Lebrun, Charles Francois

Den stabile version blev tjekket ud den 3. juli 2022 . Der er ubekræftede ændringer i skabeloner eller .
Charles Francois Lebrun
fr.  Charles Francois Lebrun
hertug af Piacenza
1808-1824
Forgænger titel etableret
Efterfølger Lebrun, Anne Charles
Ærkekasserer, Prins af Imperiet
Fødsel 19. marts 1739 Saint-Sauveur-Village( 1739-03-19 )
Død 14. juni 1824 (85 år) Sainte-Mesme( 14-06-1824 )
Gravsted Pere Lachaise kirkegård ( sektion 5)
Børn Lebrun, Anne Charles , Alexandre Lebrun de Plaisance [d] og Auguste Charles Lebrun de Plaisance [d]
Forsendelsen
Uddannelse
Priser
Ridder Storkors af Æreslegionens Orden Storkors af Carlos III
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Charles Francois Lebrun ( 19. marts 173914. juni 1824 ) var en fransk politiker.

Han var sekretær for kansleren Mopu , med hvem han faldt i vanære under Ludvig XVI 's tronebestigelse .

Var medlem af den grundlovgivende forsamling ; under terroren blev han holdt i fængsel, under vejviseren var han medlem af ældsterådet, efter 18 Brumaire  - den tredje konsul .

Fra 1805 til 1806 kontrollerede Liguriens indlemmelse i det franske imperium. Selvom han afviste det napoleonske aristokrati, antog han i 1808 titlen hertug af Piacenza. Udnævnt til generalguvernør i Holland regerede han klogt og moderat og fik tilnavnet "le bon Stadhouder".

Efter Napoleons første abdikation gjorde Ludvig XVIII ham til en jævnaldrende Frankrig. I løbet af de hundrede dage accepterede Lebrun stillingen som stormester ved universitetet i Paris og blev derfor frataget sin peerage ved Bourbonernes tilbagevenden i 1815. Han tilbragte tre år i eksil, og blev derefter (i 1819) gendannet til jævnaldrende.

Han oversatte " Iliaden ", " Odysseen " og " Jerusalem udleveret ". Hans erindringer blev udgivet posthumt i 1829. Søn - Anne Charles Lebrun (1775-1859) - general, deltager i Napoleonskrigene.

Filmbillede

Links