| Mongolsk Folkets Revolutionære Hær | |
|---|---|
| mong. Mongolske Ardyn Khuvsgalt Tsereg / Mongolske Ardyn Armi | |
| Land | |
Den mongolske folkerevolutionære hær eller den mongolske folkehær ( mongolske mongolske Ardyn Khuvsgalt Tsereg eller mongolske mongolske Ardyn Armi ) - den mongolske folkerepubliks væbnede styrker i 1924-1992. Efterfølgende, efter vedtagelsen af landets nye forfatning , blev Mongoliets væbnede styrker dannet på grundlag heraf .
Oprettelsen af den mongolske hær begyndte umiddelbart efter befrielsen af landet fra kinesisk styre i 1911. Mongoliets regering henvendte sig til det russiske imperium for at få hjælp , og efter forhandlinger blev der underskrevet en aftale om træning af mongolske tsiriks (på mongolsk, "tsirik" - soldat, kriger) med hjælp fra russiske militærinstruktører. I 1912 blev der åbnet en militærskole i Khujirbulan . I den trænede 17 kongelige officerer og 42 underofficerer 2000 cyrikere til to kavaleriregimenter , et maskingeværkompagni og en artilleripeloton .
I sommeren 1921 overgik magten i Mongoliet i hænderne på folkeregeringen ledet af D. Sukhe-Bator . Den 18. marts 1921 blev MPR dannet som en kraft for oprettelsen af MPR. Ved hjælp af enheder fra Den Røde Hær befriede afdelinger af MNRA ved udgangen af 1921 Mongoliets territorium fra dele af White Guard-tropperne under kommando af Baron R. F. Ungern-Sternberg og officer A. S. Bakich .
Oprettelsen af den mongolske folkerevolutionære hær blev gennemført med aktiv bistand fra Sovjetrusland , senere Sovjetunionen , efter underskrivelsen i efteråret 1921 mellem RSFSR og MPR af en aftale om etablering af venskabelige forbindelser, som også sørget for militært samarbejde. I 1933 havde MNRA 4 kavaleridivisioner, et separat transportregiment og en fælles militærskole. Derudover var der territoriale tropper, som var små fredstidsgarnisoner. I foråret 1939 havde MNRA 8 kavaleridivisioner, en panserbrigade samt transport-, ingeniør- og luftfartsenheder.