Louise Brough | |
---|---|
Fødselsdato | 11. marts 1923 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 3. februar 2014 [2] (90 år) |
Et dødssted | Vista , Californien , USA |
Borgerskab | |
Vækst | 171 cm |
arbejdende hånd | ret |
Præmiepenge, USD | $0 |
Singler | |
Tændstikker | 0–0 |
højeste position | 1 (1955) |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | sejr (1950) |
Wimbledon | sejr (1948-1950, 1955) |
USA | sejr (1947) |
Dobbelt | |
Tændstikker | 0–0 |
Grand Slam- turneringer | |
Australien | sejr (1950) |
Frankrig | sejr (1946-1947, 1949) |
Wimbledon | sejr (1946, 1948-1950, 1954) |
USA | sejr (1942-1950, 1955-1957) |
Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Gennemførte forestillinger |
Althea Louise Brough [ 3 ] [ 4 ] er___ ___________ en amerikansk amatør tennisspiller . Den første ketcher i verden ifølge resultaterne fra 1955 (i alt tilbragte hun 10 år i træk i top ti i verdenstennis), 35-dobbelt Grand Slam -vinder , inklusive seks gange i singler. Medlem af International Tennis Hall of Fame siden 1967.
Althea Louise Braf blev født i Oklahoma, men i en alder af fire flyttede hun med sin familie til Beverly Hills (Californien). Det var der, hun begyndte at spille tennis, og i 1944 modtog hun en akademisk grad i marketing og merchandising fra University of Southern California i Los Angeles . Under Anden Verdenskrig måtte hun fordele sin tid mellem at studere på universitetet, deltage i konkurrencer og demonstrationsforestillinger for soldater inden for rammerne af United Service Organisations -programmet [3] .
Den 9. august 1958 , i en alder af 35, giftede Louise Brough sig med tandlæge Alan Townsend Clapp. [3] [6] Dette markerede afslutningen på hendes aktive sportskarriere, men efter at have nået en alder af fyrre konkurrerede hun med jævne mellemrum i veteraner, især vandt det amerikanske hardcourt- mesterskab i 1971 og 1975 sammen med Barbara Green-Weigandt [7] . Louise, som havde det dobbelte efternavn Braf-Clapp efter sit ægteskab, fortsatte også med at træne børn i det sydlige Californien i tyve år og spillede for sin egen fornøjelse tennis med sit barnebarn Bill, indtil hun var 81. Louise overlevede sin mand, der døde i 1999, med 14 år og døde i sit hjem i Vista , Californien i en alder af 91 den 3. februar 2014 [3] .
Braf begyndte at spille tennis på de offentlige baner i Beverly Hills umiddelbart efter at have flyttet til den by. I begyndelsen ville hun ifølge Louises egne erindringer ikke spille tennis, da hendes moster krævede, at hun havde en hvid kjole på til legene. Hun begyndte dog hurtigt at vinde børneturneringer, og i 1939 måtte hendes tante køre hende hver anden dag fra det amerikanske juniormesterskab i Philadelphia til voksenmesterskabet i New York og tilbage [3] [8] . I 1940 og 1941 vandt hun U.S. U.18 Girls' Championship to gange [9] og allerede i 1942 vandt hun sine første titler ved det nationale voksenmesterskab, hvor hun vandt i dame- og mixeddouble . I single tabte hun kun i finalen til Pauline Betz .
At vinde 1942 U.S. Women's Doubles Championship med Margaret Osborne var den første i en hidtil uset række på ni i træk, der varede gennem 1950 og forbliver den længste i historien af alle fire Grand Slam-turneringer i nogen kategori til dato [10] . Bud Collins bemærker i sin Tennis Encyclopedia, at fra 1906 til 1920 vandt Max Decugis og Maurice Germaud det franske nationale mesterskab ti gange i træk , men på det tidspunkt var det ikke internationalt, men rent fransk, så rekorden for Grand Slam turneringer er netop resultatet Brough og Osborne. I fremtiden vandt Brough-Osborne-parret yderligere tre amerikanske mesterskaber - i 1955-1957. Dette resultat kunne have været endnu mere imponerende, hvis de, efter at have misset mesterskaberne i 1951 og 1952, havde konverteret mindst et af de to matchpoint i den sidste kamp mod Shirley Fry og Doris Hart i 1953 [11] .
Foruden 12 titler ved det amerikanske mesterskab blev Brough og Osbourne (efter krigen under dobbeltnavnet Osborne-Dupont) yderligere 8 Grand Slam-vindere sammen - fem gange ved Wimbledon og tre ved det franske mesterskab. Deres samlede samlede 20 Grand Slam-titler forblev uovertrufne indtil 1989, hvor Martina Navratilova og Pam Shriver også nåede den milepæl [11] . Samtidig var Louise og Margaret uforsonlige rivaler i singlerne og mødte hinanden fire gange i finalerne i Grand Slam-turneringerne. Ved tre lejligheder ud af disse fire tog den yngre Brough føringen (inklusive Wimbledon marathonkampen i 1949, der endte 10-8, 1-6, 10-8 og var en del af Broughs spilledag, som omfattede mere i alt fem timer på banen, 117 kampe i tre finaler og to titler ud af tre [8] ). I alt vandt hun Grand Slam-turneringerne seks gange – fire gange ved Wimbledon og én gang hver ved de australske og amerikanske mesterskaber. Wimbledon-turneringen i efterkrigsårene var generelt den mest succesrige for Brough - på ti år spillede hun 21 gange i sin finale i forskellige kategorier, og vandt i alt 13 titler, herunder i 1950 i alle tre kategorier. Collins omtaler perioden fra 1946 til 1955 ved Wimbledon som "Brough Decade" [9] . I mixeddouble vandt Braf i alt fire forskellige partnere (fire gange i London og New York), og hendes samlede antal titler i damedouble er 21. Louise vandt den eneste sejr, der ikke blev parret med Osborne i 1950 ved det australske mesterskab, hvor Margaret traditionelt ikke gik; ved at gøre det, blev hun samtidig indehaver af alle fire Grand Slam-titler i double - en kombination, der i øjeblikket kaldes "ikke-kalender (eller ikke-klassisk) Grand Slam".
Ud over individuelle tennisturneringer forsvarede Brough æren af det amerikanske flag i Whiteman Cup , den årlige kamp mellem USA og Storbritannien. I 12 år har hun ikke tabt en eneste kamp til britiske rivaler, hvor hun har scoret 12 sejre i singler og 10 i double og besejret det amerikanske hold i alle tolv kampe [6] .
Louise Brough var i top ti over de stærkeste tennisspillere i USA 16 gange mellem 1941 og 1957 og indtog førstepladsen i den i 1947. På ranglisten over de ti stærkeste tennisspillere i verden, udgivet årligt af avisen The Telegraph , var hun årligt fra 1946 til 1957 og steg til førstepladsen også kun én gang - i 1955, efter sin fjerde sejr i Wimbledon, men tog andenpladsen fire gange [12] . Med hensyn til samlede Grand Slam-titler vundet i alle kategorier, er hun kun nummer to efter fire tennisspillere i historien ( Margaret Smith-Court , Martine Navratilova , Billie-Jean King og Osborne-DuPont), der deler femtepladsen med Doris Hart [10] . I 1967 blev Louise Brough optaget i National (siden 1975 International) Tennis Hall of Fame .
Ifølge eksperter var Louise Brough en af de bedste netspillere. Hun havde også den stærkeste spinningserv, fremragende indendørs ketsjerspil og dækkede hele venstre banehalvdel i doublekampe. Denne spillestil var ideel til de hurtige græsbaner i Wimbledon og Forest Hills , hvor det amerikanske mesterskab blev afholdt i disse år, og meget værre for de langsomme grusbaner i det franske mesterskab, hvor Braf ikke blot ikke vandt en eneste titel i single, men nåede endda ikke finalen. [7] [13] Samtidige siger, at hendes strejker kunne beundres i hendes bedste år, og senere, da hun deltog i veterankonkurrencer, og kun nogle gange, når Louise mistede nerven, begyndte hendes berømte serv at vakle. På samme tid, både på banen og i hverdagen, forblev Brough uvægerligt beskeden og høflig - Bud Collins kalder hende endda "genert" [14] .
Resultat | År | Turnering | Belægning | Rival i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|
Nederlag | 1942 | amerikansk mesterskab | Græs | Pauline Betz | 6-4, 1-6, 4-6 |
Nederlag | 1943 | amerikansk mesterskab (2) | Græs | Pauline Betz | 3-6, 7-5, 3-6 |
Nederlag | 1946 | Wimbledon turnering | Græs | Pauline Betz | 2-6, 4-6 |
Sejr | 1947 | amerikansk mesterskab | Græs | Margaret Osborne | 8-6, 4-6, 6-1 |
Sejr | 1948 | Wimbledon turnering | Græs | Doris Hart | 6-3, 8-6 |
Nederlag | 1948 | amerikansk mesterskab (3) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | 6-4, 4-6, 13-15 |
Sejr | 1949 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | 10-8, 1-6, 10-8 |
Sejr | 1950 | australske mesterskab | Græs | Doris Hart | 6-4, 3-6, 6-4 |
Sejr | 1950 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | 6-1, 3-6, 6-1 |
Nederlag | 1952 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Maureen Connolly | 5-7, 3-6 |
Nederlag | 1954 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | Maureen Connolly | 2-6, 5-7 |
Nederlag | 1954 | amerikansk mesterskab (4) | Græs | Doris Hart | 8-6, 1-6, 6-8 |
Sejr | 1955 | Wimbledon-turnering (4) | Græs | Beverly Baker-Fleitz | 7-5, 8-6 |
Nederlag | 1957 | amerikansk mesterskab (5) | Græs | Althea Gibson | 3-6, 2-6 |
Resultat | År | Turnering | Belægning | Partner | Rivaler i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|---|
Sejr | 1942 | amerikansk mesterskab | Græs | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
2-6, 7-5, 6-0 |
Sejr | 1943 | amerikansk mesterskab (2) | Græs | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
6-4, 6-3 |
Sejr | 1944 | amerikansk mesterskab (3) | Græs | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
4-6, 6-4, 6-3 |
Sejr | 1945 | amerikansk mesterskab (4) | Græs | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
6-3, 6-3 |
Sejr | 1946 | Wimbledon turnering | Græs | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
6-3, 2-6, 6-3 |
Sejr | 1946 | fransk mesterskab | Grunding | Margaret Osborne | Pauline Betz Doris Hart |
6-4, 0-6, 6-1 |
Sejr | 1946 | amerikansk mesterskab (5) | Græs | Margaret Osborne | Mary Arnold-Prentiss Patricia Canning-Todd |
6-1, 6-3 |
Nederlag | 1947 | Wimbledon turnering | Græs | Margaret Osborne | Patricia Canning-Todd Doris Hart |
6-3, 4-6, 5-7 |
Sejr | 1947 | Fransk mesterskab (2) | Grunding | Margaret Osborne | Pauline Betz Patricia Canning-Todd |
7-5, 6-2 |
Sejr | 1947 | amerikansk mesterskab (6) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Patricia Canning-Todd Doris Hart |
5-7, 6-3, 7-5 |
Sejr | 1948 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Patricia Canning-Todd Doris Hart |
6-3, 3-6, 6-3 |
Sejr | 1948 | amerikansk mesterskab (7) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Patricia Canning-Todd Doris Hart |
6-4, 8-10, 6-1 |
Sejr | 1949 | Fransk mesterskab (3) | Grunding | Margaret Osborne-Dupon | Joy Gannon Betty Hilton |
7-5, 6-1 |
Sejr | 1949 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Patricia Canning-Todd Gussie Moran |
8-6, 7-5 |
Sejr | 1949 | amerikansk mesterskab (8) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
6-4, 10-8 |
Sejr | 1950 | australske mesterskab | Græs | Doris Hart | Thelma Coyne-Long Nancy Wynn-Bolton |
6-2, 2-6, 6-3 |
Nederlag | 1950 | fransk mesterskab | Grunding | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
6-1, 5-7, 2-6 |
Sejr | 1950 | Wimbledon-turnering (4) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
6-4, 5-7, 6-1 |
Sejr | 1950 | amerikansk mesterskab (9) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
6-2, 6-3 |
Nederlag | 1951 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
3-6, 11-13 |
Nederlag | 1952 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | Maureen Connolly | Shirley Fry Doris Hart |
6-8, 3-6 |
Nederlag | 1952 | amerikansk mesterskab | Græs | Maureen Connolly | Shirley Fry Doris Hart |
8-10, 4-6 |
Nederlag | 1953 | amerikansk mesterskab (2) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
2-6, 9-7, 7-9 |
Sejr | 1954 | Wimbledon-turnering (5) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
4-6, 9-7, 6-3 |
Nederlag | 1954 | amerikansk mesterskab (3) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
4-6, 4-6 |
Sejr | 1955 | amerikansk mesterskab (10) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Shirley Fry Doris Hart |
6-3, 1-6, 6-3 |
Sejr | 1956 | amerikansk mesterskab (11) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Betty Pratt Shirley Fry |
6-3, 6-0 |
Sejr | 1957 | amerikansk mesterskab (12) | Græs | Margaret Osborne-Dupon | Althea Gibson Darlene Hard |
6-2, 7-5 |
Resultat | År | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Score i finalen |
---|---|---|---|---|---|---|
Sejr | 1942 | amerikansk mesterskab | Græs | Ted Schroeder | Patricia Canning-Todd Aleha Russell |
3-6, 6-1, 6-4 |
Sejr | 1946 | Wimbledon turnering | Græs | Tom Brown | Dorothy Bundy Jeff Brown |
6-4, 6-4 |
Nederlag | 1946 | amerikansk mesterskab | Græs | Robert Kimbrell | Margaret Osborne Bill Talbert |
3-6, 4-6 |
Sejr | 1947 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | John Bromwich | Nancy Wynn-Bolton Colin Long |
1-6, 6-4, 6-2 |
Sejr | 1947 | amerikansk mesterskab (2) | Græs | John Bromwich | Gassi Moran Pancho Segura |
6-3, 6-1 |
Sejr | 1948 | Wimbledon-turnering (3) | Græs | John Bromwich | Doris Hart Frank Sedgman |
6-2, 3-6, 6-3 |
Sejr | 1948 | amerikansk mesterskab (3) | Græs | Tom Brown | Margaret Osborne-DuPont Bill Talbert |
6-4, 6-4 |
Nederlag | 1949 | Wimbledon turnering | Græs | John Bromwich | Sheila Piercy-Summers Eric Sturgess |
7-9, 11-9, 5-7 |
Sejr | 1949 | amerikansk mesterskab (4) | Græs | Eric Sturgess | Margaret Osborne-DuPont Bill Talbert |
4-5, 6-3, 7-5 |
Sejr | 1950 | Wimbledon-turnering (4) | Græs | Eric Sturgess | Patricia Canning-Todd Jeff Brown |
11-9, 1-6, 6-4 |
Nederlag | 1955 | Wimbledon-turnering (2) | Græs | Enrique Morea | Doris Hart Vic Seixas |
6-8, 6-2, 3-6 |