Merlier, Octavius

Octavius ​​Merlier
Octave Merlier
Navn ved fødslen fr.  Octave Pierre Merlier
Fødselsdato 25. oktober 1897( 1897-10-25 ) [1] [2]
Fødselssted
Dødsdato 22. juli 1976( 22-07-1976 ) [3] (78 år)
Et dødssted
Land  Frankrig
Videnskabelig sfære filologi
Arbejdsplads Fransk Institut i Athen .
Alma Mater Sorbonne
Priser og præmier

Octave Pierre Merlier ( fr.  Octave Pierre Merlier ; 25. oktober 1897 - 22. juli 1976) var en fransk filolog og hellenist fra det 20. århundrede , direktør for det franske institut i Athen [4] .

Biografi

Født i Roubaix i 1897. I 1908 bosatte han sig med sin familie i Paris . Han studerede græsk og filologi ved Sorbonne [5] og den praktiske skole for højere studier . Han meldte sig frivilligt i Første Verdenskrig og blev såret.

I 1920 blev han valgt til lektor ved Sorbonne [6] og blev i 1945 professor [6] efter en afhandling om Johannesevangeliets stil og sprog . I Paris mødte han en græsk kvinde, Melpo Logotheti, som senere blev en kendt musikforsker, men på det tidspunkt drømte om en stor karriere som pianist [7] :B-105 . Melpo var 8 år ældre end Octavius. Deres bryllup fandt sted i 1923. Merlier underviste efter aftale i 2 år på Lyceum i Le Havre.

I 1925 blev han udnævnt til det franske institut i Athen. I 1935 blev han direktør for dette institut.

Center for Mindre Asien Studier

3 år før ankomsten af ​​Merlier til Grækenland, var landet chokeret over forfærdelige begivenheder.

I 1919, under ententens mandat , besatte den græske hær den vestlige kyst af Lilleasien . Sevres-traktaten i 1920 sikrede Grækenland den midlertidige kontrol af regionen med udsigt til at afgøre dens skæbne om 5 år ved en folkeafstemning [8] .

De kampe, der fulgte her med kemalisterne , begyndte at få karakter af en krig , som den græske hær blev tvunget til at føre alene. Af de allierede støttede Italien fra begyndelsen kemalisterne, Frankrig, der løste sine problemer, begyndte også at støtte dem. Imidlertid holdt den græske hær fast sine positioner. Den geopolitiske situation ændrede sig radikalt og blev fatal for den græske befolkning i Lilleasien efter parlamentsvalget i Grækenland i november 1920. Under sloganet "vi vil returnere vores fyre hjem" og efter at have modtaget støtte fra en betydelig muslimsk befolkning på det tidspunkt, vandt monarkisterne valget.

Den germanofile kong Konstantins tilbagevenden til landet befriede de allierede fra forpligtelser over for Grækenland. Allerede i en anden geopolitisk situation og uden at løse problemet med den græske befolkning i Ionien , fortsatte monarkisterne krigen. Monarkisternes regeringstid endte med hærens nederlag og massakren og fordrivelsen af ​​den indfødte befolkning i Ionien . Etnisk udrensning påvirkede også kulturarven. Alle græske landsbyer og byer blev ødelagt i regionen, ikke en eneste græsk skole eller kirke var tilbage.

Folkedrabet blev afsluttet med en tvungen befolkningsudveksling, som også ramte den græske befolkning, som boede langt fra begivenhedernes teater.

Merlier skrev: "Tabet af Lilleasien betød afslutningen på 20 århundreders historie ... 1453 betød afslutningen på Byzans. Året 1922 var mere tragisk, fordi det bragte enden på Lilleasien-hellenismen” [7] :A-217 .

Landet modtog 1,5 millioner flygtninge fra Lilleasien [7] :A-218 . Den græske stat var optaget af de daglige spørgsmål om at rumme og forsørge denne masse af nødlidende mennesker.

Hvis de materielle monumenter fra Lilleasien Hellenisme blev ødelagt eller forblev i tyrkiske hænder, og kun nogle få ikoner blev taget ud af flygtninge, så indså Melpo og Octavius ​​det presserende behov for at redde den musikalske, filologiske og folkloristiske arv fra Lilleasien Hellenisme .

Melpo Merlier lagde grundlaget for den efterfølgende aktivitet efter at have indspillet 104 sange af Pontus .

Samme år oprettede Octavius ​​og Melpo "Musical Laographic Archive" [9] , som til sidst blev til Center for Asien Mindre Studier - Melpo og Octavius ​​​​Merlier Foundation . Melpo nedskrev historier og sange fra 2150 græske landsbyer og byer i Lilleasien [7] :Β-106 .

I den samme "fond" opbevarede Octavius ​​Merlier den græske forfatter Alexander Papadiamantis ' arkiv , som indeholdt mange fotografier taget af Merlier selv under hans rejser til øen Skiathos [10] .

Fransk Institut

Som direktør for det franske institut i Athen ydede Merlier et væsentligt bidrag til dets transformation til et centrum for åndelig udveksling og intellektuel kosmopolitisme [5] . Samtidig bidrog han til udbredelsen af ​​græsk litteratur i Frankrig [6] . Han udvidede også instituttets virkefelt ved at etablere [11] , før Anden Verdenskrig , 37 filialer i hele Grækenland, samt et trykkeri. Den græske historiker og ven af ​​Octavius ​​Merlier, Dimitris Fotiadis, skriver, at Octavius ​​var den mest fremtrædende direktør for det franske institut. Fotiadis mener, at hemmeligheden bag Merliers succes var, at han spillede sin rolle igen. I stedet for at føre fransk propaganda fokuserede Merlier på blomstringen af ​​det græske åndelige liv. Hans tidsskrift Etudes Neo-helleniques introducerede Frankrig til græske forfatteres værker [7] :Β-104 .

Anden Verdenskrig

Efter udbruddet af Anden Verdenskrig forblev Merlier i Athen, idet han var de Gaulles hemmelige repræsentant [12] . Han blev arresteret i 1941 af tyskerne [12] . Efter en appel fra hans kone og græske arkæolog Semni Karuzu til direktøren for "det tyske arkæologiske institut i Athen" [7] :Β-107 , blev han sendt til det Vichy -kontrollerede Frankrig [12] . Her forblev han i husarrest [5] i byen Aurillac indtil 1944 . Efter sin løsladelse vendte han tilbage til Grækenland, hvor han igen overtog direktoratet for det franske institut.

Mataroa

I 1945 lykkedes det Merlier at få 140 stipendier fra den franske regering til at studere i Frankrig, som blev givet til unge græske intellektuelle og videnskabsmænd, blandt dem var Castoriadis, Cornelius [12] , Axelos, Kostas [12] , Svoronos, Nikos [12 ] ] , osv. I betragtning af at der efter begivenhederne i december 1944 blev udløst terror i Grækenland mod folk af politisk venstrefløj, var dette for mange af disse unge mennesker en livreddende mulighed for at forlade landet. Til dette formål chartrede Merlier [13] i december 1945 det italienske skib "Mataroa", som forlod Piræus til Taranto . På grund af den venstreorienterede overbevisning hos mange af stipendiatene var reaktionen fra den græske officielle presse og politikere skarpt negativ [14] , hvilket resulterede i, at han gav udenrigsministeren sin afsked [14] , hvilket dog bl.a. blev ikke accepteret. Merliers handling resulterede også i, at de athenske politiske kredse blokerede hans kandidatur til posten som kulturattaché ved den franske ambassade [14] . I kraft af muligheden ydede Merlier bistand til de forfulgte græske forfattere. Så snart han modtog information fra sin ven, D. Fotiadis, om, at Angelos Sikelianos var i nød, gav Merlier digteren et betydeligt beløb for rettighederne til at oversætte og udgive nogle af hans værker og påtog sig selv at oversætte hans "Sibyl" [7 ] :Β-104 . Da Photiadis selv var i eksil, blev Merliers hus åbnet for den eksileredes kone [7] :Β-108 .

Uden for instituttet

I 1956 udgav en gruppe kendte forfattere en dedikation i 3 bind, til ære for ægteparret Merlier [6] . I 1960 nægtede Merlier at udlevere arkiverne fra Mindre Asiens forskningscenter til den franske ambassadør, som var placeret på det franske institut, idet han mente, at dette var arven fra det græske folk [6] . Som følge heraf blev han året efter afskediget fra sin stilling [6] . Efter sin afskedigelse arbejdede Merlier som lærer i moderne græsk sprog og filologi ved universitetet i Aix-en-Provence og beholdt denne afdeling indtil 1971 . Her udgav han tidsskriftet Modern Greek Studies . I 1964 blev han valgt til et tilsvarende medlem af Athens Videnskabsakademi . I 1972 vendte han tilbage til Grækenland [15] .

Filolog

Merlier var en lærd af Alexander Papadiamantis , Kostas Palamas og især Dionysios Solomos ' værker [6] I 1957 organiserede han en betydelig udstilling af Solomos' værk [16] i anledning af hundredeåret for hans død. Merlier skrev artikler i græske magasiner og aviser, såsom "New Hearth" (Νέα Εστία) [17] og andre, såvel som i franske magasiner [6] , og oversatte Kostas Palamas digte og præsenterede hans værker om moderne græsk.

Hukommelse

Octavius ​​​​Merlier døde i Athen og blev begravet på Athens første kirkegård [18] . Merlierne havde ingen børn. I dag huser bygningen af ​​det franske institut i Athen Octavius ​​​​Merlier-biblioteket [13] . Gaden, der fører til "Det Franske Institut" er opkaldt efter ham [5] . Siden 2010 har den franske regering etableret Octavie Merlier-stipendiet [4] , som en hjælp til oversættelser og publikationer, forskning inden for fransk-græske relationer.

Virker

Noter

  1. ↑ Léonore-database  (fransk) - ministère de la Culture .
  2. ↑ Octave Pierre Merlier // Léonore database  (fransk) - ministère de la Culture .
  3. ↑ Bibliothèque nationale de France identifikator BNF  (fr.) : Open Data Platform - 2011.
  4. ↑ 1 2 Η δικαίωση του μεγάλου Φιλέλληνα Arkiveret 22. oktober 2014 på Wayback Machine , ήεγάλου Φιλέλληνα
  5. ↑ 1 2 3 4 “αγαπημένη αδελφή μας γαλλία” Arkiveksemplar af 22. oktober 2014 på Wayback Machine , άρθροϽα νοηα, μρθροϽ νοηα
  6. ↑ 1 2 3 4 5 7 8 εγκυκλοπαίδεια πάπυρος λαρούς μπριτάνικα, εκδοτικός οργανισμός πάπυρος, αθήνα, αθήνα τόμος 41, σεæm. 292, λήμμα: Οκτάβιος Μερλιέ
  7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 _ Κέδρος 1981
  8. ↑ Δημήτρης Φωτιάδης, Σαγγάριος, εκδ. Φυτράκη 1974, σελ. 16
  9. ↑ Ιστορικό Ιδρύματος  (utilgængeligt link)
  10. ↑ egen E%B1%CF%80%CE%B1%CE%B4%CE%B9%CE%B1%CE%BC%CE%AC%CE%BD%CF%84%CE%B7%CF%82- %CE%BA%CE%B1%CE%  B9- %CE%A3%CE%BA%CE%B9%CE%AC%CE%B8%CE%BF%CF%82.html , από την ιστοσελίδα skroutz.gr
  11. ↑ Γαλλικό Ινστιτούτο: Εκατόν ένα χρόνια συνεργασίας Arkiveret 3. februar kl. 20
  12. ↑ 1 2 3 4 5 6 Ματαρόα Arkiveret 22. oktober 2014 på Wayback Machine , από την εφημερίδα "το Βήμα"
  13. ↑ 1 2 Συνέντευξη με τον Γάλλο πρέσβη Arkiveret 22. oktober 2014 på Wayback Machine , με τον Γάλλο πρέσβη
  14. ↑ 1 2 3 Η οδύσσεια προς την ελευθερία  (utilgængeligt link) , από την εφημερα "θοϽμερα"
  15. ↑ Το Γαλλικό πνεύμα της Αθήνας | SHOWTIME | ΠΟΛΙΤΙΣΜΟΣ | Θέματα | LiFO (downlink) . Dato for adgang: 22. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 20. december 2014. 
  16. ↑ Ο Σολωμός, χθες Arkiveret 16. februar 2012 på Wayback Machine , από την εφημερίδα "Η Καθημε"
  17. ↑ Τεκμήρα Arkiveret 22. oktober 2014 på Wayback Machine , από την ιστοσελίδα kenef.phil.uoi.gr
  18. ↑ εφ. Μακεδονία, "βαθειά συγκίνηση προκάλεσε στον πνευματικό κόσμο ο θνατος το19 οκτάβ μερ7, λ27,

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet