Laoag

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 6. september 2017; verifikation kræver 1 redigering .
By
Laoag
Siudad ti Lawag
18°12′ N. sh. 120°36′ Ø e.
Land  Filippinerne
Område Ilocos
provinser Nordlige Ilocos
Borgmester Michael Farinas
Historie og geografi
Firkant 127,47 km²
Centerhøjde 57 m
Tidszone UTC+8:00
Befolkning
Befolkning 102.457 personer ( 2007 )
Massefylde 803,9 personer/km²
Nationaliteter Ilocani
Digitale ID'er
Telefonkode +63 77
Postnummer 2900
www.laoagcity.gov.ph
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Laoag (locan. Siudad ti Lawag ) er en by i Filippinerne .

Geografi

Byen Laoag ligger i det nordvestlige Filippinerne, på den nordlige kyst af øen Luzon . Det er hovedbyen i provinsen Ilocos Norte . Vest for byen ligger Det Sydkinesiske Hav . Det grænser mod øst, nord og syd af kommunerne San Nicolás , Paoay , Sarrat , Vintar og Bacarra . Administrativt er Laoag opdelt i 80 barangays . Laoag er hjemsted for Laoag International Airport .

Laoag ligger i den tropiske klimazone. Regntiden varer fra maj til oktober.

Befolkning og økonomi

Den vigtigste befolkningsgruppe i byen er ilokerne . I modsætning til langt de fleste andre områder i Filippinerne er størstedelen af ​​indbyggerne i Laoag ikke katolikker, men tilhængere af den protestantiske Aglipayan-kirke og Kristi kirke .

Landbrug spiller en stor rolle i Laoags økonomi. Ris, tobak og hvidløg dyrkes primært. Af kunsthåndværket udvikles produktionen af ​​keramik og træhåndværk.

Historie

I 1572 landede den spanske conquistador Juan de Salcedo på kysten nær den nuværende by . I 1580 byggede katolske missionærer den første kirke her. I 1661 brød et antikolonialistisk oprør ud i området, forårsaget af øget skatteundertrykkelse – ledet af Pedro Almazan, der udråbte sig selv til konge. I 1782 finder lokalbefolkningens uroligheder igen sted i Laoag, rettet mod det spanske statstobaksmonopol.

Under Anden Verdenskrig blev Laoag besat af japanske tropper fra 1941 til 1945. I 1965 fik den bystatus.