Mavrolik (månekrater)

Maurolik
lat.  Maurolycus

Et billede af en Clementine - sonde .
Egenskaber
Diameter115,4 km
Største dybde4730 m
Navn
EponymFrancesco Mavrolico (1494–1575), italiensk matematiker, fysiker og astronom. 
Beliggenhed
41°46′S sh. 13°55′ Ø  / 41,77  / -41,77; 13,92° S sh. 13,92° Ø f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikMaurolik
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Krateret Maurolicus ( lat.  Maurolycus ) er et stort ældgammelt nedslagskrater i det sydøstlige fastlandsområde på den synlige side af Månen . Navnet blev givet til ære for den italienske matematiker , fysiker og astronom Francesco Mavrolico (1494-1575) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af ​​krateret refererer til nektarperioden [1] .

Beskrivelse af krateret

De nærmeste naboer til krateret er kraterne Faraday og Steffler mod vest; krateret Gemma Frisia i nord; Bukh krater i nordøst; krateret Barozzi i sydøst og krateret Clairaut i syd [2] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 41°46′ S sh. 13°55′ Ø  / 41,77  / -41,77; 13,92° S sh. 13,92° Ø g , diameter 115,4 km 3 ] , dybde 4730 m [4] .

Mavrolik-krateret har en polygonal form og er blevet betydeligt ødelagt i den lange tid af dets eksistens. Den høje dønning er noget fladtrykt, den sydlige del af dønningen er dækket af satellitkrateret Mavrolik A (se nedenfor), den nordvestlige del af dønningen er dækket af en gruppe kratere, og den sydlige del af dønningen er lidt mindre. end resten af ​​omkredsen. En snoet dal strækker sig langs den østlige del af voldens yderskråning. Den indvendige hældning af den terrasselignende struktur, især udtalt i den østlige del. Voldens højde over det omkringliggende område når 1560 m [1] , kraterets volumen er cirka 13400 km³ [1] . Bunden af ​​skålen er forholdsvis flad, med undtagelse af den robuste nordvestlige del, som tilsyneladende er dækket af sten, der er udstødt under dannelsen af ​​nabokratere. Lidt syd for midten af ​​skålen findes to mærkbare små kratere - satellitkraterne Mavrolik L og Mavrolik J. I midten af ​​skålen er en gruppe centrale toppe bestående af anorthosit (A) [5] .

Satellitkratere

Maurolik Koordinater Diameter, km
EN 43°34′S sh. 14°08′ in.  / 43,56  / -43,56; 14.14 ( Mavrolik A )° S sh. 14,14° Ø f.eks 15.1
B 40°20′S sh. 11°44′ Ø  / 40,34  / -40,34; 11,74 ( Maurolic B )° S sh. 11,74° Ø f.eks 12,0
C 38°43′S sh. 10°46′ Ø  / 38,71  / -38,71; 10,76 ( Mavrolik C )° S sh. 10,76° Ø f.eks 8,0
D 39°11′ S sh. 13°11′ in.  / 39,18  / -39,18; 13.19 ( Mavrolik D )° S sh. 13,19° Ø f.eks 43,9
E 38°26′ S sh. 9°43′ Ø  / 38,43  / -38,43; 9,71 ( Mavrolik E )° S sh. 9,71° Ø f.eks 5.7
F 40°40′S sh. 12°13′ Ø  / 40,66  / -40,66; 12.22 ( Mavrolik F )° S sh. 12,22° Ø f.eks 25,0
G 44°31′S sh. 11°31′ Ø  / 44,51  / -44,51; 11.51 ( Mavrolik G )° S sh. 11,51° Ø f.eks 7,0
H 38°18′S sh. 10°23′ Ø  / 38,3  / -38,3; 10,39 ( Mavrolik H )° S sh. 10,39° Ø f.eks 7.4
J 42°34′S sh. 13°56′ Ø  / 42,57  / -42,57; 13,94 ( Mavrolik J )° S sh. 13,94° Ø f.eks 8.8
K 39°59′ S sh. 12°40′ tommer.  / 39,99  / -39,99; 12,66 ( Mavrolik K )° S sh. 12,66° Ø f.eks 7.7
L 42°07′ S sh. 14°26′ Ø  / 42,11  / -42,11; 14.44 ( Mavrolik L )° S sh. 14,44° Ø f.eks 5.8
M 41°56′S sh. 12°32′ Ø  / 41,94  / -41,94; 12.53 ( Mavrolik M )° S sh. 12,53° Ø f.eks 10.6
N 41°05′ S sh. 14°01′ in.  / 41,08  / -41,08; 14.02 ( Mavrolik N )° S sh. 14,02° Ø f.eks 7.2
P 38°08′ S sh. 12°41′ Ø  / 38,13  / -38,13; 12,69 ( Mavrolik P )° S sh. 12,69° Ø f.eks 4.0
R 40°55′S sh. 16°13′ Ø  / 40,91  / -40,91; 16.22 ( Mavrolik R )° S sh. 16,22° Ø f.eks 4.5
S 42°05′ S sh. 17°01′ in.  / 42,08  / -42,08; 17.01 ( Mavrolik S )° S sh. 17,01° Ø f.eks 6.4
T 41°20′S sh. 11°25′ Ø  / 41,34  / -41,34; 11.42 ( Mavrolik T )° S sh. 11,42° Ø f.eks 9.6
W 42°52′S sh. 15°09′ in.  / 42,86  / -42,86; 15.15 ( Mavrolik W )° S sh. 15,15° Ø f.eks 4.1

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
  2. ↑ Mavrolik-krateret på LAC-113-kortet . Hentet 23. juni 2020. Arkiveret fra originalen 31. maj 2020.
  3. ↑ Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 23. juni 2020. Arkiveret fra originalen 1. juli 2018.
  4. ↑ John E. Westfalls Atlas of the Lunar Terminator, Cambridge Univ. Tryk på (2000) . Hentet 25. juni 2015. Arkiveret fra originalen 18. december 2014.
  5. ↑ Stefanie Tompkins og Carle M. Pieters (1999) Mineralogy of the Lunar Crust: Results from Clementine Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, s. 25-41.

Links