Maximilian II (Den hellige romerske kejser)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. juni 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Maximilian II
Maximilian II
Den hellige romerske kejser
25. juli 1564  - 12. oktober 1576
Forgænger Ferdinand I
Efterfølger Rudolf II
Konge af Tjekkiet
25. juli 1564  - 12. oktober 1576
(under navnet Maximilian I )
Kroning 14. maj 1562
Forgænger Ferdinand I
Efterfølger Rudolf II
Fødsel 31 juli 1527 Wien( 31-07-1527 )
Død 12. oktober 1576 (49 år) Regensburg( 1576-10-12 )
Gravsted St. Vitus-katedralen , Prag
Slægt Habsburgere
Far Ferdinand I
Mor Anna af Bøhmen og Ungarn
Ægtefælle Maria af Spanien
Børn Anna af Østrig [1] , Rudolf II [1] , Ernst af Østrig , Elisabeth af Østrig [1] , Matthew , Maximilian III af Østrig [2] , Albrecht VII af Østrig , Wenzel af Østrig , Margaret af Østrig , Ferdinand von Habsburg [d] [2] , Marie von Habsburg [d] [2] , Friedrich von Habsburg [d] [2] , Marie von Habsburg [d] [2] , Karl von Habsburg [d] [2] og Eleonore Erzherzogin von Østrig [d] [2]
Holdning til religion katolsk kirke
Priser
Rødt bånd - generel brug.svg Order of the Garter UK ribbon.svg
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Maximilian II ( tysk :  Maximilian II ; 31. juli 1527 , Wien  - 12. oktober 1576 , Regensburg ) - Kejser af Det Hellige Romerske Rige og ærkehertug af Østrig fra 25. juli 1564 til sin død, konge af Tjekkiet (kronet maj 14, 1562 under navnet Maximilian I ), konge af Tyskland ( romersk konge , kronet 28. november 1562 ), konge af Ungarn og Kroatien (kronet 8. september 1563 ). Repræsentant for Habsburg -dynastiet .

Biografi

Maximilian var den ældste søn af Ferdinand I og hans kone Anna af Bøhmen og Ungarn , født i Wien den 31. juli 1527. Han trænede i Spanien , fik militær erfaring under sin onkel Charles V 's felttog mod Frankrig i 1544, såvel som i den schmalkaldiske krig , og blev hurtigt involveret i imperiets anliggender.

I september 1548 giftede Maximilian sig med sin kusine Maria , datter af Karl V, og fra 1548 til 1550 var han vicekonge for kejseren i Spanien. I december 1550 vendte han tilbage til Tyskland for at deltage i diskussionen om kejsertronens skæbne. Karl V ønskede, at hans søn Filip (senere konge af Spanien) skulle efterfølge ham, men hans bror Ferdinand, som herskede over de habsburgske dynastiske lande , ønskede også en kejserlig titel. Et kompromis blev indgået: Philip blev erklæret Ferdinands arving. Forholdet mellem de to grene af Habsburgerne var meget anstrengt, hvorfor Maximilians sygdom i 1552 blev tilskrevet forgiftning i hans fætter Filips interesse.

Omkring samme tid slog Maximilian sig ned i Wien og begyndte at styre de østrigske besiddelser og forsvare dem fra tyrkerne. Selv i en tidlig alder faldt Maximilian under indflydelse af protestantismen , han opretholdt venskabelige forbindelser med de protestantiske herskere og kommunikerede tæt med den lutherske hofpræst. Hans far, der var blevet kejser i 1558, lovede pave Paul IV , at hans søn ikke ville bestige den kejserlige trone, hvis han forlod den katolske kirke. Maximilian forblev således formelt katolik, selv om han holdt sig til protestantiske synspunkter indtil slutningen af ​​sit liv.

I november 1562 blev Maximilian kronet i Frankfurt som konge af romerne eller konge af Tyskland og blev kejserens arving. Tidligere overbeviste han de katolske fyrster om, at han delte deres tro, og lovede de protestantiske fyrster, at han offentligt ville acceptere den Augsburgske Bekendelse og blive kejser. I september 1563 blev Maximilian konge af Ungarn , og efter sin fars død blev han i juli 1564 hellig romersk kejser samt konge af Ungarn , Kroatien og Bøhmen .

Efter at være blevet kejser blev Maximilian tvunget til at håndtere det religiøse skisma i sine lande. Da han var en tolerant monark, forsøgte han at opretholde en balance og fungerede ofte som mellemled mellem katolikker og protestanter. I 1568, efter endnu en krig med Det Osmanniske Rige , indgik Maximilian en fredsaftale med Sultan Selim II med betaling af hyldest til tyrkerne i 8 år.

Forholdet mellem Maximilian og Philip af Spanien forbedredes over tid. Den spanske Infante Carlos ' død i 1568 åbnede vejen for Maximilian eller hans sønner til at efterfølge den spanske trone. I 1570 blev kejserens datter Anna den fjerde hustru til sin fætter Filip II. Også Maximilian, uden den store succes, stillede op for Holland , som var konverteret til protestantismen, som Filip forsøgte at erobre med ild og sværd. I 1575 foreslog en gruppe polske og litauiske stormænd Maximilian som kandidat til Polens trone , men han havde ikke tilstrækkelig popularitet, og den transsylvanske prins Stefan Batory blev valgt til konge .

Maximilian døde den 12. oktober 1576 i Regensburg . Før sin død nægtede han det sidste nadver. Kejseren blev begravet i St. Vitus-katedralen i Prag . Maximilians trone overgik til hans søn Rudolf , og senere blev hans søn Matthew også kejser .

Familie

I 1548 giftede han sig med den spanske Infanta Maria ( 1528 - 1603 ), datter af kejser Karl V. Børn:

  1. Anna af Østrig (1549-1580), fjerde hustru til kong Filip II af Spanien , mor til Filip III .
  2. Ferdinand (1551-1552)
  3. Rudolf II (1552–1612), hellig romersk kejser
  4. Ernst (1553–1595), ærkehertug, stadholder i de spanske Nederlande
  5. Elisabeth af Østrig (1554-1592), hustru til kong Charles IX af Frankrig .
  6. Mary (1555-1556)
  7. Matthias (1557–1619), hellig romersk kejser
  8. dødfødt søn (1557)
  9. Maximilian III af Østrig (1558-1618), ærkehertug, stormester i Den Tyske Orden .
  10. Albrecht VII (1559-1621), ærkehertug, stadholder af de spanske Nederlande , ægtemand til den spanske Infanta Isabella Clara Eugenia
  11. Wenzel (1561–1578), ærkehertug, storprior af Johannesordenen
  12. Friedrich (1562-1563)
  13. Mary (d. 1564)
  14. Karl (1565-1566)
  15. Margarita (1567-1633), nonne
  16. Eleanor (1568-1580).

Forfædre

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Beslægtet Storbritannien
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Lundy D. R. Maximilian II af Habsburg, hellig romersk kejser // The Peerage 

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis