Monoinjection - en enhed, der forbereder brændstof-luftblandingen til efterfølgende indtag i motorcylindrene. Den blev designet som en komplet erstatning for den mekaniske karburator . Enheden var en mekanisme placeret på samme sted som karburatoren, men med kun en elektromagnetisk dyse, hvis åbning er reguleret af en elektronisk styreenhed. Monoinjection er den første version af brændstofindsprøjtningssystemet . Enkeltpunktsindsprøjtning bruger en enkelt injektor i gashåndtaget, monteret på samme måde som en karburator på indsugningsmanifolden. Som med et karbureret indsprøjtningssystem blandes brændstoffet med luft, før det kommer ind i indsugningsmanifolden [1] . Enkeltpunktsindsprøjtning har været kendt siden 1960'erne, men blev i lang tid anset for at være ringere end karburatorer, da det krævede installation af en indsprøjtningspumpe, hvorfor det var mere kompliceret [1] . Det var ikke før fremkomsten af billige digitale motorstyringsenheder (ECU'er) i 1980'erne, at enkeltpunktsindsprøjtning blev en acceptabel mulighed for personbiler. Lavtryksintermitterende indsprøjtningssystemer (70-100 kPa) blev almindeligt anvendt, hvilket muliggjorde brugen af billige elektriske brændstofpumper [2] .
Enkeltpunktsindsprøjtningssystemer har gjort det nemt for bilproducenter at opgradere karburerede motorer med et enkelt og billigt brændstofindsprøjtningssystem. Enkeltpunktsindsprøjtning giver dog ikke mulighed for de meget præcise blandinger, der kræves af nutidens emissionsstandarder og anses derfor for at være forældet teknologi i personbiler [3] .
Mono-indsprøjtning er ophørt med at blive installeret på biler i lande, der har overtaget kravene i Euro 3 -standarden , da den ikke er kompatibel med den.
Individuelle producentmuligheder: