shakhovskaya lyder denne oloritme sådan: [3] :
Gallus ville have dronningens læber af gift;
Selvom han løj og ødelagde andre dronninger, men
jeg vil give ham en million -
i hvert fald for ham; er han sød?
Forfatteren og humoristen Alphonse Alle kom med disse linjer [4] :
Par le bois du djinn, où s'entasse de l'effroi,
Parle, bois du gin, ou cent tasses de lait froid.
Alphonse Allais selv kommenterede sådanne eksperimenter som følger [4] :
La rime n'est pas très riche, mais j'aime mieux cela que de sombrer dans la trivialité.
Oversat til russisk: "Rimet er ikke for rigt, men for mig er det bedre end at svælge i banalitet."
Af de russiske digtere, der komponerede olorytmiske digte, kan man pege på D. E. Avalaliani . Her er nogle af hans oloritmer [5] :
Digterens vej er min -
Ved mørkets scene.
* * *
Ikke LOVEN - et evigt fugleskræmsel.
Jeg vil ikke afslutte det humane,
For hvor er meningen?
Morgen er en sommerfugl,
og Gud er et barn:
Livmoderen er en tønde.
* * *
Nedsænket, nakke, rådne.
Nietzsche, lam!
Jeg får det, lille mand,
jeg tager fårene.