Ndiaye, Pap
| Pap Ndiai | |
|---|---|
| fr. Pap Ndiaye | |
| Frankrigs minister for national uddannelse og ungdom | |
| fra 20. maj 2022 | |
| Regeringsleder | Elizabeth født |
| Præsidenten | Emmanuel Macron |
| Forgænger | Jean-Michel Blanche |
| Fødsel |
25. oktober 1965 [1] (57 år) |
| Ægtefælle | Jeanne Lazarus [d] [2] |
| Uddannelse | |
| Akademisk grad | aggregering i historie [d] og doktor i historie [d] |
| Erhverv | historiker |
| Aktivitet | politik |
| Priser | Jean-Michel-Gaillard-prisen [d] ( 2008 ) |
| Arbejdsplads | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Pap Ndiaye , i fransk transskription Pap Ndiaye ( fr. Pap Ndiaye ), ved fødslen Papa N'diaye ( fr. Papa N'diaye ; født 25. oktober 1965 , Anthony ) er en fransk historiker og politiker, minister for national uddannelse og ungdom Anliggender (siden 2022).
Biografi
Født 25. oktober 1965 i Anthony (Hauts-de-Seine) , romanforfatterens ældre bror, Prix Goncourt-pristageren Marie Ndiaye . Far er indfødt i Senegal , mor er fransk [4] .
Han dimitterede fra Lycée Lacanal i Saux (Hauts-de-Seine) og Lycée Henri IV i Paris , modtog en agrégé -grad i historie fra École Normale Fontenay-Saint-Cloud , undervist på Højere Institut for Samfundsvidenskab (EHESS). Fra 1991-1997 boede han i USA, hvor han samlede materialer til sit arbejde på DuPont- selskabet og meldte sig ind i sammenslutningen af sorte studerende, efter at have fået en interesse i at forstå sine afrikanske rødder. Da han vendte tilbage til Frankrig gjorde han minoriteternes situation til hovedemnet for sin forskning, i 2004 var han med til at stifte Cercle d'action pour la promotion et la diversité en France (Cercle d'action pour la promotion et la diversité en Frankrig). Fra 1998 til 2013 var han lektor ved EHESS og arbejdede ved Center for North American Studies ved det. Han har undervist ved University of Pennsylvania og har været gæsteprofessor ved Northwestern University og New York University [5] .
Under præsidentkampagnen i 2012 støttede han offentligt socialisten Francois Hollandes kandidatur [6] .
Den 1. marts 2021 blev han udnævnt til direktør for Immigrationsmuseet på Palace of Port-Dore [7] .
Den 20. maj 2022 modtog han porteføljen af ministeren for nationale uddannelses- og ungdomsanliggender under dannelsen af Born - regeringen [8] .
Den 4. juli 2022 beholdt han sin stilling i den nye Born- regering [9] .
Publikationer
- American Blacks: From Slavery to Black Lives Matter / Les Noirs américains: De l'esclavage à Black Lives Matter, Tallandier, 2021, 269 s. ( ISBN 979-10-210-5078-5 , BNF 46886802);
- Obama in Black America / Obama dans l'Amérique noire, Calmann-Lévy, coll. " Sciences Humaines et Essais ", 2012, 150 s., 13,50 x 18,80 cm ( ISBN 978-2-7021-4351-3 et 2-7021-4351-2);
- Amerikanske sorte: på march for ligestilling / Les Noirs américains: en marche pour l'égalité, Paris, Gallimard, coll. "Découvertes Gallimard / Histoire" (nr. 542), 2009, 159 s., 18 cm ( ISBN 978-2-07-036040-6 );
- The Condition of Blacks: An Essay on a French Minority / La Condition noire : essai sur une minorité française (préf. Marie NDiaye), Paris, Gallimard, 2009 (réimpr. 2011 et 2017) (1re ed. 2008 chez Calmann-Lévy, Calmann-Lévy 435 s., 23 cm), 521 s., 18 cm ( ISBN 978-2-07-036153-3 );
- Nylon og bomber: Du Pont de Nemours , Market and the American State, 1900-1970 "Cultures américaines", 2001, 397 s., 22 cm ( ISBN 2-7011-2990-7 ).
Medforfatter
- Pap Ndiaye et Louise Madinier, Le Modèle noir, de Géricault à Matisse, la chronologie, Paris, Flammarion, coll. "Musée d'Orsay", 2019, 96 s., 15,4 x 1,1 x 22,4 cm ( ISBN 978-2-08-148586-0 );
- Alya Aglan og Robert Frank (dir.), Pap Ndiaye et al. (ouvrage collectif, 22 auteurs), 1937-1947: la guerre-monde (tome 2), Gallimard, coll. "Folio histoire", 2015, 1072 s., 12,5 x 19 cm ( ISBN 978-2-07-046417-3 );
- Pauline Peretz (dir.), Pap Ndiaye, Simon Hall, Andrew Diamond et al., L'Amérique post-raciale?, Paris, PUF, saml. "La Vie des idées", 2013 (réimpr. 2019), 109 s., 19 cm ( ISBN 978-2-13-061931-4 );
- Pap Ndiaye et Andrew Diamond (trad. de l'anglais par Caroline Rolland-Diamond), Histoire de Chicago, Paris, Fayard, 2013, 520 s., 24 cm. ( ISBN 978-2-213-64255-0 );
- Pap Ndiaye, Jean Heffer et François Weil (trad. de l'anglais, textes réunis par), La Démocratie américaine au XXe siècle, Paris, Belin, coll. "Cultures américaines", 2000, 319 s., 22 cm ( ISBN 2-7011-2653-3 ).
Noter
- ↑ Bibliothèque nationale de France identifikator BNF (fr.) : Open Data Platform - 2011.
- ↑ http://www.liberation.fr/portrait/2007/02/24/noir-sur-le-tard_85822
- ↑ http://chsp.sciences-po.fr/chercheur-permanent/ndiaye
- ↑ Yannick Vely. Pap Ndiaye, en specialist i minoritetshistorien à l'Education nationale (fransk) . Paris Match (20. maj 2022). Hentet 26. maj 2022. Arkiveret fra originalen 26. maj 2022.
- ↑ Pap Ndiaye (fransk) . Frankrig International. Hentet 26. maj 2022. Arkiveret fra originalen 27. maj 2022.
- ↑ Martine Breson. Nouveau gouvernement: l'historien Pap Ndiaye est nommé ministre de l'Éducation nationale et de la Jeunesse (fransk) . France Bleu (20. maj 2022). Hentet 1. juni 2022. Arkiveret fra originalen 31. maj 2022.
- ↑ Gwenael Bourdon. "Je me sens chez moi ici" : Pap Ndiaye, nouveau directeur du Palais de la Porte-Dorée à Paris (fransk) . Le Parisien (17. april 2021). Hentet 26. maj 2022. Arkiveret fra originalen 25. maj 2022.
- ↑ Colonna, Darmanin, Abad, Ndiaye, Montchalin, Lecornu... Voici la composite du nouveau gouvernement Borne (fr.) . Le Journal du Dimanche (20. maj 2022). Hentet 26. maj 2022. Arkiveret fra originalen 20. maj 2022.
- ↑ Voici le nouveau gouvernement d'Élisabeth Borne (fransk) . Le Journal du Dimanche (4. juli 2022). Hentet: 4. juli 2022.
Links
- Pap Ndiaye,, ministre de l'éducation, lecteur de Césaire et Fanon, qui est-il? (fr.) . madinin-art.net (20. maj 2022). Hentet: 26. maj 2022.
 I sociale netværk | ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||