Madrid sporvogn

Madrid-sporvognen  er en af ​​de former for offentlig transport i Madrid . Fra 2015 er der tre letbanelinjer i drift i Madrid , som officielt kaldes "Metro Ligero", men ikke er undergrundsbaner [1] .

Også begrebet "Madrid sporvogn" refererer til det første system, der eksisterede i byen i 1871-1972.

Det første sporvognssystem

Sporvognens historie i Madrid begyndte den 31. maj 1871 , da en mule -trukket sporvogn blev søsat i byen . Fra 1878 blev der brugt en dampsporvogn i Madrid . Den elektriske sporvogn blev sat i drift i 1898 .

Et interessant træk ved det første Madrid-sporvognsnetværk var, at det brugte en usædvanlig sporvidde  - 1440 mm [2] .

De nyeste sporvogne i det første Madrid-sporvognsnetværk var PCC -sporvogne fremstillet af CAF fra Torino ( Italien ). Sporvogne af denne type blev leveret til Madrid i 1945-1956. I Madrid modtog de numrene 1001-1060 [3] .

Ved udgangen af ​​1965 var ti linjer med en samlet længde på 97 km tilbage i byen. Fra 1965 blev der kun brugt PCC sporvogne i Madrid. Før dette drev byen også to-akslede sporvogne og en Peter Witt-sporvogn købt i 1935 fra Bruxelles .

Mellem 1968 og 1971 blev Madrids sporvognsnetværk reduceret til tre ruter drevet af PCC-sporvogne. Madrids første sporvognssystem lukkede den 1. juni 1972 . Selvom PCC-sporvognene stadig var ret nye, var der ingen køber til dem, og de gik alle til skrot.

Moderne sporvogn

Historie

Præsentationen af ​​planerne om at bygge et nyt sporvognssystem i Madrid fandt sted i foråret 2004. Tre uforbundne sporvognslinjer med en samlet længde på omkring 30 km skulle være en tilføjelse til metroen . Byggeriet af alle tre linjer begyndte i 2005. I maj 2006 ankom de første sporvogne ( Citadis 302 ) til byen.

Den første sporvognslinje, ML1, åbnede den 24. maj 2007, efterfulgt af åbningen af ​​ML2- og ML3-linjerne den 27. juli samme år.

Beskrivelse af systemet

Alle sporvognslinjer har en sporvidde på 1435 mm. Linjerne går hovedsageligt gennem dedikerede baner, der er også tunnelsektioner. Elektrificeringssystem: 750 volt, konstant spænding.

Linjerne M2 og M3 har et fælles depot ved siden af ​​Colonia Jardín-stationen, sporvognslinjer M1 bruger Canillejas metro-depot.

Linje M1

Denne linje forbinder Pinar de Chamartín metrostationer (metrolinje 1 og 4) og Las Tablas (metrolinje 10). Linjens længde er 5,4 km. Der er 9 stationer/stop på M1-linjen, hvoraf fem er underjordiske:

  • Pinar de Chamartín (underjordisk)
  • Fuente de la Mora (underjordisk)
  • Virgen del Cortijo (underjordisk)
  • Antonio Saura
  • Alvarez de Villaamil
  • Blasco Ibáñez (underjordisk)
  • Maria Tudor (underjordisk)
  • Palas del Rey
  • Las Tablas

På Pinar de Chamartín-stationen er en restaureret gammel to-akslet sporvogn blevet installeret som et minde om fortiden.

Linje M2

Denne linje forbinder metrostationen Colonia Jardín (metrolinje 10) med Aravaca-togstationen. Strækningens længde er 8,7 km, der er 13 stoppesteder/stationer på strækningen, hvoraf 3 er under jorden.

  • Colonia Jardin (underjordisk)
  • Prado de la Vega
  • Colonia de los Angeles
  • Prado del Rey
  • Somosaguas Sur (underjordisk)
  • Somosaguas Centro
  • Pozuelo Oeste
  • Belgica
  • Dos Castillas
  • Campus de Somosaguas
  • Avenida de Europa (metro)
  • Berna
  • Estación de Aravaca
Linje M3

Denne linje forbinder metrostationen Colonia Jardín (således har M2- og M3-linjerne én fælles underjordisk endestation) med Boadilla del Monte-forstaden. Linjen er 13,7 km lang og har 16 stop/stationer.

  • Colonia Jardin (underjordisk)
  • Ciudad de la Imagen
  • José Isbert
  • Ciudad del Cine
  • Cocheras
  • Retamares
  • Monteprincipe
  • Ventorro del Cano
  • Prado del Espino
  • Cantabria
  • Ferial del Boradilla
  • Boadilla Centro
  • Nuevo Mundo
  • Siglo XXI
  • Infante Don Luis
  • Puerta de Boadilla

Rullende materiel

Metro- og sporvognsoperatøren har bestilt halvfjerds Citadis 302 lavgulvsledvogne (nummer 101-170), men ikke alle bruges i Madrid. Ni [4] sporvogne bruges i byen Parlá , hvis sporvognsnetværk drives af samme organisation som Madrid.

Se også

Noter

  1. For eksempel klassificerer Letbaneforeningen i sin liste Arkiveret 3. april 2013 på Wayback Machine Madrids letbane som en sporvogn.
  2. F. Van der Gragt. Moderne sporvogne. WYT Publishing, Rotterdam, 1972. ISBN 90-6007-518-8 side 13
  3. F. Van der Gragt. Moderne sporvogne. WYT Publishing, Rotterdam, 1972. ISBN 90-6007-518-8 side 193
  4. BA Schenk, MR Van den Toorn, Trams 2007. Alk bv forlag (Holland). ISBN 90-6013-446-4 side 165

Litteratur

  • BA Schenk, MR Van den Toorn, Trams 2005. Alk bv forlag (Holland). ISBN 90-6013-446-X s. 181-183
  • BA Schenk, MR Van den Toorn, Trams 2008. Uitgeverij Alk bv (Holland). ISBN 978-90-6013-475-7 s. 178-181